Arresø


Rørhøg forsøger at mobbe Havørn: Foto Palle Sørensen

Beskrivelse
Arresø er Danmarks største ferskvandssø, målt efter areal. Den har en overflade på ca. 40 kvadratkilometer, en middeldybde på ca. 3 meter og største dybde på omkring 6 meter. Søens overflade ligger ca. 4 meter over havoverfladen i Roskilde Fjord.



Historie

Efter Weichsel istiden var Arresø en del af en havbugt med forbindelse til Kattegat. Landhævninger førte til at Arresø for omkring 4000 år siden blev afskåret fra havet. Søen havde et afløb i Roskilde Fjord. Nord for søen begyndte sandflugten at hærge fra 1500 tallet og til omkring 1730. Dette havde til følge at søens kystlinje blev forrykket og at vandstanden begyndte at stige, da søens eneste afløb også blev ramt af sandflugten i 1698. Det var meget uheldigt for de bønder der levede omkring Arresø, og det blev i 1703 foreslået at grave et nyt afløb. Arbejdet begyndte først i 1717 efter et par år med store oversvømmelser, og i 1719 var kanalen færdig. I 1728 blev en agatslibemølle opført ved kanalen og den blev starten på den industri, der senere udviklede sig og skabte byen Frederiksværk.



Natur og miljø

Arresø er en stor og lavvandet sø. Søen er hypereutrof og har en meget høj koncentration af næringsstoffer. Under kraftig blæst sker der desuden ophvirvling af bundslam. Sigtdybden i søen når kun sjældent op på 1 meter og ligger i snit på omkring 35 centimeter. Af denne grund er søen stort set uden undervandsvegation.

Frederiksborg Amt har forsøgt at begrænse tilførslen af næringssalte gennem opførelse af rensningsanlæg. Derudover er der etableret flere søer (bl. a. Solbjerg Engsø og Holløse Bredning) i åløbene der fører til søen, for her yderligere at kunne tilbageholde næringsstoffer. Der kan da også allerede måles en kraftig reduktion af tilførslen af specielt fosfor. De fleste er dog enige om, at mindsket tilførsel af næringsstoffer ikke vil kunne gøre søen ren igen alene. Det kan nok kun lade sig gøre, hvis der igen kommer undervandsvegetation, eller hvis der bliver taget initiativ til en mekanisk fjernelse af bundslam.

Adgangsforhold
Med ca. 40 km søbred siger det sig selv, at der er mange lokaliteter, det er værd at besøge. Her kommer en kort gennemgang af de vigtigste. Lokaliteterne beskrives begyndende fra Frederiksværk og derefter syd om søen.


Arresøkanalen og Arresødal

Kanalen huser de fleste år ynglende isfugl, som et af de få steder på Sjælland. Isfuglen er i øvrigt også en hyppig vintergæst i området. Nord for søens udløb i kanalen (ågabet) er der opført en plankebro, som fører ud til et skjul ved søbredden, hvor der er udsigt over den vestlige del af Arresø.


Dronningholm

Er ruinen af en borg fra omkring år 1200. Ud for ruinen er der en bådebro, hvorfra Arresøs vestligste del kan overskues. Småsøerne bag ruinen fungerer ofte som fourageringssted for isfugl i yngletiden.


Auderød Skov

Ligger på spidsen af Arrenæs. Fra p-pladsen kan man gå gennem skoven til et fugletårn på Arrenæs Næb. Herfra ses andefugle og evt. havørn om vinteren og ofte fiskeørn på bundgarnspælene om sommeren.


Sonnerup Skov

Følger man stien fra p-pladsen og ned mod søen ses ofte snog i forsommeren. I øvrigt en meget spændende tur mellem ellesump og rørskov. Der er ofte vandrikse og skægmejse i rørskoven samt fiskeørn på bundgarnspælene ved bådebroen. Fortsætter man gennem skoven, kan det meste af Arresø overskues fra et par gravhøje fra bronzealderen.


Kregme Nørremose

Parker ved gården Birkely (ca. 100 m øst for rundkørslen) herfra går man nord og kan enten fortsætte til Sonnerup Skov venstre om rensningsanlægget eller gå højre om hegnet ned til et godt gemt fugletårn. Her ses ofte rørhøg og pungmejse har ynglet. I år med begrænset rørhøst er området normalt et af de bedste steder at se skægmejse i Arresø.


Lille Lyngby og Lille Lyngby Mose

Fra området ved kirken kan det meste af Arresøs sydlige del overskues. Nok det bedste sted at tælle stor skallesluger om vinteren. Herfra går desuden en sti til Lille Lyngby Mose. Der er ifølge fredningskendelsen for området adgangsforbud svt. den nordlige del af mosen og nordkysten fra Bjerget til Æbelholt Å's udløb.


Lykkesholm

Et sommerhusområde ved Æbelholt Ås udløb. Et af de gode steder at se Rørhøg om sommeren og havørn om vinteren. Rørskoven var tidligere ynglelokalitet for rørdrum.


Alsønderup Engsø og Nejede Vesterskov

Engsøen overskues bedst fra fugletårnet syd for søen. Tårnet nås via en skovvej gennem Nejede Vesterskov. Parker på P-pladsen der nås fra Ravnsbjergvej (mellem Alsønderup og Nejede), P-pladsen er markeret med et skilt ved vejen som kan være let at overse. Fra P-pladsen gå af skovvejen ca. 100 m, hvorefter der drejes mod højre af en skovvej som følges ca. 1 km til man når skovbrynet. Gå ca. 20 m til venstre og følg så stien til søen og fugletårnet. Engsøen er af stor betydning for vandfugle og rovfugle - ikke mindst fiskeørn og havørn. Med mindre søen er frosset til vil den året rundt altid være et besøg værd. I Nejede Vesterskov yngler almindelige skovfugle, huldue og adskillige rovfuglearter. Der er færdselsforbud i den centrale del af skoven.


Pøleåens udløb

Havørn ses stort set året rundt, med mindre søen er frosset fuldstændig til om vinteren. Rørhøg ses hyppigt i yngletiden - der er adskillige par i den østlige del af Arresø. Isfugl ses ofte om vinteren, og området op ad Pøleåen, huser ofte stor tornskade og fjeldvåge på denne årstid.


Annisse og Hovgårds Pynt.

Man kan parkere ved kirken. Fra kirkegården er der en meget fin udsigt over Arresø. En sti fører ned til Hovgårds Pynt, som bl.a. er et godt sted at se rørhøg om sommeren.


Huseby

Ved Huseby er der udsyn oversøens nordøstlige del. Oftest ligger de fleste fugle langt herfra, men der kan dog ligge en del andefugle til tider.

Holløse Bredning og Ellemosen

Bredningen er et af de vigtigste områder for vandfugle i Nordsjælland og rummer bl.a. en større skarvkoloni og en stor bestand af ynglende grågæs og andefugle. Ellemosen og bredningen overskues bedst fra Ellemosevej syd for området, men afstanden er stor og kræver teleskob. Man kan komme en del tættere på bredningen, hvis man parkere ved Tibirke Kirke, går mod syd ad vejen og drejer ad stien mod øst ned mod oltidsvejen. Et skjul er under opførelse i området. Skjulet finder man ved at følge stien mod venstre inden man når oltidsvejen.

Bækkebro og Ryeng

Ved Ramløse Ås udløb er der udsigt over den nordlige del af Arresø over mod Ryeng. Ryeng er idag tilgroet og utilgængelig men kan delvist overskues fra sydenden af Store Ryvej. Denne del af søen er fin til bl.a. rørdrum, rørhøg, skægmejse og rastende fiskeørn.

Udnyttelse
Der er en enkelt tilbageværende erhvervsfisker ved Arresø, som hovedsageligt fisker efter ål og sandart. Derudover bliver en del af rørskoven høstet med salg for øje.
I øvrigt bliver søen i nogen grad benyttet til rekreative formål. Om sommeren er der en del lystbådesejlads fra Ramløse Havn og en turbåd fra Arresødal. Om vinteren er søens isbelagte overflade meget populær til isbådssejlads.





Fakta
Kommuner: Gribskov, Halsnæs, Hillerød
Areal: 5473 hektar
Ejerforhold: Næsten 100% statsejet

De tre alvorligste trusler:
- Motorbådssejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Mindsket gødskning & gyllespredning
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 160
Sidste måned: 206

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet