Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Hirsholmene

Sidste nyt
23-09-2006: I foråret 2006 henvendte Frederikshavn Kommune sig til DOF-Nordjylland med ønske om en udtalelse i forbindelse med at oprette en sti fra Strandby til Frederikshavn langs med stranden, men man kan ikke komme over åen. Denne sag stammer helt tilbage fra 1995, hvor der i forbindelse med et fredningsforslag fra DN var et projekt om en sådan sti. Dengang faldt forslaget til jorden, blandt andet fordi vi gjorde indsigelse mod en stil, der ville øge knallerttrafikken mellem de to byer ned over et naturområde.
Nu ønsker Frederikshavn Kommune at gennemføre sti-projektet, men på en anden måde:
Stien findes allerede fra Strandby mod syd idet der er en naturlig sti langs med klitterne og stranden, men man kan ikke komme over åen. Denne sti ændres ikke, men den afmærkes. Over Elling Å går forslaget på at anlægge et spang gennem rørsumpen og en smal bro over åen ca. 100m fra udløbet. I april gennemførte vi en besigtigelse af området og planerne sammen med Nordjyllands Amt og DN.
Vi accepterede projektet såfremt spang og bro blev udformet på en sådan måde, at det kun ville være muligt at færdes til fods.
Den 18. september fik vi så det endelige forslag, som nu er godkendt af Nordjyllands Amt. Vi forventer, at stisystemet bliver gennemført i løbet af vinteren 2006-2007, så forstyrrelser af området er tilendebragt inden ynglesæssonen.
Stien over åen vil give lokalbefolkningen større mulighed for at udnytte området rekreativt og os større mulighed for at overvåge fuglelivet langs åen. Udformningen bliver meget som gangbroerne ved Han Vejle og det bliver spændende at se, om der dukker noget ny viden op om fuglene i og omkring åen i det ellers svært tilgængelige område.


02-10-2005: Den 13. oktober kl. 19 har Fritidsfiskerforeningen inviteret til åben debat om Skarven på Hirsholmene. I panelet sidder blandt andet jeg selv og Pul Hald Mortensen, der i foråret afsluttede og afleverede sin rapport om Skarvens fødevalg ved Hirsholmene. Mød op og giv en hånd med i kampen for Skarvens eksistens på holmene.





Fakta
Kommune: Frederikshavn
Areal: 3697 hektar
Ejerforhold: Delvist kommunalt og privat

De tre alvorligste trusler:
- Færdsel
- Svartbag & sølvmåge
- Tilgroning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Bekæmpelse af sølvmåge og svartbag
- Færdselsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 9
Sidste måned: 94

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet