Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Keld Bakken
I DATSY`s overvågning de sidste seks år har ynglebestanden svinget mellem nul og to par pr. år: 1998: To par, 1999: Nul par, 2000: Nul par, 2001: Nul par, 2002: Ét par, 2003: Nul par.

Blå Kærhøg har haft svært ved at få fodfæste. Først i 1990’erne etablerede en lille ynglebestand på op til fem par sig i det syd- og sønderjyske område, men forstyrrelse af forskellig art i dens yngleområder, fx fra ægsamlere og militæraktiviteter, medvirkede til at arten ikke etablerede en egentlig ynglebestand. Siden er der bl.a. registreret et ynglepar i Lille Vildmose i Nordjylland. Blå Kærhøg ynder at yngle i store uforstyrrede mose- og søområder, hvor den benytter arealer med uhøstede rørskove. De danske ynglepar må formodes at stamme fra overskuddet fra en mindre tysk marsk-bestand på ca. fem par i Slesvig-Holsten samt cirka 60 par i Niedersachsen (Berndt et al. 2002) samt en bestand på knap 100 par i den hollandske del af Vadehavet (Versluys 2002).

Arten er svær at registrere, da den har en meget forsigtig adfærd på ynglelokaliteten. Registreringen af yngleparrene vanskeliggøres også af de mange trækkende og overvintrende Blå Kærhøge, der optræder på potentielle ynglelokaliteter helt hen til slutningen af maj måned. Kvaliteten af en statusopgørelse er derfor helt afhængig af oplysninger fra ornitologer, og det er derfor vigtigt at alle meddeler deres observationer til DOF.

Da Blå Kærhøg oftest yngler på lokaliteter, hvor der ikke færdes mange mennesker, eller i meget utilgængelige områder, kan enkelte ynglepar være blevet overset i perioden, men der er ingen tvivl om, at den danske bestand består af meget få par.