Midtvejsstatus 1998-2003
Af Ole Thorup
Der blev registreret ét sikkert ynglefund af Sandterne i 2003. 5. juni sås en rugende fugl på Mandø, men reden blev tilsyneladende oversvømmet under et højt højvande enten samme dag eller 9. juni. Ud over yngleparret sås mindst seks fugle midt i artens yngletid fra midten af maj til slutningen af juni, uden at noget yngleforsøg blev registreret. En fugl sås af og til på Rømø Sønderland fra 17. april til 29. juli, 1-2 fugle sås regelmæssigt ved det sydlige Fanø, et par sås ved flere lejligheder langs Vestkysten i Ribe og Ringkøbing Amter, mens tre fugle sås i en hættemågekoloni i Himmerland. Fra 22. juli til 2. august sås en voksen Sandterne med to årsunger ved Sønderho på Fanø, og herudover sås en voksen med en årsunge i Margrethekog 1. august. Det vides ikke, hvor disse succesfulde par har ynglet. Det kan have været i Vadehavet, eventuelt syd for grænsen, men det kan også have været længere nordpå i Jylland.

I perioden 1998-2003 er den danske bestand gået tilbage fra otte par til tilsyneladende kun at være en uregelmæssig ynglefugl med op til 1-3 par i 2001-2003. Sandternen har ikke fået flyvefærdige unger på de overvågede lokaliteter i perioden, mens der i de fleste år er set 1-2 familier med flyvende årsunger med ukendt ynglested.

De danske ynglefugle udgør den nordligste del af en bestand, der også yngler i Tyskland. Fra 1900 til 1950’erne fandtes alle ynglefugle – normalt 300-400 par – i Danmark. Herefter fandtes en stigende andel i Tyskland, og ved den sidste dækkende optælling af Vadehavet i 2001 ynglede 59-63 af i alt 60-65 par i Tyskland (Vlek 2002, B. Hälterlein in litt.).

Årsagen til tilbagegangen i Danmark kendes ikke med sikkerhed. Møller (1975) foreslog udtørring, tilplantning og opdyrkning af heder som hovedårsagerne til tilbagegangen mellem 1940’erne og 1974, men gav også tørke i vinterkvarteret, forstyrrelse og indsamling af æg en del af skylden. I 1980’erne og 1990’erne vurderedes prædation at være af tiltagende betydning (Rasmussen & Fischer 1997). I mindst én sæson 1998-2003 blev Sandternernes rede ødelagt af kreaturer på Rømø Sønderland, den sidste lokalitet, der vides at have produceret flyvefærdige unger i Danmark (i 1995) (Thorup & Rasmussen 1999).

Siden 1996 er alle kolonirugende ynglefugle i Vadehavet blevet optalt årligt, og alle kendte ynglelokaliteter besøges minimum tre gange i artens yngletid. Dette program (Thorup 2003) vurderes at dække bestanden i Vadehavet ganske godt, og Ringkøbing Fjord og den vestlige Limfjord vurderes at være dækket af DMU’s feltstationer på Tipperne og Vejlerne. Omfattende hedepleje i Himmerland skaber måske nye ynglehabitater her, og en systematisk overvågning af hættemågekolonier i Himmerland og den østlige Limfjord må anbefales (J. Skriver, pers. medd.).

Kilde
Teksten er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.