Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Lars Hansen
Gennem de sidste seks år har Sorthovedet Måge ynglet i Danmark (tabel 16). I 2003 blev der fundet tre sikre ynglepar, hvoraf mindst to fik flyvefærdige unger. På andre seks lokaliteter blev der set adulte fugle, som dog ikke har ynglet. Yngleparrene fandtes i Vadehavet og på Fyn. Et par i Sneum Klæggrav ved Esbjerg ser ud til at have ynglet, men i juni var græsset i kolonien så højt, at det var umuligt at se eventuelle unger (N. Knudsen, pers. medd.). De øvrige to par var fynske: På Fiskeholm i Helnæs Bugt blev der i juni fundet et kuld halvstore unger (J. Gregersen & L. Hansen, pers. medd.), og på Svelmø blev der sidst i juni set mindst én udfløjen unge (L. Hansen). Begge par regnes som succesfulde. Skalø i Odense Fjord, Siø ved Langeland og Holmesø ved Køge Bugt havde alle besøg af adulte fugle, men ingen yngel i 2003.

Ynglefundene i 1998 var de første fund siden landets fjerde ynglefund i 1989. Siden 1998 har Sorthovedet Måge ynglet hvert år og dermed etableret sig som fast ynglefugl i Danmark med en bestand, der tæller 3-4 kendte, succesfulde par, hvortil kommer 2-3 par, som af forskellige grunde ikke yngler. Bestanden synes gennem de sidste seks år at have nået et foreløbigt maksimum. Der er ikke umiddelbare tegn på en eksplosiv bestandsudvikling, som dog heller ikke kan udelukkes i de kommende år. Artens økologi ligner Hættemågens, og den vil i de rette omgivelser danne endog meget store kolonier.

Siden midten af 1900-tallet er verdensbestanden tidoblet fra ca. 30.000 par til nu små 400.000 par. Arten var tidligere endemisk for Sortehavet, men har nu bredt sig ud over det meste af Europa hvor der er opstået egentlige basisområder flere steder i Middelhavet og i Nordvesteuropa. Hvor de danske trækgæster (og ynglefugle) tidligere kom i små antal fra Sortehavet, er der nu tale om en noget større indvandring fra det nye basisområde i Holland. Her yngler nu over 1000 par, hvortil kommer flere hundrede par fordelt i det sydlige England, Belgien og den nordvestlige del af Tyskland. Bestanden er her i fortsat fremgang, og direkte årsag til de fleste nyere ynglefund i Danmark.

Sorthovedet Måge yngler udelukkende i kolonier af Hættemåge og evt. Stormmåge. Den opsøger især stærke og sunde bestande og evner at mase sig godt ind i kolonien og derved opnå stor beskyttelse mod prædation udefra. Alle danske ynglefund stammer fra øer og holme beskyttet mod rovdyr. Danmark synes umiddelbart at rumme tilstrækkeligt med sådanne ynglepladser, men gennem de sidste ca. 15 år er mange hættemågekolonier forsvundet. Årsagen til tilbagegangen er muligvis den voldsomme strukturændring i dansk landbrug som gennem de seneste årtier synes at have fjernet et væsentligt fødegrundlag i det åbne land. Men hvor Hættemågen også fouragerer i kystzonen, menes Sorthovedet Måge næsten udelukkende knyttet til det åbne land; heri ligger måske forklaringen på den udeblevne eksplosion i den danske bestand.

Næsten alle ynglefund skyldes overvågning af hættemågekolonier. De fleste unger er fundet i forbindelse med ringmærkning. På afstand er ungerne vanskelige at registrere, fordi der som regel vokser højt græs op før klækningen. I mange tilfælde er der til gengæld iagttaget udfløjne unger. Det er meget muligt, at der gemmer sig enkelte oversete par i hættemågekolonier som ikke overvåges.

Ynglefuglene har et meget stort fourageringsterræn og flyver gerne over 50 km væk på fødetogter til landbrugsområder. Her burde det være muligt at observere enlige, adulte fugle fra midt i maj til sidst i juni. Det kræver blot opmærksom observation af de småflokke af hættemåger, som ses mange steder. Der foreligger kun ganske enkelte observationer af denne type, så det er ønskeligt med flere iagttagelser og meget gerne med oplysning om, hvilke typer marker/afgrøder, som fuglene fouragerer på.