Barup Sø


Møde i arbejdsgruppen ved Barup Sø sept. 2003

Beskrivelse
Naturtyper: Rørskov, eng, sø, ellesump og kratskov.

Fugle: Her kan man opleve mange af de fugle, der lever i søer, rørskov og moser. Her er både de almindelige sø- og mosefugle - og flere arter, som ellers sjældent ses.

Årets gang ved Barup Sø:
Forår: På søfladen ser man de gråstrubede lappedykkeres elegante parringsspil (april). Blishønsene ses også i kamp om de bedste redepladser. I nattetimerne høres den plettede rørvagtels fløjt (april).

Sommer: Maj og juni genlyder reservatet af fuglesang, især morgen og aften. Ænder, lappedykkere og blishøns har unger nu. Ændernes unger kan selv finde maden, hvorimod blishønsene fodrer ungerne flittigt. Sidst i juli kan rørhøgene og deres unger ses på fødejagt over rørskov og marker.

Efterår: I tusindvis af dansemyg sværmer over rørskoven. Når landsvalerne sidst i august begynder trækket sydpå, ser man dem ofte jage myggene over søen. Fiskeørnen kan raste i reservatet i 2-3 uger før trækket videre sydpå (aug-sept)

Vinter: I milde vintre overvintrer op til 1500 troldænder. Det er fugle, som kommer fra ynglepladser i Sverige, Finland og Rusland. I søen ligger også ofte ca. 100 blishøns.

Grisehyl i rørskoven
Den vidtstrakte rørskov og de små, åbne vandflader i Barup Sø er et ideelt levested for mange fugle. Her kan de finde føde, redeplads og skjul. Man ser ikke ret meget til rørskovens fugle - men til gengæld hører man dem. Mange rørskovsfugle har høje og kraftige stemmer. På den måde kan de markere, hvor de bor og har deres territorier.

Mest markante stemmer har vandriksen og den gråstrubede lappedykker. De hyler begge som stukne grise. Lappedykkerens stemme er dels en serie af lange, hæse grisehyl, dels et rappende "vaak-vaak". Den høres både inde fra rørskoven og fra vandfladerne.

Vandriksen kommer derimod sjældent ud fra rørskovens sikkerhed. Stemmen er dels et hæst, taktfast "gyp gyp gyp", dels nogle pludselige, hysteriske grisehyl. Man kan ofte lokke vandriksen til at svare, ved at blæse på et græsblad, som holdes fastklemt mellem de udstrakte tommelfingre.

Stemmer fra den afrikanske savanne
I maj og juni genlyder krat og rørskov af fuglesang. Mange af sangfuglene synger mest flittigt i de lyse nat-og morgentimer. Da er luften kold og klar, og dermed går lyden bedre igennem. Ved Barup Sø hører man foruden nattergalen også kærsanger, rørsanger, sivsanger, løvsanger og tornsanger - og hvis man er heldig græshoppesanger og savisanger.

Alle de i alt 12 arter af sangfugle, som yngler i Barup Sø, er trækfugle. De fleste trækker hvert efterår til Afrika syd for Sahara. Man kan med rette spørge, om de er danske fugle - eller afrikanske! De opholder sig faktisk i længere tid i vinterkvarteret i syd end i yngleområdet i nord. Trækker fuglene sydpå for at overleve vinteren? Eller trækker de nordpå for at yngle? I Afrika er der nemlig ikke føde og plads nok til både de afrikanske ynglefugle og deres unger - og de skandinaviske fugle.

Fra fjord til fuglesø
Barup Sø ligger som en af flere søer og moser i en lang dal mellem Nr. Alslev og Stubbekøbing. Dalen var i stenalderen (for 4-5.000 år siden) en lang smal fjord. Falsters landskab er ret fladt og med gode jorder - nemme at dyrke op. Mange vandhuller og moser er derfor i tidens løb drænet bort og omdannet til agerland.

I 1930'erne blev Barup Sø forsøgt afvandet. I de næste 20 år blev der høstet hø på den tidligere sø. Men engene var så våde, at man med heste måtte trække høet op på det tørre. Efter at man sluttede med engdriften, er den tidligere sø groet til med rørskov og pilekrat.

Samtidig med at Barup Søs tilstand har ændret sig, har også fuglelivet skiftet. Da søen blev tørlagt, forsvandt ænder og andre vandfugle. I 1950'erne indvandrede den gråstrubede lappedykker - få år efter, at der atter var kommet vand i søen. I starten af 1960'erne var den groet så meget til, at hættemågekolonien forsvandt.

Naturpleje i Barup Sø
Barup Søs historie er et eksempel på, at naturen er dynamisk. Den ændrer sig; både når mennesket udnytter og påvirker den - og når naturen overlades til sig selv. Hvis Barup Sø skal bevares med det fugleliv den rummer i dag, skal området plejes. Ellers vil søen og rørskoven snart gro til med birketræer og pilekrat. Vandstanden skal holdes høj - til ænder, lappedykkere og andre vandfugle. Tagrørene høstes jævnligt - for at "vedligeholde" rørskoven til de fugle, som yngler i der.

Engene afgræsses - til glæde for viber, rødben, bekkasiner og andre vadefugle. Det tilstræbes at sikre stadigt større engarealer ned til søen ved at fælde kratarealer i området. Med efterfølgende afgræsning kan området vedligeholdes. Kreaturerne foretager dermed en fin naturpleje til glæde for planterne på engen og for ynglende vadefugle og fouragerende vadefugle og gæs. Også padder og krybdyr har glæde af disse lysåbne og fugtige områder.

Adgangsforhold
Faciliteter for besøgende: Natursti (bræddesti) til fugletårn (overdækket) samt trampesti til nordsiden af området.

Bedste årstid for besøg: Forår og sommer, men fugletårnet kan være et besøg værd hele året.

At komme dertil: Fra motorvejen tager man afkørsel 43 og kører mod Stubbekøbing (rute 293). I Blæsebjerg viser et skilt til parkering i vejsiden ved markvejen ned til Barup Sø.

Fugletårnet ved Barup Sø
Følg stien langs søbredden til fugletårnet. Herfra har man en fin udsigt til fuglene i rørskoven og ude på søen. Fugleværnsfonden arbejder i disse år på at forbedre udsigtsforholdene fra tårnet, så det bliver en endnu større oplevelse at besøge lokaliteten. I tårnet er opsat plancher, som fortæller om de fugle, man kan se ved Barup Sø.





Fakta
Kommune: Guldborgsund
Areal: 28 hektar
Ejerforhold: Fugleværnsfonden, og private lodsejere

Sidevisninger
Denne måned: 68
Sidste måned: 97

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet