Stavns Fjord


Mogens Wedel-Heinen

Beskrivelse
Stavns Fjord er et 20 km2 stort fjordområde midt på Samsø.
Stavns Fjord er en fladvandet fjord med en gennemsnitsdybde på 1,8 m, dybeste sted er 8,7 m.
Stavns Fjord er geologisk et druknet morænelandskab, som blev sat under vand af Stenalderhavet for ca. 7000 år siden.
Med Stenalderhavet blev Samsø adskilt fra Jylland, og da havet stod højest, var Samsø selv et ørige. Det nordlige Samsø var adskilt fra det sydlige af et 7-8 km bredt farvand, som var fyldt med småøer og holme, de højeste dele af det druknede moræneland.
Strøm og bølger sled på morænekysterne, mange af Stavns Fjords fritliggende sten og stenrev er rester fra erosionen i Stenalderhavet.
Området blev først til en fjord, da Nordsamsø og Sydsamsø voksede sammen for ca. 4500 år siden med et drag, som nu udgør den vestlige side af Stavns Fjord.
Fjordens sydlige afgrænsning domineres af agerland. Mod nord præges området af strandvoldsdannelser ved Langør og Lilleøre.
Mod øst er fjorden afgrænset af Besser Rev, en 5 km lang og 100 m bred barriereø, som i sin form er enestående i Danmark. En snæver rende strækker sig fra det åbne farvand ved Lilleøre ind i fjorden med et forløb vest og syd om Hjortholm, den største holm i Stavns Fjord på ca. 50 ha, til Østerfjorden.
Renden tegner sig for hovedparten af vandudvekslingen med Kattegat.
Anslået vandmængde i Stavns Fjord er 30 mio. m3, hvoraf 1/5 udskiftes ved hvert tidevandsskifte.
I Stavns Fjord er der 9 græs- og kratklædte holme, hvoraf de fleste afgræsses af kreaturer og får. Desuden er der en del stenholme samt mange store sten spredt rundt om på fjordbunden.
De gode naturskabte forhold i Stavns Fjord med føderige vadeflader, frodige enge og stor variation i landskabet giver ideelle livsbetingelser for mange fuglearter, der yngler på øer og holme og gæster fjorden under trækket forår og efterår. I milde vintre, når fjorden ikke er islagt, overvintrer desuden flokke af gæs, ande- og vadefugle.

Adgangsforhold
Der er offentligadgang mange steder langs Stavns Fjord, idet der går flere stier og markveje til fjorden. Enkelte steder er der opstillet informationstavler.
Der er adgangsforbud på alle holme i fjorden med undtagelse af Sværm.

Fra Stavns til Frederikshåb Made/Maden går der en offentlig sti langs fjorden.

Egholm, Kanhave-kanalen: Gå langs Kanhave-Kanalen mød øst til fjorddiget. Egholm lige over for. Sværm mod SØ.

Sværm: Off. adgang fra 16/7 - 31/3
Syd for Stavns, P-plads, hvorfa der er en markvej til fjorden og vadestedet til Sværm.

Besser Rev: Off. adgang fra 16/7 - 31/3.
Parkering: P-plads ved foden af Besser Rev.

Barnekold: I Besser drejes til venstre ad Smedegade og igen til venstre ad grusvejen: Filipsdal. Efter 1 km til venstre ad markvej ca. 300 m. Dæmning med god oversigt over Barnekold. Info-tavle.

Lillehavet v. Langør: Sti rundt om Lillehavet.

Grønhøj v. Naturskolen: P-plads ved Naturskolen, stimarkering til den 10 m høje bakke, Grønhøj.

Øster Hedekrog: P-plads ved Skovfogedhuset, gennem låge, sti til stranden.

Se "Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Stavns Fjord, på Bosserne og Lindholm samt tilgrænsende søterritorium" nr. 661 af 31. maj 1999

Udnyttelse
Rundt langs Stavns Fjord og på holmene er der ca. 168 ha strandeng. Ca. 75% afgræsses, resten ligger hen hovedsagelig som strandsump. Få steder er der landbrug ned til fjorden.

Der strømmer kun lidt ferskvand til Stavns Fjord, da det meste vand fra det omgivende land pumpes via Sørenden (siden 1976) ud i Samsø Bælt.

Nu er det derfor alene afstrømningen fra et areal på ca. 9 km2, som ender i Stavns Fjord. Med det afstrømmende vand tilføres fjorden næringsstofferne kvælstof og fosfor fra især dyrkede jorde og naturarealer. Derudover tilføres fjorden kvælstof og fosfor fra atmosfæren og fra skarvkolonien på Yderste Holm og Kolderne.

Græsning:
Hjortholm, Mejlesholm og Yderste Holm: Gutefår og kødkvæg. Nogle år tillige ca. 10 ungheste.
Sværm og Egholm samt strandenge indenfor: Kødkvæg.
Brokold og Eskeholm: Får.
Kyholm: Får.
Hesselholm Made/Maden: Kødkvæg.
Barnekold: Kvæg og heste.
Alstruo enge og Gammelholm: Kvæg.
Øster Hede: Kvæg og Kødkvæg.
Grønhoved. Gutefår.





Fakta
Kommuner: Samsø, Århus
Areal: 15467 hektar
Ejerforhold: Privat

De tre alvorligste trusler:
- Tilgroning
- Vadegræs

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Rævebekæmpelse
- Øget græsning

Sidevisninger
Denne måned: 120
Sidste måned: 175

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet