Gillelejeområdet


2k Steppehøg kl.15.17, 26. april, 2006. Fotograf: Per E. Pedersen

Forårstrækket
Gilbjerg Hoved betragtes af mange som Nordeuropas bedste småfugletræksted om foråret, hvor fuglene trækker nordøstlig retning på vej mod ynglepladserne i Sverige og Finland. Dette træk står på lige fra februar og marts, hvor man ser de mest hårdføre arter som lærker, hulduer og alliker gennem april med det enorme træk af bog- og kvækerfinker til slutningen af maj og starten af juni, præget af det enestående svale-, mursejler- og gul vipstjertetræk. Nedenfor er en gennemgang af trækkets udvikling fra februar til juni.

Februar
Er den sene vinter ikke for hård, vil de første lunere dage bragt med af syd- og sydvestenvinden ofte give et pænt udbud af de tidligste trækgæster. De allerførste misteldrosler vil begynde deres færd, og sanglærken vil efterhånden også være begyndt at komme i småflokke mod nord. Huldue og allike kan allerede her være godt i gang, hvor alliken ofte vil vise sig i sine hundreder. Endvidere optræder havørnen sagtens i februar på gennemtræk, og de første musvåger og er begyndt at få luft under vingerne til rejsen mod nord.

Marts
Martstrækket er en skarp optrapning af det i februar, hvor sanglærke og allike topper i tusindtal. Også i denne måned passerer hulduerne – nogle gange i deres tusindtal. Omkring midten af måneden, kan et særdeles stort træk af gamle musvåger rykke igennem med trecifret antal på blot en dag, hvis varme og vind fra syd og sydvest falder afgørende. Det er også i juni, at hovedparten af duehøgen trækker igennem, hvor en dagstotal på en god dag sniger sig op på en 5 stykker.
Mod slutningen af marts kommer forsmagen på april. Finketrækket vokser hurtigt og misteldrosler kommer i stadigt større tal. De første svaleklirer optræder, og tranerne kommer i begrænsede mængder. Specielt de seneste år har man også kunne se den første vandrefalk, fiskeørn eller rørhøg i de sidste par dage af marts.

På sjældne år går det store tranetræk over Nordsjælland lige omkring månedsskiftet, hvor Gilbjerg så kan præstere 1000 – 1500 fugle.

April
I april måned går det for alvor løst, og de første fjorten dage af måneden er vanligt de mest fuglerige. Inden for denne tidsramme falder normalt mindst een dag med mellem hundred- og tohundrede tusind finkefugle, langt overvejende bogfinker og kvækerfinker. Af andre spurvefugle kommer jernspurv, rørspurv, grønsisken, lille korsnæb, tornirisk, bjergvipstjert, hvid vipstjert, kernebider og dompapper i pæne tal. Laplandsværlingen vil ofte optræde med et eller to eksemplarer på bedre dage. Droslerne passerer også her. Misteldroslen kommer i hundredvis, endda til 1500 hvis dagen er i top. Ringdroslens kan ofte ses rastende i krat og på mark, og smådroslerne sang- og vindrossel passerer i store sværme på flere hundrede hver på de rigtige dage. Gennem hegnene vælter visse år massevis af fuglekonger, og næsten hvert år kommer mindst en rødtoppet fuglekonge med igennem. Er vinden i vest og nordvest i starten af april, vil edderfuglene trække forbi i store tal langs kysten.
De første svaler begynder at optræde blot få dage ind i april og tiltager gennem hele måneden. Den rødryggede svale ses også visse år ved Gilbjerg, hvor den sidste halvdel af april, har vist sig som de bedste dage for at se arten. Mht. finkerne vil de store bogfinkedominerede flokke gradvist vise flere og flere kvækerfinker, og i midten af april vil bogfinker og kvækerfinker ofte være ligeligt repræsenteret, hvorefter kvækerfinkerne kan brillere i med både hundred og tohundred tusind, hvis tilstrækkeligt med finker er kommet sydpå i løbet af vinteren. Rovfuglemæssigt kulminerer fiskeørnen som regel inden for de første 14 dage af april, og det er her spurvehøgen kommer i sine største tal.
Vandrefalken kulminerer midt på måneden eller lige efter og ligeledes gør rørhøg og blå kærhøg. Alle arterne kan dog let fortsætte med et stort træk ind i maj. Fjeldvågen trækker som regel også omkring midten af april, dog har de seneste været meget sløje, hvad angår denne art, og tidligere tiders optræden i hundredvis er yderst sjældent.
Tårnfalken trækker fra starten af april, og en uge længere henne starter dværgfalken op og kører mod klimaks lige omkring månedsskiftet april/maj. Efter den 20. april kommer ofte de første lærkefalke. I visse år kan lærkefalken også have sine største dage i slutningen af april frem for i maj, hvor arten kan optræde med omkring 20 fugle.

Maj
I denne måned er der lagt op til det helt store artsrige, træk af insektæderne fra overvintringspladserne syd for Sahara. De første mursejlere dukker op lige omkring månedsskiftet, og sangerne er for alvor begyndt at trække gennem hegn og krat på Gilbjerg om morgenen. På sydøstenvindsdage vil løvsangere ofte passere i deres hundreder, endog tusinder til tider, oftere hoppende fra træ til træ og busk til busk end i det åbne himmelrum, men altid i trækretningen. I starten af maj trækker hortulanerne også forbi. Ofte blot enkelte fugle på sydøstenvindsmorgenerne, men af og til kan det godt være oppe mellem ti og tyve. I enkelte år kan også pæne tal med gråsiskener kan forekomme med op til 500 på en morgen .
Som regel kommer der også et stort falketræk i starten af maj, nogle gange endog slutningen af april. Lærkefalke vil de fleste år komme med en dagstotal omkring tyve, enkelte gange oppe omkring de tredive. Ligeledes dværgfalken. Tårnfalken, der har trukket lige fra aprils start topper sammen med de andre omkring de første 10 dage af maj. Selvom vandrefalken oftest er aftaget på dette tidspunkt, kan man også i maj opleve dage med 3 fugle. Det er også på denne tid, at de unge fjeldvåger kommer på gennemtræk. Blå kærhøg og rørhøg trækker også stadig om end på lidt lavere blus. Det er også i maj, at de nogle af de sjældnere rovfugle kommer op omkring vore breddegrader. Ved Gilbjerg er der således chancer for at se arter som steppe-, og hedehøg, samt aftenfalk. Disse arter kan ses gennem hele maj, og specielt aftenfalken har en tendens til at kunne optræde i adskillige eksemplarer mod slutningen af denne måned og starten af juni.
Omkring midten af maj vil næsten alle trækgæsterne være kommet. Både grå og broget fluesnapper vil have gjort deres indtog, og ligeledes tornsanger og rødrygget tornskade. Ofte vil overdrevet og græsmarkerne ved Gilbjerg være mere eller mindre tætspækket med tornsangere, rødryggede tornskader, stenpikkere og bynkefugle, der skal have energilagret fyldt op med insekter inden nattens træk.

Omkring den tyvende topper land-, by- og digesvaletrækket, og ofte er det en af dagene her
omkring man kan opleve helt store dage med gul vipstjert. Er det varmt med god østen-, og sydøstenvind efter den tyvende maj, vil turteldue og pirol kunne ses – specielt tidligt om morgenen.
Falder syd-, og østenvind helt rigtigt, kan der på denne tid komme et stort hvepsevågetræk med tusinder af fugle. De første af arten dukker typisk op omkring den 8-10. maj og kan fortsætte trækket helt ind i juli, hvor op mod fyrre til halvtreds fugle er set. Meget tyder dog på, at hvepsevågen de store hvepsevågetal specielt tilhørte de tidligere tider, hvor høje antal ikke er set i en del år nu.
Som de sidste af de regelmæssige arter kommer gulbug, kærsanger og karmindompap. Gennemtrækket af natravn falder også i anden halvdel af maj. Men dette registreres sjældent. Stiller man sig dog ud lige efter skumringen, når det for alvor mørkner, på varme, klare, stille aftener, vil man kunne se og høre fugle passere langs skrænten.

