| DATA FOR OBSERVATION NR. 11986577 - 01/12/2012 |
| Krognæb (SU) (Pinicola enucleator) | 9 |
| Adfærd: | Rastende |
| Kommentar til obs.: | Sekunder efter at vi er trådt ud ad bilen ved P-pladsen ved 34,7 km-mærket ses en stor langhalet finke med kraftig krop, der lander i toppen af en ædelgran på vestsiden af landevejen. Selv med det blotte øje kan man se, det er et Krognæb. Kikkerterne bliver hastigt fundet frem fra bilen og nu viser det sig, at der sidder en hel flok. Så kommer teleskoperne frem. Og øverst sidder den flotteste røde han, de næste tre er gullige ungfugle og lidt længere nede sidder yderligere 2 Krognæb, der ikke kan aldersbestemmes sikkert. Vi får et supergodt kig på de 6 fugle i vel et lille minut. Hannen i toppen vender sig flere gange og kan ses fra alle sider, den er næsten selvlysende rød og har meget tydelige hvide vingetegninger. Så letter flokken og kommer lige hen over os i 10-15 m højde i kraftig, bølgeformet flugt. Og nu viser det sig, at der er hele 9 stk. Da de er kommet forbi, høres det tretonede kald to gange. Herefter tager vi en længere gåtur ad Sandmilevej + tilstødende stier og spor. Nogle 100 m øst for P-pladsen høres kald og ’subsang’ af Krognæb, der skønnes at komme fra 2 eller flere overflyvende fugle; vi kan dog ikke få øje på dem pga. en række høje graner. Noget senere ser vi yderligere et ’gult’ Krognæb, der i lav højde flyver mod vest hen over et åbent område, hvorefter den lander i en fyrretop. Den virker urolig, kalder gentagne gange og slår med halen. Det virker som om, den er ivrig efter kontakt med artsfæller. Så kommer jeg endelig i tanke om mit kamera, der er pakket ned i rygsækken. Det bliver til en lille serie underbelyste billeder på rigeligt lang afstand, inden fuglen kaldende flyver videre mod nord i lav højde. Formiddagsturen indbragte altså mindst 9 og måske helt op til 12 Krognæb! Efter en tur til Grenen mv. for bl.a. at lede efter Mongolsk Piber vender vi ved godt 15-tiden tilbage til P-pladsen i Klitplantagen, hvor der netop er set mindst 4 Krognæb. LPa og ABB har således set dem på tæt hold i ½ time, mens de fouragerede på kogler af ædelgran. Kl. 15:25 ser vi pludselig 2 Krognæb, der flyver mod øst – de er sandsynligvis lige lettet fra ædelgranerne ved landevejen. Dogme-dokumentation af den enlige fugl følger. |
| Lokalitet: | Skagen Klitplantage (09:00 - 11:00) |
| Observatør: | Thorkil Brandt |
| Medobservatør: | LM |
| Kommentar til tur: | Obs. omkring P-pladsen ved 34,7 km + plantagen øst herfor. |
| Billeder til observationen: | ![]() ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 01-12-2012 21:59:18 |
| Senest redigeret: | 01-12-2012 21:59:18 |
| Status: | ⇑ |
| Links: | Information om Krognæb |
| Billeder af Krognæb på netfugl.dk |
| ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN |
| Sangsvane | 7 trækkende mod syd |
| Stor Flagspætte | 5 rastende |
| Blåmejse | 2 rastende |
| Sortmejse | 4 rastende |
| Topmejse | 2 rastende |
| Gærdesmutte | 4 rastende |
| Sjagger | 1 rastende |
| Bogfinke | 1 rastende |
| Krognæb (SU) | 9 rastende |
| Grønirisk | 3 rastende |
| Grønsisken | 20 rastende |
