Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Magnus Bang Hansen
I 2003 har Biæderen for sjette år i træk haft ynglesucces i Danmark, og for første gang ynglede der Biædere på Sjælland, Fyn og i Jylland samtidig. Årets første observation var af en fugl på Møns Klint 2. maj. 11. maj sad fire fugle ved den gamle koloni i Ulstrup på Røsnæs, men forsvandt herfra efter to dage. 13. maj indfandt der sig to fugle i en grusgrav ved Ringkøbing, hvor arten ynglede første gang i 2002. De forblev der hele sommeren og fik 2-3 unger ud af redehullet 7. august. Men allerede 3. august registreredes der et par med to unger i en grusgrav i Bjergsted Kommune, 25 km øst for den kendte lokalitet på Røsnæs. På Midtfyn ankom en flok på seks fugle til et grusgravsområde 22. juni. Her lykkedes det for et par at få to unger på vingerne så sent som 10. september.

Det skabte ornitologisk sensation, da der i sommeren 1998 blev fundet beboede redehuller af Biæder fem steder på Røsnæshalvøen. Ouverturen hertil var antagelig en observation af en trækflok på otte Biædere 29. maj 1997 ved Næsby Strand ved Slagelse, 30 km syd for Røsnæs. De første fugle på Røsnæs blev set 23. maj 1998, hvor en flok på 14 fugle jagede insekter over de gule rapsmarker. I løbet af sommeren fik mindst tre par i alt seks unger på vingerne. Flere ikke-ynglende, adulte fugle holdt dog også til i området, og 29. august taltes en flok på 18 fugle. 1. september var de alle forsvundet.

Nøjagtigt på årsdagen for ankomsten til Røsnæs 1998 sad et par Biædere 23. maj 1999 ved yngleområdet i grusgraven. Allerede 4. juni var to par i gang med at udgrave reder i grusgraven ved Møllegården i Ulstrup. Et tredje par slog sig ned på kysten fem km østligere. Disse tre par fik i alt ti unger, og 16. august kunne man se en flok på 16 fugle på insektjagt over Ulstrup i selskab med Digesvaler. 23. august sås Biæderne for sidste gang.

År 2000 sad der 26. maj om morgenen en flok på 15 Biædere ved Ulstrup Mølle. Ynglefuglene var ankommet for tredje år i træk. Senere spredtes flokken til bl.a. Gniben og Sejerø, og en stor flok på 12 fugle turnerede samtidig i området mellem Blåvands Huk og Værnengene. Tre par ynglede i Møllegårdens grusgrav, og ét par fik unger ti km østligere på sydkysten af Røsnæs. Det antages at flere par ynglede på Røsnæs denne sommer, for 24. august sås i alt 31 unge og voksne fugle i flok over Ulstrup. Den største danske flok nogensinde.

I 2001 er der atter Biædere ved grusgraven i Ulstrup 25. maj. 5. juni er der udgravet et redehul, som desværre trampes itu af det udsatte kvæg. Fuglene forsvinder i mere end en måned, men 5. august opdages et redehul med tre flyvefærdige unger ved en offentlig parkeringsplads 300 meter fra grusgraven. Atter er uheldet ude for røsnæsfuglene. Natten mellem 22. og 23. august graver en ræv reden ud og æder to af de tre unger. I dagene derefter observeres tre fugle omkring ynglestedet, så årets resultat bliver én unge. I juni slår otte Biædere sig ned i et grusgravsområde på Sydlangeland, og to redehuller udgraves. Efter to uger er alle fugle dog forsvundet fra området.

I 2002 indfinder der sig atter fem Biædere ved Ulstrup 25. maj, og 28. maj er redehuller under udgravning. Kort efter forlader fuglene dog lokaliteten, men blot 25 km længere mod øst i en grusgrav i Bjergsted Kommune slår et ynglepar sig ned og får to unger på vingerne primo august. Årets største aktivitet finder dog sted i en grusgrav ved Ringkøbing i Vestjylland. 12. juli finder man her syv fugle, der er i gang med 3-4 reder. Slutresultatet bliver, at ét par får 2-3 unger på vingerne så sent som 17. september.

Om Biæderen nu efter seks yngleår i træk har bidt sig fast i Danmark, er usikkert. Arten ynglede på Røsnæs i fire sæsoner 1998-2001. De seneste to sæsoner har et enkelt par ynglet i Bjergsted Kommune i Vestsjælland, mens nogle få par har ynglet i en grusgrav i Ringkjøbing Amt og på Fyn. Ynglebestanden har de seneste seks sæsoner svinget mellem 3 og 5 registrerede ynglepar, men kan have været lidt højere i de bedste år. Med spredningen til nye lokaliteter på Fyn og i Vestjylland er Biæderen nu mindre afhængig af en enkelt kolonis skæbne. Det er vurderingen, at DATSY-projektet støttes så godt af feltornitologer landet over, at bestandsvurderingen er realistisk. Den stærkt stigende brug af DOFbasen vil givetvis forbedre overvågningen af arten.

Biæderens kerneområder i Europa har i mere end 200 år bredt sig fra Middelhavsregionen til Centraleuropa med store og mangeårige kolonier i Ungarn, Frankrig, Tjekkiet og Polen. I 1990 startede så et nyt fremstød til Syd- og Østtyskland med udløbere til Nordtyskland, Belgien og Danmark, og enkelte ynglepar optrådte kortvarigt i Sydsverige og England. Danmark er således artens nordgrænse, og med blot så få som tre ynglepar er den danske bestand ikke selvforsynende. Biæderen er som alle langdistancetrækkere udsat for en stærk nedslidning af bestanden. For vore fugles vedkommende må der foreløbigt tilføres friske kræfter fra kerneområderne, antagelig fra den østtyske bestand. Vi skal således fremover interessere os for, hvornår den danske bestand når sin