Glomstrup Vig, Agerø med videre


Fugleskjulet på Agerø med reservatet i baggrunden

Beskrivelse
Få steder kan man som i vort område se, hvordan landskabet er i evig forandring. Da isen trak sig tilbage efter sidste istid, efterlod den sig et bakket morænelandskab. Smeltevandet under isen havde udgravet tunneldale, f.eks. Nees Sund, Doverkil og det nu udtørrede Brokær. Smeltevand efter isen og landhævning som følge af, at landet var befriet for vægten af isen, har tilsammen skabt det virvar af vige, øer, indsnævringer og pynter, vi kan se i dag. Endnu i dag hæver landet sig en lille smule. Brændingen har siden formet landskabet. Materiale føres i siksakbevægelser langs med kysterne. Ved et kystknæk vil bølgerne afbøjes, og samtidig nedsættes deres evne til at transportere materiale, og der sker en aflejring. Resultatet er en krumodde. Finder oddedannelsen sted i rolige omgivelser, f.eks. i læsiden af større landområder, får de lov at vokse sig større, mens brændingen andre steder vil udjævne kysten. Hvis odderne når land på deres fremfærd, får man et drag, som f.eks. draget mellem Sydthy og Thyholm, der først i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet sandede til. Et kig ud over vort område viser også en masse småøer, der som følge af landhævningen lige stikker op af vandet. Men øer er også forsvundet. F.eks. var Jegindø engang to øer, men de er nu vokset sammen til én. Også Boddum var engang en ø, men er nu landfast med det øvrige Sydthy.

Området består primært af ret lavvandede områder. Skibsted Fjord er så lavvandet, at man for 50-100 år siden overvejede helt at udtørre området. Nord og vest for Jegindø er der også lavvandet samt i visse områder rundt om Agerø. Fjordbunden ud for Doverodde er sædvanligvis et af de mest uspolerede områder i Limfjorden. En stadig og kraftig strøm giver næring og iltrigt vand til fjordens vækster og dyr. Der er store områder med ålegræs. Især på begge sider af dæmningen ud til Agerø og i vigen ved Boddum, men også langs kysten af Mors, ved Munkholm og Katholm Odder og på nordvestsiden af Jegindø, er der områder med ålegræs.
Agerø består mest af dyrkede marker, men langs kysterne ligger en lang række fine strandenge. På den nordvestlige del ligger et fuglereservat, der ejes af Fugleværnsfonden. Det består af Stenklipperne, Holmene og et egentligt strandengsområde.
Jegindø er primært landbrugsområde, men også her er der fine strandenge, især mod nord og vest. Katholm og Munkholm Odder er krumodder med laguner, strandenge og gamle kystskrænter.
Lindholm beskrives bedst, som en gammel Boddumbo udtrykte det: den ligner et spejlæg med to blommer. Blommerne blev i gamle dage dyrket, men er i dag græsarealer eller til dels beplantede. Den øvrige del af øen er typisk strandeng, som ofte bliver oversvømmet, når efterårsstormene sætter ind. I dag er øen delt mellem 10 lodsejere.
På Mors kan nævnes flere spændende strandengsområder, f.eks. Rotholmene og Ager Vejle, ligesom Glomstrup Vig og Søndervig har et rigt fugleliv.

Adgangsforhold
Dele af området er fredet med de dertil hørende begrænsninger i adgang. Man har fint overblik over Doverkil fra dæmningen og bakken ved Boddum Kirke.
Det store strandengsområde på nordvestsiden af Agerø ejes fra 1982 af Fugleværnsfonden (26 ha). Fuglene på strandengen kan ses fra et vældig godt fugleskjul. Efter dæmningen ligger en lille P-plads lige efter tredje gård på højre hånd. Herfra er der 700 meter ad en sti ned til fugleskjulet. Området fra Plethøj i vest til Munkholm Odde i øst blev fredet i 1978 (100 ha).
Munkholm og Katholm Odde kan bedst overskues fra gården Overgårdsminde. Når man kører ud til gården, drejer man til højre lige før staldbygningerne. Man kan da parkere ved markvejen. Der bør dog tages hensyn til, at man ikke holder i vejen for landmanden, og større selskaber bør spørge om lov først.
Lindholm og Fuglholm er i privateje, og eventuelle besøg skal aftales med lodsejerne.





Fakta
Kommuner: Morsø, Struer, Thisted
Areal: 7020 hektar
Ejerforhold: Private lodsejere, bl.a. Fugleværnsfonden

De tre alvorligste trusler:
- Jagt
- Mink
- Ræv

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Jagtbegrænsning
- Ræve- og minkbekæmpelse
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 76
Sidste måned: 122

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet