Ravnstrup Sø


Møde i den frivillige arbejdsgruppe 5 maj 2010

Beskrivelse
Årets gang ved Ravnstrup Sø
Forår: De gråstrubede lappedykkere i parringsspil på søen (april). Blishønsene udkæmper drabelige kampe om redepladserne. Forår og sommer ses ofte rørhøge på fødejagt over rørskoven.

Sommer: I morgen- og aftentimerne er fuglekoret på sit højeste (maj-juni). De fleste planter i mosen blomstrer sent, så i juli er det tid for sommerfugle og andre insekter på nektarjagt.

Efterår: På markerne søger flokke af krager og råger efter spiseligt: regnorme, insekter, rødder og ukrudtsspirer. Nogle år i august raster fiskeørnen i søen. Flokke af sjaggere besøger pilekrat og hyldebuske.

Vinter: I milde vintre overvintrer 5-10 troldænder i søen. En gang i mellem ses også hvinand og stor skallesluger. Vinterstilheden afbrydes af syngende rødhals og "tikkende" gærdesmutte på fødejagt.

Ravnstrup Sø - en oase i kulturlandskabet
Ravnstrup Sø er en rigtig grøn oase for vand- og mosefugle - midt i det tæt dyrkede agerland. Der er forsvundet i tusindvis af vandhuller, krat, hegn og andre levesteder for vilde dyr og planter forsvundet i de sidste 50-100 år.

Ravnstrup ligger i et område med mange tunneldale. Det er dale, som blev dannet af smeltevandsfloder under iskappen i sidste istid. Landskabet omkring Ravnstrup er ret fattigt på søer. Isen efterlod nemlig de fleste lavninger i tunneldalene fyldt op med jord og sten fra smeltevandet. Mange af lavningerne er siden drænet og opdyrket som landbrugsjord.

Ravnstrup Sø skal plejes
For 200 år siden lå Ravnstrup Sø i et åbent landskab. I skoven og på engene gik kvæg og heste og græssede. Det holdt krat og skov nede. Siden da er græsningen hørt op og søen har fået et kraftigt "næringstilskud" fra spildevand og fra de omliggende marker. Resultatet: Ravnstrup Sø gror til. Først dækkes vandet af en tæt rørskov. Så kommer pil og birk; og til sidst vil skoven langsomt brede sig over det hele.

Derfor ryddes pilekrattene gradvist over en 20 års periode. På den måde bevares mosearealer med alt lige fra lav, åben rørskov til tæt, højt pilekrat. Det er denne variation, som giver levested til de mange forskellige fugle.

Grågåsen er dukket op som ynglefugle i Ravnstrup Sø. I 1997 blev store dele af krattet ryddet, så gæssene og deres uger frit kan færdes mellem engen og søen. I randområderne mellem eng og rørskov har Fugleværnsfonden med stor succes etableret "frølommer", hvilket er mindre områder, hvor rørene skæres helt ned, så der skabes små lysåbne arealer til padderne i området.
I slutningen af 2001 etableres en fårefold på en del af arealet ved Ravnstrup Sø. Fem får (beder) blev sat ud i området, hvor de skal sørge for at holde den store bestand af bjørneklo nede. Denne indslæbte planteart er et stort problem i området, men med ekspertbistand fra de fem får vil bestanden af bjørneklo forhåbentlig mindskes ad åre.


Adgangsforhold
Naturstien ved Ravnstrup Sø
Følg naturstien til højre rundt langs søen til fugletårnet. Turen er på ca. 1,5 km frem og tilbage. Tag dig tid til at opleve naturen undervejs. Du kan bl.a. finde:

Hyldebuske med duftende blomsterklaser i juni-juli - og violette bær om efteråret. Dem spiser droslerne gerne. Drosler spiser også snegle. Det afslører "drosselværkstederne." Ved næsten alle de større sten langs stien ligger der knuste sneglehuse. Her har sangdroslen hamret sneglene mod en sten for at slå skallen i stykker.

I de fugtige krat er der vinbjergsnegle i massevis. De blev indført i middelalderen til Danmark af munke - til at spise i de 40 dages faste op til påske.

I de tætte pilekrat synger nattergalene i maj og juni.

Et gammelt stykke løvskov med eg, bøg, navr og fuglekirsebær. Her græssede førhen kvæg og heste. Bemærk "risene" på bøgetræerne.

Tætte vedbend, som sidder fast på træstammerne med hæfteskiver. At vedbendene er så store her, tyder på et mildt vinterklima i skoven.

Om foråret er der et rigt urteflor i skovbunden: anemoner, lærkesporer, violer, kodriver, guldstjerne og vorterod. Urterne skal nå at blomste inden træerne springer ud og skærmer for lyset.





Fakta
Kommune: Næstved
Areal: 8 hektar
Ejerforhold: Fugleværnsfonden, og private lodsejere

Sidevisninger
Denne måned: 5
Sidste måned: 76

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet