Havørn (Haliaeetus albicilla)

Nye par
Vi håber, at der gennem de næste år vil slå sig yderligere ynglepar ned forskellige steder i Danmark. Disse par vil sandsynligvis vælge søområder, fjorde, større nor eller andre fladvandede havområder som udgangspunkt for deres etablering af rede. Erfaringerne fra Danmark og vore nabolande viser, at det er yderst vigtigt at få et positivt samarbejde med lodsejeren. Vi vil derfor bede jer, hvis I har formodning om at et havørnepar vil slå sig ned, at kontakte os så vi sammen kan få foretaget de nødvendigt ting som gør, at ørnene får størst mulig chance for at bygge og yngle i området.
Som regel vil de første tegn på et kommende ynglepar være, halvgamle fugle der opholder sig i et ubesat revir gennem et års tid eller to. Det næste tegn vil være parringsflugt over et skovområde eller fourageringsområdet, dette kan ses fra hen på efteråret til først på foråret. Næste tegn kan være transport af grene mod et område med store træer. Her skal det dog nævnes, at også helt unge fugle gerne flyver rundt med grene. På dette tidspunkt , først på foråret, vil parret endvidere forsøge, at skræmme alle andre ørne ud af deres revir, så disse kampe kan også være tegn på en forestående yngleaktivitet.
Foto viser netop, hvorledes vi ofte ser havørnen, stille spejdende ud over en større sø, her Tystrup-Bavelse.


parret fra Tystrup Bavelse, foto Frank Wille

Årets gang i et Havørnerevir
For et etableret havørnepar starter året allerede i oktober, på det tidspunkt begynder parret igen at interessere sig for reden. Der bliver puslet og lagt enkelte nye grene på, og her mødes de også hvor de ellers gennemdagen og dagene godt kan være vidt forskellige steder i området.
Når vi kommer godt hen på vinteren bliver reviret renset for andre ørne, specielt andre gamle fugle bliver drevet på porten. Selv om det i Danmark er mest almindeligt, at ørnene først begynder æglægningen sidst i marts først i april, kan de starte allerede i februar. Fra dette tidspunkt ser man meget lidt til fuglene, ved reden er der afløsning og bytteaflevering 3-4 gane om dagen resten af tiden ser men kun en stor bunke grene i toppen af et træ. Ørnen i reden ligger så dybt at den sjældent kan ses. Den ørn der ikke ruger, sidder timevis og spejder ud over en sø eller et vandløb, hvor der er fisk eller fugle. Fangsten tager som regel blot ganske få minutter.
Når den første unge klækkes, intensiveres fangsten af fisk og fugle. Forældrefuglen i reden beskytter hele dagen ungen mod krager, ravne, sol regnvejr m.m. Når ungen er stor og kan klare sig mod farer deltager begge fugle i fangsten af føde. Når ungen bliver mellem 70 og 90 dage gammel er den klar til at prøve vingerne. Dette sker som regel i juli måned. De første dage/uger bliver den i nærheden af reden, men langsomt bliver den mere sikker og udvider sit bevægelsesområde. Fra at ungen har forladt reden, indtil den selv kan fange sit bytte, ses den ikke meget i reden. Til langt hen på efteråret kan den blive i forældrenes territorie, men nogle ungfugle drager hurtigt ud i verden, allerede midt til sidst i august kan de ses endog langt fra redeområdet. Medens ungen lærer at jage kan den og de gamle ses sammen forskellige steder i reviret, og her får man nok den bedste chance for at se ørnen i aktivitet, da ungen er ret synlig i sin opførsel, og har mange fejlslagne forsøg med fangsten.


© Poul Reib

Fakta
Vingefang: 200-245 cm.
Længde: 70-90 cm.
Vægt: 3.100-5.500 g.
Vægt (hun): 4.100-7.000 g.
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 35-36 dage
Ungetid: 70-90 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2022: 161
Udvikling 1990-2000: Fremgang
Ændring: >500 %

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 72
Sidste måned: 192

Forrige artLink til denne sideNæste art