Stadil & Vest Stadil Fjorde

Skestork

Beskrivelse
Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord består af 2 strandsø-områder med omliggende arealer af opdyrket land, enge og rørskove. De to områder er som IBA-lokalitet slået sammen, men er iøvrigt ret forskellige.

Stadil Fjord.
Stadil Fjord et en faktisk en sø, som står i forbindelse med Ringkøbing Fjord gennem Vonå. Stadil Fjord modtager vand fra flere åer samt drænvand fra Vest Stadil Fjord–området og de omliggende afvandede marker.
Fjorden består af en ca 17 km2 stor vandflade med en største vanddybde på 2,5 m. Midt i vandområdet ligger øen Hindø, som er forbundet med fastlandet med en bro. Næsten hele vejen rundt om Stadil Fjord er der diger og kanaler med tilhørende pumpestationer. Der er kun enkelte engområder, og disse er af ringe betydning for fuglelivet. Uden for digerne er der rørskov i varierende bredde. De største rørskove findes på Hindø. I den vestlige del – ved Tambjerg Odde - er der en lav sandbanke, der har betydning for rastende vandfugle.

Læs mere på www.DOF-Ringkobingamt.dk/Sandeviften/Stadil (Stadil Fjord - en afstikker værd)


Vest Stadil Fjord.
Kortfattet kan man sige at Vest Stadil Fjord består af 3 vandområder omgivet af rørskov og dyrkede arealer.
De tre vandområder beskrives her hver for sig:
Det største vandområder kaldes Søndre Dyb og overskues bedst fra Kystvejen. Søndre Dyb er omgivet af en ret smal rørskov. Langs nord- og østsiden er rørskoven dog væsentlig bredere. Hele vejen rundt om dette vandområde er der dyrkede arealer af stor udstrækning. De vigtigste afgrøder her er korn og græs. Områderne er lavtliggende og meget sandede. I vinterhalvåret er flere arealer oversvømmede. Ind imellem det dyrkede land findes krat med bl.a gran, fyr og pil. Vandkvaliteten i Søndre Dyb er dårlig pga. stort indhold af okker og næringssalte. Dette forsøger man at rette op på gennem forskellige tiltag ved naturgenopretningen i den nordlige del, samt en mere miljøvenlig udnyttelse af landbrugsarealerne.

Mellemdyb er det vandområde, der ligger lige nord for Skelmosevej. Området består af flere vandflader omgivet af ret store rørskove. Mellemdyb – og Nordre Dyb – har afløb til SøndreDyb gennem et stryg og en kanal ved P-pladsen ved Jens Bjerg-Thomsens Jagthytte på Skelmosevej.
Uden for rørskovene er der græsmarker, enkelte steder med karakter af eng. Den største vandflade ses fra P-pladsen ved jagthytten. Her har man fjernet tagrør, dels af hensyn til publikums oversigtsmuligheder og dels for at forhindre en begyndende tilgroning. Mellemdyb er det sted, hvor man generelt ser fuglene bedst.

Nordre Dyb består også af flere mindre vandflader omgivet af rørskov, græsmarker og eng. Ved den nordlige grænse af det naturgenoprettede område er der anlagt 2 bassiner til okkerudfældning. Vand herfra pumpes forsøgsvis ud på lavtliggende marker nærved. Der er planen, at denne oversvømmelse kombineret med kreaturafgræsning skal give mulighed for indvandring af arter som Brushane,Alm. Ryle og Stor Kobbersneppe. De forholdsvis få kreaturer i området kan dog ikke forhindre græsset i at blive så højt, at vadefugle ikke finder sig til rette. I perioder er området meget tørt. Enkelte steder kan kreaturer græsse langs bredden af vandområderne og derved skabe tuer og pytter, som anvendes af vadefugle. I området er der gravet flere ”bekkasinskrab”: flade smådamme med let hævet bred. Disse forsøg kan måske give yngleplads for Brushøns samt fourageringsområde for andre vadefugle.

Adgangsforhold