Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Jan Skriver
I 2003 talte den danske ynglebestand af Skestork 16 par fordelt på tre lokaliteter. Kolonien i Limfjorden, hvor Skestorken i 1996 efter knap 30 års fravær genindvandrede som dansk ynglefugl, husede 11 par. I Ringkøbing Fjord var der to lokaliteter med ynglende Skestorke. På den ene, der blev grundlagt i 2002, var der fire par. På en ny lokalitet, en klassisk Skestorke-ø hvor arten tidligere har ynglet, etablerede et enkelt par sig. Det er vanskeligt at opgøre yngleresultatet præcist, fordi Skestorkene tidsmæssigt yngler i to-tre faser, bl.a. afhængigt af ynglefuglenes alder og erfaring. Optællingen finder sted en bestemt dag og gennemføres hurtigt for ikke at skabe unødige forstyrrelser. Når der tælles i slutningen af maj, er rørskoven tæt. De store unger skjuler sig fantastisk godt, og derfor er det i praksis vanskeligt at optælle koloniens kuld-størrelser eksakt. Med denne usikkerhed vurderes optællingsresultaterne i tabel 4 dog at være ganske dækkende. Efter en god ynglesæson med et stort antal udfløjne unger var der i sensommeren 2003 rekordforekomster af Skestorke på Bygholm Vejle. Her noteredes i august den hidtil største ansamling af danske Skestorke, da mindst 56 fugle blev talt.

I juni 2003 blev seks unger fra de sene kuld i kolonien i Limfjorden ringmærket med farveringe. Det skete som led i et hollandsk ledet projekt, der dækker alle Europas ynglelande for Skestork. De seks ringmærkede unger blev alle aflæst på Bygholm Vejle i sensommeren, og i september blev tre af fuglene aflæst i Hauke-Haien-Koog i Slesvig-Holsten. I den tyske del af Vadehavet har Skestorken siden 1999 etableret to kolonier, der i 2003 talte henholdsvis 8-10 par og 6 par.

Den danske bestand af Skestork, der er verdens nordligste, er hvert år siden genindvandringen i 1996 vokset med et eller få par. Ynglestederne er flade øer med tæt vegetation af tagrør, hvor Skestorkene har deres reder ganske tæt på kysten, ofte i selskab med Sølvmåger, der formentlig yder beskyttelse mod prædatorer.

Skestorke og Skarver yngler ofte på samme øer, og deres reder ligner til forveksling hinanden. Derfor bør man holde et særligt vågent øje med Skestorken på de vest- og nordjyske lokaliteter, hvor Skarven bliver reguleret. Ellers risikerer man, at Skestorkenes æg bliver penslet med olie på linje med Skarvernes. Skestorken kræver yngleøer fri for ræve, mink og menneskelige forstyrrelser. På lokaliteten i Limfjorden blev der i marts 2003 holdt en rævejagt, der resulterede i, at to gamle ræve og seks hvalpe forsvandt. Uden denne jagt ville kolonien have forladt stedet. Det er altafgørende at regulere ræve på de øer, hvor Skestorken skal yngle.

Skestorken søger næsten udelukkende sin føde af krebsdyr, muslinger, småfisk og vandinsekter i fersk- og brakvand. Måske hænger det sammen med artens jagtteknik. Skestorken skal helst have mulighed for at genne sit bytte, f.eks. småfisk, op i en krog. Og det kan den lettest gøre i en grøft, i en rende på en våd eng eller i et hjørne af en lavvandet lagune. I Limfjordens koloni er det karakteristisk, at Skestorkene ofte flyver 30-40 kilometer mellem ynglepladsen og de optimale fourageringssteder. De etablerede ynglelokaliteter har alle potentiale til væsentligt flere par Skestorke, da føden tilsyneladende er rigelig i en passende radius omkring kolonierne.

Skestorken er siden 2000 observeret på en lang række lokaliteter, der ligger uden for de klassiske ynglesteder i Nord- og Vestjylland. Der synes at være udsigt til, at Danmark de kommende år kan få flere ynglelokaliteter for Skestorken. Arten er jævnligt konstateret i Nyord-området og på den nordlige del af Møn. Det er næppe urealistisk, at den vil etablere sig som ynglefugl også i Østdanmark. Ligeledes er der på Fyn set flere Skestorke de seneste par år.