Randbøl Hede


Morgendis over heden

Beskrivelse
Den 750 ha store hede er hovedsageligt omkranset af plantage og dyrkede arealer. Den del af heden, som er fredet, er den mest ufrugtbare del af området, hvilket de store indlandsklitter vidner om. Den største, kaldet Stoltenbjerg, knejser 88 m over havets overflade og er derfor et godt udsigtspunkt.
Da Randbøl hede i 1932 blev fredet drejede det sig om landets dengang største fredning. Dette ufrugtbare område udgjorde den sidste større rest af et enormt hedeområde på egnen, og blev fredet for at forhindre ændringer af dette engang så vidtstrakte landskab.
Kendskabet til denne kulturbetingede naturtype var på fredningens tidspunkt væsentlig ringere end i dag, og man havde ikke taget højde for at dette landskab er afhængig af menneskelig udnyttelse eller pleje.
Den manglende pleje resulterede i at området langsomt men sikkert ændrede karakter, fra lysåben lynghede til fyrrekrat og græshede. Denne tilgroning viste sig at være fatal for karakteristiske fuglearter som Tinksmed og Urfugl, der begge er tæt knyttet til hede og hedemoser. At lokaliteten samtidig er blevet mere isoleret fra andre naturområder, har formentlig bidraget til den negative effekt af tilgroningen.
Randbøl hede er kendt for få men spektakulære ynglefugle, hvor urfuglen utvivlsomt er den mest kendte af dem alle. En anden karismatisk art, der i modsætning til Urfuglen stadig forekommer på heden er Storspoven. Her i landet havde Storspoven sin første kendte yngleplads i nyere tid i 1934, og ikke overraskende var den første ynglelokalitet netop Randbøl hede.
En anden karakteristisk ynglefugl er den Rødryggede tornskade. Den Rødryggede tornskade træffes hovedsageligt på lokalitetens randzone, hvor heden har et islæt af mindre træer og buske.
Stor tornskade ses ofte rastende om vinteren, og er desuden en uregelmæssig ynglefugl på Randbøl hede.
Den tilbageværende del af Randbøl hede er udover førnævnte fugle, hjemsted for en række andre sjældne og fåtallige arter, heriblandt kan nævnes den sjældne plante Vårkobjælde, samt den smukke Mariehøneedderkop Eresus sandaliatus.
Den nordlige del af lokaliteten er opdyrket hede, med utallige nord sydgående læhegn hovedsagelig bestående af gran. Her ses ofte almindelige agerlandsarter som gulspurv og husskade, men en tidlig forårsmorgen kan desuden byde på både Misteldrossel og Hedelærke.

Adgangsforhold
Som alle andre af statsskovene er der en del afmærkede ture. Foldere med turbeskrivelser forefindes på parkeringspladsen vest for Reventlows Hedegård. De føromtalte indlandsklitter, Staldbakkerne, er udmærkede udsigtspunkter.

Udnyttelse
Selve heden bliver ikke længere udnyttet, men plejet. Naturplejen omfatter afgræsning og afbrænding, så lyngen kan blive fornyet.





Fakta
Kommuner: Billund, Vejle
Areal: 1843 hektar
Ejerforhold: Staten

De tre alvorligste trusler:
- Bjergfyr
- Dræning
- Næringsstofbelastning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Kratrydning
- Mindsket gødskning & gyllespredning
- Vandstandshævning

Sidevisninger
Denne måned: 184
Sidste måned: 334

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet