Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Hvid Stork (Ciconia ciconia)

Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY\\\'s midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Hans Skov
Heller ikke i 2003 blev der udklækket vilde storkeunger i Danmark, men tre storkereder (Vegger; Ribe, Rudbøl) havde fastboende storke. På det gamle rådhus i Ribe var der et storkepar, hvor hannen ankom allerede 27. marts, mens hunnen lod vente på sig og først dukkede op 11. maj. Hannen (Cop. 1A26) har været i Ribe siden 1999, men er udruget i Rudbøl i 1996. Hunnen var ikke ringmærket og var formentlig i Ribe for første gang (den var ikke fortrolig med hannen eller omgivelserne i starten). Årsagen til den manglende æglægning er nok at hunnen var for ung. Parret forblev i Ribe indtil 24. august, hvor det trak bort. En af storkene returnerede dog 1. september og forblev i Ribe til 4. september. På smedens skorsten i Vegger i Himmerland holdt en enlig, umærket hanstork stand fra 14. april til 11. september. Dens hjemmevante adfærd tyder klart på, at den er identisk med de sidste mange års hanstork i Vegger. Rudbøl ved grænsen havde en enlig Stork på reden i perioden 22. april til ca. 3. juni. Storkereden i Vesløs stod i 2003 tom for første gang siden 1978.

Antallet af strejffugle i 2003 var moderat og vel næppe over de 200 i alt. Pga. det skånske storkeprojekt kan der nu ses Storke hele året rundt i Danmark. Hvor det før var ekstremt sjældent med iagttagelser mellem medio september og medio marts, er det nu helt almindeligt med storkeiagttagelser i vinterperioden. Den allerseneste udvikling er at et skånsk storkepar har slået sig ned i Hvedstrup ved Roskilde. Parret viste sig i området første gang 30. oktober og har overnattet her siden en rede blev opsat på et tag 2. november. De fodres og vil sandsynligvis forsøge at yngle i 2004. Set i lyset af fænomenet i Hvedstrup og miljøministerens positive syn på storkefarme kan året 2003 derfor meget vel blive det sidste år med en vild og autentisk bestand af Hvid Stork i Danmark.

I årene 1998-2003 ændrede Hvid Stork status fra at være en sjælden, men regelmæssig ynglefugl til at være en ikke længere årligt ynglende sommergæst. Som det fremgår af tabel 3 er der ikke siden 2000 udruget unger af Hvid Stork i Danmark. Fra en skønnet bestand på 8.-10.000 par omkring 1850 er bestanden skrumpet ind til blot et enkelt par Storke efter 2000. Det er en af de mest graverende nedture nogen dansk ynglefugl har været udsat for. Årsagen kan primært knyttes til ødelagte levesteder. Afvanding og dræning af vandlidende områder bærer langt den største del af skylden for Hvid Storks forsvinden fra Danmark. Skiftet fra ekstensiv udnyttelse af det åbne land på naturens præmisser til det regulerede og intensivt udnyttede landbrugsland er den anden hovedårsag til Storkens forsvinden. De to forhold har sammen frataget Storken dens fødeemner og dermed dens livsgrundlag.

Selv om tilstødende storkebestande i Tyskland og Polen er gået markant frem siden 1980’erne (21-34 %), er den danske bestand pga. intensiveringen i det danske landbrug blevet afviklet i samme tidsrum. I Slesvig-Holsten har bestanden efter tilbagegang stabiliseret sig omkring 200-250 par siden 1984. I Danmark står det så dårligt til i det åbne land, at storkebestanden ikke engang har kunnet ride med på den optur, som Storkene har oplevet i det meste af det øvrige Europa i samme tidsrum. Manglende populationstryk fra den nærmeste bestand i Slesvig-Holsten er antagelig også en medvirkende årsag hertil. Egnede og forholdsvis intakte storkebiotoper i Danmark kan formentlig tælles på et par hænder, og kun to steder (Vejlerne og Skjern Å) synes at have et potentiale som optimale storkelokaliteter også langt ud i fremtiden. Disse steder vil måske i fremtiden få spontane og isolerede yngleforekomster af Hvid Stork, men uden en klar politisk kursændring fra Christiansborg får vi aldrig Hvid Stork tilbage til Danmark som en naturligt forekommende og udbredt ynglefugl.


© Erik Thomsen


© Erik Thomsen

Fakta
Vingefang: 195-215 cm.
Længde: 102 cm.
Vægt: 3.000-3.500 g.
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 33-34 dage
Ungetid: 58-64 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2022: 9
Udvikling 1990-2000: Tilbagegang
Ændring: 50-100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: CR
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 91
Sidste måned: 86

Forrige artLink til denne sideNæste art