Juni
I de første fjorten dage af juni, kan der stadig ses træk. Ofte vil denne måned have det største træk af mursejler og grå fluesnapper. Endvidere kan sjældne arter som ellekrage og eleonorafalk lægge en tur forbi nu. Også flere af de andre rovfuglearter som hede- og steppehøg samt aftenfalk kan stadig ses. Ellers er juni en fortsættelse af det aftagende træk fra slutningen af maj, hvor det varme vejr med østen- og sydøstenvinde spiller en stadig større rolle for hver dag, der går.
På sin vis er det også omkring midten af juni efteråret melder sin spæde ankomst. I hvert fald hvad angår vaderne stor regnspove, svaleklirer og vibe, som kan ses i mindre antal på efterårstræk mod sydvest allerede nu. Også de første almindelige skråper kan ses med 1-4 fugle nu, hvis der kommer hård vind til kuling fra vest og nordvest.



Vejrets indflydelse i hovedtræk
Denne gennemgang af trækkets forløb gennem foråret bør tages med store forbehold. Fx kan fuglenes hovedtræk let forskydes med ti dage både fra og til. Dog ligger visse arters træk som hvepsevågens og tranens ret fast.
Generelt er den helt afgørende faktor vejret. Dette er specielt ved Gilbjerg, hvor visse arter i nogle år er meget dårligt repræsenteret, hvis den rigtige vind for Gillelejeområdet ikke falder med en bestemt arts træktid. Det optimale er så godt som altid vinde mellem syd og øst, hvor sydøst har en tendens til at være det bedste. Grunden hertil skal findes i at disse vindretninger presser fuglene op mod Sjællands nordkyst, hvor de følger kystlinjen i stedet for at trække nede omkring Helsingør, Amager, Møn eller direkte fra Tyskland over Østersøen til Skåne. Endvidere er disse vinde afhængig af årstiden også varmeudløsere, og varmen reagerer de fleste trækfugle i meget høj på.
De dårligste vinde er generelt mellem vest og nord. Dels bringer vindene køligere luft over Nordeuropa, og dels presses fuglene væk fra Nordkysten og Sjælland i det hele taget.
Man kan dog aldrig vide. Som et af flere eksempler på dette, kan man opleve ganske enkelt fantastiske trækdage i Nord og Nordvesten vind. Bl.a. vil den første morgen efter en kortere eller længere sydøstenvindsperiode ofte give flot morgentræk, faktisk bedre end forgående dage i enkelte eksempler idet vejrskiftet bringer nye fugle, hen på dagen kan dette følges op med et glimrende rovfugletræk på indlandslokaliteterne som Hesbjerg.
Når man ser på sammenhæng mellem træk og vejr skal det som regel ses i europæisk perspektiv. Der spiller mange faktorer ind på fuglenes træk – fx med hvor mange fugle er trukket, hvordan vejret er nede i Central- og Sydeuropa, hvor fuglene skal komme fra og formegentligt mange flere vi ikke kender til. Men hænger omfattende lavtryksbælter nede i Sydeuropa, kan disse ofte virke som blokader eller propper på trækket. Dog bør man være opmærksom på, at sådanne vejrsituationer ofte er anledning til flodbølgetræk, da de ophobede mængder af fugle vælter frem, så snart der kommer et hul mod nord.
Endvidere kan stort træk også sagtens forekomme selvom vejret er koldt i Danmark. Varme sydpå kan sagtens udløse et træk, hvor fuglene så kommer før varmen herop. Dette fungerer også omvendt således, at det kan være perfekt vejr heroppe, men for køligt sydpå for at fuglene kommer.

Vejret kan ofte bruges som generel retningslinje. Men man kan aldrig vide sig helt sikker, og trækket kan forekomme på de mest overraskende tidspunkter.





Fakta
Kommune: Gribskov
Areal: 0 hektar
Ejerforhold: Stats- og privatejet

Sidevisninger
Denne måned: 156
Sidste måned: 219

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet