Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Amager Fælled


Her ses de byggetruede overdrevsarealer, som bl.a. er hjemsted for Brændeskærm. Området forventes bebygget om ca. 15 år.

Forvaltning og pleje
Eng- og overdrevsarealerne syd for Grønjordsøen afgræsses af kreaturer (af racen Aberdeen Angus) med henblik på at undgå tilgroning af området. Dette opretholder levesteder for f.eks. viber og tilgodeser ikke mindst den meget sjældne, rødlistede plante, brændeskærm, som kun findes ganske få andre steder i Danmark. Ørestadsselskabets planer om at bebygge netop den del af fælleden, som er artens allervigtigste voksested, er således en meget beklagelig udvikling. Selskabet eksperimenterer dog med at flytte bestanden mod vest til områder, som de endnu ikke har planer om at bebygge. Om det vil lykkes vil tiden vise. Men det forekommer unægtelig som værende et noget hasarderet indgreb. Overdrevsarealerne huser desuden flere andre sjældne planter, hvis skæbne ligeledes er truet af byggeplanerne.





Fakta
Kommune: København
Areal: 318 hektar
Ejerforhold: Københavns Kommune og Ørestadsselskabet

De tre alvorligste trusler:
- Bebyggelse
- Færdsel
- Tilgroning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Færdselsregulering
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 1
Sidste måned:

Link til denne side