Generelt om stor skallesluger
Stor karakteristisk dykand der er en almindelig vintergæst i lavvandede kystområder i Danmark. Den kan ofte findes tæt på havne, nær broer og lignende steder. Med mindre end 70 par er den sjælden som dansk ynglefugl, og den findes næsten udelukkende i den sydøstlige del af landet. Danmark er den sydligste grænse for dens europæiske udbredelse, og den totale bestand er på nuværende tidspunkt stabil og muligvis langsomt stigende.
Stor skallesluger yngler naturligt i huller og hulrum i træer. Da døde træer i dag fjernes meget hurtigt, som følge af en mere effektiv skovbrugspraksis, er der opstået en mangel på naturlige redepladser.

Mål for Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Målet er at øge den samlede danske ynglebestand af stor skallesluger samt at hjælpe arten med at brede sig fra deres nuværende yngleområder.

Det gør DOF
Siden 1980’erne har lokale initiativtagere opsat redekasser i de primære yngleområder. Dette har resulteret i, at omkring to tredjedele af den danske bestand nu yngler i kasser. I Projekt Fokuseret Fugleforvaltning skal vi, for at få udarbejdet den bedst mulige forvaltningsstrategi, finde ud af hvad der virker, og hvad der ikke virker i forbindelse med disse redekasser. Hvor er det bedst at opsætte nye kasser? Hvor højt skal kasserne side? Hvor langt skal der være mellem kasserne? Alle disse spørgsmål er bare nogle af dem, vi vil forsøge at finde de rette svar på.

Opsætning af redekasser
Målet er at opsætte i alt 50 redekasser til stor skallesluger. For at hjælpe arten med at brede sig skal en del af kasserne opsættes udenfor de primære yngleområder. Kasserne opsættes i en højde af fem til syv meter i træer langs lavvandede kyster, helst i områder hvor der er store fritliggende sten i vandet. Erfaringer peger på, at arten foretrækker kasser, der er ophængt nogenlunde i skjul, for eksempel under en stor gren.

Årlige bestandsopgørelser
Alle arter i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning bliver overvåget, så vi kan finde ud af, hvor stor bestanden er. Overvågningen står en gruppe af frivillige trænede ornitologer for, og resultaterne bliver indtastet i DOFbasen (link). Desuden bliver der samlet store mængder data ind på hvilke naturtyper/områder og hvilke reder fuglene vælger. De data kan bruges i fremtidige analyser. Størrelsen af bestanden bliver hvert år opgjort i en detaljeret rapport. Denne type data er vigtig for det videnskabelige arbejde.