Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

En typisk lokalitet for Mosehornugle - åbne arealer med græsning.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Niels Knudsen
Den danske ynglebestand af Mosehornugle er stærkt fluktuerende fra år til år, og en væsentlig årsag hertil er udbuddet af føde. Begyndelsen af 2003 tegnede til at blive en god ynglesæson. Der blev konstateret store musebestande, og i det tidlige forår var der flere territoriehævdende Mosehornugler end normalt. Flere par forsvandt i løbet af maj efter ellers at have udvist tydelig yngleadfærd, og det må formodes at det skyldes at fødeudbuddet alligevel ikke har været tilstrækkeligt.

På trods heraf blev ynglesæsonen 2003 det bedste år siden DATSY-projektets start i 1998 idet der blev registreret 11 ynglepar på landsbasis. Et 20 x 20 km område i vadehavsregionen i Sydvestjylland udgør kerneområdet med fem par. De øvrige par er geografisk fordelt med to par i Nordvestjylland, to par på Sjælland, et par på Fyn og et par på Lolland. I forbindelse med DATSY's overvågning de seneste seks år har ynglebestanden svinget mellem 3 og 11 par fordelt på: 1998: 6-8 par, 1999: 10 par, 2000: 3 par, 2001: 5-6 par, 2002: 5 par og 2003: 11 par.

Uanset hvor grundig og opsøgende man er, vil der med en art som Mosehornugle formentlig altid være par, der undgår registrering. Erfaring, kendskab til egnede ynglelokaliteter samt et netværk af lokale ornitologer betyder, at der primært søges oplysninger om potentielle ynglepar på tidligere kendte ynglelokaliteter. For at opnå en god dataindsamling er det altafgørende at have et godt netværk af feltaktive personer. Netværket skaber i fællesskab et anvendeligt billede af ynglebestanden de enkelte år og leverer en klar tendens i udviklingen i mosehornuglebestanden.

Det er sandsynligt at ynglepar overses, for selv om Mosehornugle er delvis dagaktiv, stor og relativt synlig i sin fourageringsadfærd, så er der andre faktorer, der gør det vanskeligt at registrere den som ynglefugl. Arten yngler meget ustabilt, og artens tilknytning til ynglelokaliteterne er ofte noget flygtig. Den kan pludselig optræde på en lokalitet for derefter at forsvinde året efter. Samtidig kan det være svært at skelne mellem trækkende og ynglende fugle. Den danske ynglebestand etablerer sig allerede i marts/april, mens de nordskandinaviske fugle fortsat trækker gennem landet til helt hen i slutningen af maj. Det er derfor muligt at opleve træk- og ynglefugle på samme lokalitet og tidspunkt.

Mosehornuglen er vores mest dagaktive ugle, der hyppigt søger føde i dagtimerne, men ved selve redepladsen er Mosehornuglen meget lidt synlig. Den er derfor svær at registrere, samtidig med at ungerne tidligt forlader reden og spredes i vegetationen.

Ornitologer rundt i landet har været meget hjælpsomme og har velvilligt stillet observationer, yngleoplysninger m.v. til rådighed. Bestandsopgørelsen, der årligt bliver vurderet i forbindelse med DATSY-overvågningen, giver derfor et rimeligt og anvendeligt billede af den aktuelle danske bestand af Mosehornugle.

Den danske ynglebestand svinger meget, men desværre med en klart nedadgående tendens. I atlasperioden 1971-74 blev Mosehornugle registreret sum muligt ynglende i 63 kvadrater (5 x 5 km), og i begyndelsen af 1990´erne blev antallet af ynglepar vurderet til 5-20. I dag er bestanden 5-11 kendte par og det reelle antal par maksimalt 10-20 % højere.

En bestandstilbagegang har kunnet spores gennem de sidste 50 år, og årsagerne til denne tilbagegang skal findes i ændringer af artens foretrukne ynglebiotoper som er åbne hede- og mosearealer samt strand- og marskenge. Disse biotoper er i vid udstrækning forsvundet eller gjort mindre attraktive for Mosehornugle pga. tilgroning, beplantning samt ikke mindst øget færdsel og bebyggelse.

Det er nok ikke realistisk at tro, at antallet af ynglepar igen når bestandsstørrelsen for 50 år siden. Derimod vil opretholdelse af en bestand på 5-15 par nok være muligt gennem pleje af allerede eksisterende, potentielle ynglebiotoper. Det kræver en aktiv og helhjertet indsats i naturforvaltningen med behørigt hensyn til de få eksisterende ynglebiotoper. I modsat fald vil den i forvejen meget lille ynglebestand kollapse fuldstændigt.

Græsset strandeng