Fiskeørn (Pandion haliaetus)

Den europæiske fiskeørnebestand
Den europæiske fiskeørnebestand bedømtes ved århundredskiftet til 8000 -10 000 par i 19 lande. Sverige huser flest antal par (3400-4000), fulgt af Rusland (2500-3500) og Finland (1150-1300). Øvrige ca. 1000 par yngler først og fremmest i Norge, Skotland, Tyskland og Baltikum.

Bestandsudvikling i Danmark 1996 - 2003
Fiskeørn Pandion haliaetus
Af Per Bomholt og Leif Novrup
Betegnelsen ”sikre ynglepar” er kun anvendt, hvis der er konstateret reder, hvor mindst ét æg er lagt, hvilket svarer til de internationale anbefalinger (Odsjö & Sondell 2001). Antallet af succesfulde reder – reder hvor mindst én unge opnår en alder af 4-5 uger har aldrig oversteget én i undersøgelsesperioden. Betegnelsen ”mulige ynglepar” dækker over et rapporteret observationsmønster, der indicerer, at der på den pågældende lokalitet kan have været tale om et lokalt ynglepar.
Ringmærkning har vist at både ét- og toårige svenske Fiskeørne kan optræde som strejffugle i Nordeuropa om sommeren (Fransson & Petterson 2001), og ikke som det fejlagtigt tidligere har været antaget, forbliver i Afrika til de er kønsmodne. En intensiv eftersøgning efter ynglende Fiskeørne i bl.a. Nordsjælland gennem de seneste tre år har givet observatørerne den erfaring, at det er vanskeligt at aldersbestemme oversomrende Fiskeørne korrekt, selv under optimale betingelser (B. Johansen & S. Kryger, pers. medd.). Udenlandske forskere med betydelig erfaring i monitering af Fiskeørne har oplyst, at det er et ganske almindeligt fænomen at Fiskeørne optræder i grupper, hvor nogle individer kan finde på at tigge føde fra de andre på trods af, at der ikke er tale om familiegrupper (K. Thorup, pers. medd.). En svensk undersøgelse har vist at svenske årsunger allerede trækker sydpå fra begyndelsen af august (Sondell 2001). På grundlag af disse erfaringer kan observationer af Fiskeørne der tilsyneladende optræder som familiegrupper på danske lokaliteter i højsommeren ikke bruges som sikkert indicium på en lokal yngleforekomst.
Der er igennem hele DATSY-perioden fra 1998-2003 kun registreret en enkelt aktiv, succesfuld rede. Den findes på en hemmeligholdt lokalitet i Nordjylland og er blevet fulgt i ti år siden 1994, hvor Fiskeørneparret fik to flyvefærdige unger på vingerne (tabel). Reden var anlagt i toppen af en skovfyr, der stak flere meter op over den omgivende bevoksning. I hele den tiårige periode er der kun fløjet unger fra reden i fire af de ti år og sammenlagt er totalt syv unger blevet flyvefærdige. Inden for DATSY-perioden er kun to unger med sikkerhed fløjet fra reden.
Ud over denne ene sikre lokalitet er der med tiden opnået kendskab til to andre mulige ynglelokaliteter. Fælles for disse er imidlertid, at yngleparrenes tilstedeværelse først er meddelt DATSY efter at fiskeørneparrene er ophørt med at yngle på lokaliteterne. Det har altså ikke været muligt at få verificeret yngleforekomsterne, mens fuglene var på stedet, hvilket er et usikkerhedsmoment.
Ved Viborg skulle et fiskeørnepar efter det oplyste således have ynglet i et ca. 15-17 m højt lærketræ. Ejeren af stedet har fulgt Fiskeørnene og reden, som nu bagefter er beset af den lokale ornitolog, og lokale ornitologer har set yngleparret med unger ved søen. Reden skulle være bygget i 1998 og efterfølgende beboet i tre år. Det er oplyst, at to unger fløj fra reden i 2000. Reden faldt ned i det tidlige forår 2002, hvorefter fiskeørneparret ophørte med at yngle.
Ved Ove Sø i Thy har Fiskeørnen ifølge en lokal ornitolog ynglet 1999-2001. Det konkrete kendskab til reden bygger imidlertid på andenhåndsoplysninger. Det er oplyst, at der allerede i 1998 blev set et fiskeørnepar med mulige unger ved den nærliggende Ørum Sø. I 1999 skal tre flyvefærdige unger være set på pæle ved Ove Sø ligesom én juvenil i 2000. Reden skulle have været i et læhegn nær søen. Den blev eftersøgt i 2003, men blev ikke fundet. Træet er måske fældet.
