Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Henrik Haaning Nielsen
I 2003 sås de første to Mallemukker på Bulbjergs klint allerede 21. marts. Gennem april sås maksimalt op til tre fugle, mens der i maj og juni sås op til syv. Grundet begrænset adgang til oversigtspunkter var det i 2003 umuligt at overvåge eventuelle redehylder optimalt. Fuglene opførte sig som alle andre år, med langvarige siddepauser, lidt slåskampe og ”næbben”, men ingen adfærd der pegede direkte i retning af yngel konstateredes. En enkelt fugl så dog mere interessant ud end de andre. Den havde fundet sig til rette ca. ti meter længere mod øst i forhold til ynglepladsen fra 2001. Stedet var på den øverste del af klinten, højst ½ meter fra græskanten. Ved to kontrolbesøg i juli sås den ligge samme sted, og to observatører så at den var inde og ”rode med noget” under maven. Var det et æg – eller pudsede den blot bugfjerene? Meget tydede på det sidste da den var væk 29. juli. Sidste observation fandt sted 22. juli (to fugle).

Allerede i 1988 slog den første Mallemuk sig ned på Bulbjerg, som er artens eneste ynglelokalitet i Danmark. Siden da har arten hvert år udført kurtisering og opretholdt territorier i yngletiden. Det første yngleforsøg med æglægning blev dog først konstateret ti år senere i 1998, hvor to par lagde hver et æg. Både æggene og de rugende fugle forsvandt imidlertid pludseligt inden klækning. Da arten ruger meget stedfast indtil klækning og i øvrigt sammen med Riderne har en aggressiv adfærd overfor vingede prædatorer som f.eks. Krager, er det ikke usandsynligt, at ægsamlere kan have været involveret.

I perioden 1998-2003 er Mallemukkens ankomst til Bulbjergs stejle skrænter typisk sket i perioden ultimo marts til medio april (tabel 2). Antallet varierer fra år til år, typisk med det højeste antal i maj måned. Alle år (undtagen 2000) er sidste observation sket medio/ultimo juli. Fuglene ses typisk liggende allerøverst på skrænten eller i græsset akkurat ovenfor, hvor de udfører kurtisering med løftede hoveder og højlydt ”grynten”, samtidig med de gnider hinandens næb. Denne adfærd er også iagttaget mens fuglene har ligget på havoverfladen ud for. De bedste redehylder tages i brug straks efter ankomsten. Det er hylder placeret øverst på skrænten med udhæng over, der danner et tag. Mallemukkerne yngler altid på den vestlige del af Bulbjerg i en hulning, hvor der er læ for vestenvinden.

23. juli 2000 lykkedes det endelig at finde en dununge på en af redehylderne. Det vakte glæde, og nyheden blev allerede dagen efter bragt i TV2 Midt-Vest til aftenkaffen! Mens kameramanden var i gang med at lave optagelser til udsendelsen, blev der observeret en dununge mere på en anden redehylde blot 4-5 meter fra den første. Pga. forskellen i størrelse blev det vurderet, at den første unge var ca. ti dage gammel, mens den anden unge blot var ca. 4-5 dage gammel. Den yngste unge havde endnu selskab af en forældrefugl, mens den anden lå alene. Snart efter sås forældrefuglene kun sjældent, da de var langt til havs efter føde. Det var spændende at følge forvandlingen fra en tromlefed, gråhvid dunklump til en færdig Mallemuk. Først udvikledes hale- og svingfjer, dernæst begyndte kropsfjerene at dukke op i de tætte dun. 30. august var den ældste unge færdigudviklet og lignede en adult fugl, men det let gullige skær i hovedet og på underkroppen, man oplever hos adulte, var i stedet renhvidt. Den lidt yngre unge havde endnu enkelte dun i den ellers færdige fjerdragt. Den ældste unge forlod reden ca. 1.-2. september mens den anden forlod reden mellem 10. og 15. september.

Bulbjerg opleves årligt af flere tusinde besøgende. Mallemukken påvirkes som hovedregel næppe af de besøgende, da redepladserne findes på meget ufremkommelige afsatser, som kun kan nås med lange stiger eller med stor fare for liv og lemmer. Imidlertid har der været eksempler på paragliding der uden tvivl har været en stor forstyrrelse og som nu er blevet forbudt. Ikke sjældent er det blevet observeret at børn kaster sten ud fra toppen, hvilket i uheldigste fald kan ramme fugle. I 2001 sås desuden et par unge mænd, der skød Rider med riffel, og samme år fandtes neden for Bulbjerg flere Rider, hvis hoveder tilsyneladende var knust med sten! Denne destruktive adfærd har stor betydning for fuglenes trivsel i området, men er temmelig vanskelig at dæmme 100 % op for på grund af det store antal besøgende. For at fremme beskyttelsen etablerede Han Herred Statsskovdistrikt i 2001 en vold langs den øvre kant af Bulbjerg. Skiltning bekendtgør desuden at al færdsel neden for volden er forbudt.

Dette respekteres ikke af alle, men færdslen på de yderste kanter (hvorfra stenkastningen oftest fandt sted) er blevet begrænset. Der er endnu adgang for publikum på stranden neden for Bulbjerg, hvor de ynglende Rider kan opleves på klos hold kun få meter over hovedet.

I næste sæson (2004) er mulighederne for at tjekke ynglesucces forbedret, idet artskoordinatoren har opnået Skov- og Naturstyrelsens tilladelse til at forcere den nyanlagte vold, så eventuelle redepladser kan konstateres med sikkerhed. Dog højst 3-4 gange i ynglesæsonen og tidlig morgen, inden turisterne dukker op.