Horsens Nørrestrand

Fugle - udvalgte arter

Fiskeørnens forkomst ved Nørrestrand, 1980 - 2004.

Fiskeørnen er en af Nørrestrands absolutte karakterfugle, også selv om den ikke er en af ynglefuglene. Den er derimod trækgæst om foråret (marts - maj) og om efteråret (juli/august - september) samt en sjælden sommergæst (juni - juli).
Iagttagelserne om foråret drejer sig næsten altid om overtrækkende adulte fugle, som har travlt med at komme nordpå til ynglepladserne i Skandinavien. Det er dog sket enkelte gange, at en fugl (eller to) har slået sig ned kortvarigt for at fouragere eller hvile ud. Returtrækket om efteråret afbrydes derimod ofte af ophold ved gode fiskevande. Forekomsterne om efteråret drejer sig derfor tit om fugle, som er stationære ved Nørrestrand i kortere eller længere tid, hvilket viser, at Nørrestrand er en eminent god rasteplads for en fugl som Fiskeørnen. Der er simpelthen føde (fisk) i store mængder.
Fiskeørnen er en meget karakteristisk fugl - både når den flyver rundt over området, og når den sidder på en af garnfiskernes pæle ude i vandet, eller når den fra stor højde i høj fart styrtdykker ned i vandet efter en fisk, som den har fået øje på. Fiskeørnen er langt fra en effektiv jæger. De fleste styrtdyk ender uden resultat, men i ca.10 % af forsøgene er der gevinst. Det drejer sig oftest om fisk på 15-20 cm - Skaller, Rudskaller eller Aborrer - men engang imellem lykkes det at få en stor fangst, f. eks. en Brasen. Den 29/8 1986 sås en hun, som sad på en pæl og fortærede en Brasen på 40-45 cm, og den 11/8 1987 sås ligeledes en hun, som havde fanget en Brasen på 40-50 cm, som den var i færd med at æde.
Fugletårnet på nordsiden af Lindskov Knude er nok det bedste sted at gå hen, hvis man vil kigge efter Fiskeørn, idet der er særdeles gode oversigtsforhold derfra. De fleste år (i august - september) er “bundgarnspælene” i den østlige del af området Fiskeørnens foretrukne siddepladser, så det er en god idé at starte med at tjekke disse - Fiskeørnen sidder oftest på en af de yderste pæle i rækken.
I perioden 1981 - 2004 har Nørrestrand haft besøg af mindst 140 Fiskeørne, 46-47 om foråret (marts - maj), 5 om sommeren (juni) og 93-104 om efteråret (juli - oktober).
Trækkende fugle er normalt en meget kort fornøjelse. Som regel varer det kun højst et par minutter, fra man får øje på fuglen til den er væk igen. De rastende individer derimod har man væsentligt mere fornøjelse af.
Kun én gang er der set en forårsfugl, som var stationær: 25 - 26/3 2003. Til gengæld er der set mange (mindst 75) stationære fugle om efteråret. Nogle er blot stationære i få dage, mens andre holder til i meget lang tid. Rekorden er en fugl, i øvrigt en adult hun, som holdt til i 51 dage (6/7 - 25/8 1985). Af andre langtidsstationære fugle kan nævnes en adult hun, som sås 19/7 - 25/8 2001 (38 dage). Hanner ses sjældent i længere tid - en undtagelse var dog en fugl, som holdt til i 31 dage (2/9 - 2/10 2003).
Som regel er der kun én Fiskeørn i området ad gangen, men der kan dog sagtens være flere - der er i hvert fald føde nok - og jævnligt ses da også 2, men det er sjældent, at 2 fugle holder til samtidig i flere dage. I 1996 var der en hun i området 7/8 - 7/9. Den havde besøg af 3-4 fugle, som alle holdt til i nogle dage: 7 - 9/8, 13 - 17/8, 20 - 31/8 og 5 - 7/9. Øvrige forekomster med 2 stationære fugle samtidig er: 5 - 24/7 1989 2 ad. iagttaget jævnligt, 11 - 23/8 1998 2 ad. hunner, 14 - 18/8 1999 2 ad. hunner, 8 - 11/8 2002 2 ad.
De største forekomster er: 4/5 1992 2 rastende/fouragerende + 1 trækkende NØ, 19/8 1995 3 rastende, 24/8 1997 3 rastende samt 8/9 2001 3 rastende.
Den tidligst iagttagne Fiskeørn var 22/3 1994. Den seneste var 2/10 2003.

Den hygiejniske Fiskeørn.
Den 30/8 1995 sås en Fiskeørn, som sad på en pæl øst for Lindskov Knude og spiste en fisk (skalle ?). Da den var færdig, lettede den og fløj lavt over vandet med benene hængende ned i vandet, som løb imellem dens tæer og rengjorde disse for fiskeskæl og slim. Dette gentog sig et par gange, hvorefter den fløj tilbage til sin pæl og satte sig tilrette. Derpå begyndte den at pille fjer og rette på disse – man skal vel soignere sig … Det drejede sig iøvrigt om en adult hun.!



Grågåsen ved Nørrestrand.

Nørrestrand er i dag en af grågåsens vigtigste rastlokaliteter i det østlige Jylland. Allerede i begyndelsen af juli begynder grågæssene at samle sig i store flokke, som de fleste år derefter ses i området, indtil hovedparten i løbet af september og begyndelsen af oktober trækker sydpå.
I midten af 1980’erne begyndte grågæssene at tage ophold ved Nørrestrand om efteråret. Første gang, der iagttoges flere end 100 fugle var 12/10 1986, hvor der sås 110. Derefter er antallet i store træk steget år for år. Det hidtil største antal sås 16 + 17/10 2005, hvor der begge dage optaltes 2300 eks.
Om vinteren ses de fleste år stadigvæk pæne antal (ofte flere hundrede) grågæs ved Nørrestrand.
Som regel fouragerer grågæssene på markerne langs nordsiden af søen, i agerlandet længere mod nord ved Hansted, Tvingstrup eller eventuelt Gedved eller øst for området omkring Haldrup. Ofte ligger grågæssene på Nørrestrand om natten, og der ses og høres til- og fraflyvning i tiden omkring solopgang og solnedgang.

Forekomsten af grågås ved Nørrestrand fremgår af nedenstående oversigt, som viser det største antal i årene 1995 - 2005.

År Dato Antal
1995 23/9 935
1996 22/9 975
1997 17/8 1050
1998 17/8 1200
1999 7/8 1110
2000 15/8 920
2001 5/10 1040
2002 10/8 970
2003 26/7 1674
2004 17/7 900
2005 16-17/10 2300

Grågåsen ynglede første gang på lokaliteten i 1984. Derefter har arten ynglet med 1 par i 1985, 1986 ?, 1987, 1993, 1995, 1999 og 2001. I 1984 og 1992 var der 2 par. I 2003 ynglede 3 par, som fik i alt 14 unger, og i 2004 var der 4 par, som producerede 16 unger. I 2005 var der 2 par, som fik 9 unger.



Lille Skallesluger - vintergæst ved Nørrestrand.

Den lille skallesluger er en af områdets absolutte karakterfugle i vinterhalvåret. Den lever hovedsageligt af små fisk, som der er mange af i Nørrestrand. Antallet af overvintrende fugle ved Nørrestrand har været jævnt stigende siden arten begyndte at optræde regelmæssigt på lokaliteten (fra vintrene 1988/89 og 1889/90). I dag er Nørrestrand sandsynligvis den vigtigste overvintringsplads for arten i det østlige Jylland (muligvis hele Jylland). Arten træffes sædvanligvis på lokaliteten fra midten af november til slutningen af marts/begyndelsen af april. Antallet af fugle er meget afhængig af isforholdene - hvis søen er dækket af is opholder hovedparten af fuglene sig på Horsens Fjord, men så snart isen bryder op, vender de tilbage og opholder sig i de isfri områder, f. eks. i vestenden i Hansted Ås udløb, ved Loddentot og Lindskov Knude (fugletårnet) eller i Stensballe Sund.
Antallet af fugle slog alle hidtidige rekorder med adskillige længder i januar/februar 2004, hvor der på en enkelt dag (2/1) optaltes 102 fugle - flere dage sås 60 - 80, 29/2 optaltes 90 og så sent som 7/3 sås 57.
I marts 2006 var det så tid til en ny rekord. I begyndelsen af måneden sås jævnligt 30 - 50 fugle. 17/3 var der så 137 (50 hanner + 87 hunner) i en våge i isen ved Stensballe Sund, og dagen efter, 18/3, sås 148 fugle (52 hanner + 96 hunner) i vågen om aftenen. 19/3 var der 110, hvorefter antallet aftog jævnt (22/3 76, 25/3 53, 27/3 33). Umiddelbart så det ud til, at alle fugle i hele nærområdet benyttede vågen i Nørrestrand som overnatningsplads.



Rørhøgen - rørskovens rovfugl.

Denne elegante og smukke rovfugl er en af områdets karakterfugle. Det er sjældent at et besøg på lokaliteten i perioden fra begyndelsen/midten af april til midten/slutningen af september ikke resulterer i at rørhøgen ses flyvende rundt over rørskoven eller over markerne på nordsiden. Arten forekommer som trækgæst forår og efterår, men det er som ynglefugl, den først og fremmest er med til at sætte sit præg på lokaliteten. Rørhøgen ynglede første gang i 1982 (med 1 par som fik én unge på vingerne), og lige siden har den været fast ynglefugl hvert år.
Ungeproduktionen svinger noget fra år til år. Årene 1993 og 2003 har været de bedste med 11 flyvefærdige unger fordelt på henholdsvis 4 og 5 par. I 2004 og 2005 var der begge år 5 par. I 2004 fik 4 par i alt 10 unger på vingerne, mens det femte par tilsyneladende kiksede. I 2005 lykkedes det kun for 2 (eventuelt 3) par at få flyvefærdige unger.






Fakta
Kommune: Horsens
Areal: 339 hektar
Ejerforhold:

De tre alvorligste trusler:
- Færdsel
- Naturlige bestandsændringer
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Færdselsbegrænsning
- Mindsket gødskning & gyllespredning

Sidevisninger
Denne måned: 162
Sidste måned: 117

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet