Sortterne (Chlidonias niger)

Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Knud N. Flensted
I hele landet ynglede der i 2003 68-69 par fordelt på fire hovedlokaliteter. I Vejlerne ynglede 46 par fordelt på to kolonier (36 par centralt i Bygholm Vejle og ti par i Kogleakssøen i den nordlige del af Bygholm Vejle). Der blev registreret 7 juvenile fugle, hvilket indicerer, at ynglesuccesen her var meget lav for andet år i træk. I Tøndermarsken er bestanden opgjort til 18 par, alle i Gammel Frederikskog (DMU, pers. medd.). Ved Husby Sø ynglede fire par, der fik mindst to unger på vingerne. Det eneste tilbageværende yngleområde uden for Jylland er Ramsødalen på Sjælland, hvor der blev iagttaget minimum tre fugle med yngleadfærd i maj, men de forsvandt efter få ugers ophold på ynglelokaliteten.

Den danske ynglebestand har i de seneste år vist tegn på stabilisering, idet bestanden ikke længere er i entydig tilbagegang. Det er dog værd at bemærke, at dette helt overvejende skyldes forbedringen af forholdene i Vejlerne, hvor bestanden har været i fremgang siden slutningen af 1990’erne. I resten af landet er bestanden forsvundet eller næsten forsvundet (Kongens Mose ved Draved og Ramsødalen). Specielt i 1999 og 2000 havde Sortternerne i Vejlerne god ynglesucces. Da Sortternerne er meget tilbøjelige til at returnere til deres fødested, underbygger bestandsfremgangen i 2001 hypotesen om at Sortternerne vender tilbage til yngleområdet i deres tredje kalenderår (to år gamle) (Flensted 1993). Den første sommer forbliver de normalt i vinterområderne i Vestafrika.

Sortternen har været i drastisk tilbagegang over store dele af Europa (anon. 2000a). Den palæarktiske bestand er på få årtier reduceret fra over 100.000 par til nu godt 50.000 par, og navnlig i Vesteuropa har tilbagegangen været alarmerende (Flensted 1993, anon. 2000a). I 1800-tallet, da der var flest ynglende Sortterner i Danmark, talte bestanden formodentlig 3.000-7.000 par fordelt på 300-500 lokaliteter (Flensted 1993). Omkring 1925 ynglede 2.000 par; 800 par omkring 1950; 500 par omkring 1960, 300 par omkring 1970 og 250 par omkring 1975 (Flensted 1993). Fra 1976-92 blev bestanden reduceret fra knap 250 til ca. 100 par. I 2000 var bestanden helt i bund med kun 28-35 par. Her var ”den danske bestand” dog formentlig lidt undervurderet, idet de ”danske” ynglefugle fra Tøndermarsken dette år flyttede til Tyskland umiddelbart syd for grænsen på grund af de utilfredsstillende forhold for eng- og sumpfuglene i Gammel Frederikskog.

Sortternens krav til ynglelokaliteten er skrappe. Der skal være rigelig adgang til velegnet ungeføde, dvs. helst store vandinsekter, specielt guldsmedenymfer og vandnymfer. Det kræver en god vandkvalitet med klart vand og rigelig undervandsvegetation samt helst fravær af store bestande af fredfisk. Desuden skal der være gode redesteder (hængesæk, flydebladsvegetation el.lign. uden adgang for rovdyr) inden for kort afstand fra de gode fourageringsområder (Flensted 1993). Tilgroning med tagrør og høje sumpplanter er ofte et problem i de lavvandede habitater som Sortternen foretrækker. Det kan i nogen grad modvirkes ved græsningsdrift på de tilgrænsende lavbundsarealer, hvis man undlader at opsætte kreaturhegn mellem engen og sumpen. Herved får kreaturerne mulighed for at vade ud i sumpen og holde vegetationen i ave. Det lysåbne sumpområde med åbent vand og sparsom sumpvegetation kaldes engsumpen eller ”det blå bånd”, og det er et meget attraktivt fourageringsområde for en lang række sårbare eng- og sumpfuglearter. Dynamisk vandstandsvariation med vinter- og forårsoversvømmelser og faldende vandstand i løbet af sommeren er ofte medvirkende til at fastholde det successionsstadium som Sortternen foretrækker, ligesom sommerudtørring sidst på sommeren kan reducere de fiskebestande, der ellers kan være fødekonkurrenter (Flensted 1993).

Siden 1976 er så godt som samtlige ynglekolonier og ynglepar optalt årligt. Det vurderes derfor at overvågningen har været meget dækkende. Ynglesuccesen er derimod noget vanskeligere at få overblik over, men navnlig fra Vejlerne foreligger der en god tidsserie. Det ville være ønskeligt om ynglesuccesen i Tøndermarsken kunne overvåges årligt.


Adult sommer. © Per Poulsen


Ung. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 63-68 cm.
Længde: 24 cm.
Vægt: 50-75 g.
Kuldstørrelse: 3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 14-17 dage
Ungetid: 21-28 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2018: 47
Udvikling 1990-2000: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: EN
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 48
Sidste måned: 61

Forrige artLink til denne sideNæste art