I årene 1996–2000 er der årligt iagttaget territoriehævdende hanner med grene i fangerne på mellem fem og ti jyske lokaliteter fra Hostrup i syd til Rold Skov i nord, hvilket tyder på, at arten forsøger at indvandre. Fra både jyske og sjællandske søer foreligger fra alle årene iagttagelser, der kunne antyde yngleforekomst. Imidlertid er fiskeørnereder i udlandet altid placeret meget åbent og synligt, hvilket gør det usandsynligt, at flere end eventuelt ganske få par kan være overset i Danmark. Man må opfordre fremtidige observatører til at give sig til kende på et langt tidligere tidspunkt i forløbet, så der kan komme mere sikker viden om nye yngleforsøg.
Det formodes, at der hvert år er enkelte hanner, der bygger rede i Danmark og forsøger at tiltrække hunner. Vi mangler imidlertid konkret viden om, hvad det er for faktorer, der begrænser Fiskeørnens ynglemuligheder her i landet. Som erfaringerne fra bl.a. Sydsverige viser, er det sandsynligt, at mangel på optimale redeplaceringssteder i kombination med forstyrrelse på det kritiske tidspunkt ved æglægning og i rugetiden spiller en væsentlig rolle. Som nævnt ovenfor udviser det kendte, overvågede fiskeørnepar en forholdsvis ringe ynglesucces.
Fiskeørnen kan næppe få bedre fodfæste i Danmark uden at der gennemføres et projekt med målrettet opsætning af kunstreder kombineret med beskyttelseszoner omkring rederne. Modellen fra DOF’s forvaltningsplan for Havørn bør bruges. Der er ganske vist opsat kunstreder på omkring en halv snes lokaliteter i Jylland og på Sjælland, men der er aldrig registreret yngleforsøg af Fiskeørn i disse kunstreder. Efter de udenlandske erfaringer skal kunstrederne opsættes med udgangspunkt i lokaliteter, der allerede rummer en ynglebestand (R. Dennis, pers. medd.). Det skyldes at Fiskeørnen foretrækker at yngle i en form for løse kolonier. Som de skotske erfaringer viser, har arten desuden et meget svagt spredningspotentiale svarende til fire km pr. år i både Skotland (R. Dennis, pers. medd.) og Frankrig (R. Wahl, pers. medd.). Spredningen foregår dog trinvis. Et målrettet dansk projekt skal derfor tage udgangspunkt i den kendte nordjyske ynglelokalitet. Kunstrederne skal opsættes på uforstyrrede steder, eller også skal der etableres en færdselsfri beskyttelseszone omkring stedet. 60-70 % af de tyske reder på elmaster er kunstige reder (D. Schmidt, pers. medd.). I Skotland placeres reden normalt i skotsk fyr 1-2 km fra en sø (R. Dennis, pers. medd.). Hvis der dannes en kernebestand i området, kan projektet udvides til at omfatte fjernere, potentielle lokaliteter.
Med passende beskyttelsesforanstaltninger er de udenlandske erfaringer desuden, at ynglesuccesen er større i kunstreder sammenholdt med naturlige reder. Opsætning af kunstreder vil desuden medvirke til at gøre indsamlingen af data lettere, idet erfaringer fra udlandet viser, at Fiskeørne foretrækker disse.


Fiskeørn med brasen Foto: Knud Christensen

Tabel
1994 2 flyvefærdige unger

1995 0 unger

1996 3 flyvefærdige unger

1997 0 unger

1998 0 unger

1999 0 unger

2000 1 flyvefærdig unge

2001 2 unger - 1 flyvefærdig

2002 3 unger 4-5 uger gl. – ingen udfløjne

2003 0 unger – ingen æg lagt

2004 0 unger - ingen mage

2005 unger 2 uger gl. - rede forladt


Tabel. Ungeproduktion hos fiskeørn 1994 – 2005 hos det eneste kendte par i Jylland



© Vibeke Toft

Fakta
Vingefang: 145-160 cm.
Længde: 55 cm.
Vægt: 1.200-1.750 g.
Vægt (hun): 1.200-2.050 g.
Kuldstørrelse: 2-3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 37 dage
Ungetid: 44-59 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2021: 8
Udvikling 1990-2000: Fremgang
Ændring: 10-100 %

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: CR
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 20
Sidste måned: 202

Forrige artLink til denne sideNæste art