Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Østlige Vejler

Udvalgte ynglefugle i Vejlerne 2005


Sorthalset Lappedykker Pociceps nigricollis

0 ynglepar.

0 ynglepar er påfaldende idet området akkurat nord for Krapdiget husede 40 ynglepar i 2004 (pers. obs.). Biotopen synede ideel i år, men ingen ynglefugle dukkede op. I træktiden har arten også været meget fåtallig med blot 3 observationer i april og maj.



Gråstrubet Lappedykker Podiceps grisegena

52 ynglepar

Laveste bestand siden 1987. Det lave antal virker umiddelbart ganske uforståeligt, da en stor del af Bygholm Nords vestlige del har skiftet karakter til mere åben rørskov med flere søer. Også området akkurat nord for Krapdiget ser ideelt ud, men det hårde vintervejr i, hvad der burde være, ankomstperioden er sandsynligvis en væsentlig faktor til det meget lave antal i år.



Rørdrum Botaurus stellaris

162 territorier.

162 kortlagte territorier er en væsentlig nedgang i forhold til 2004 (202 territorier). Nedgangen var især mærkbar i Selbjerg Vejle med 36 territorier mod 51 i 2004. Øvrige nedgange blev bemærket med 7 i Han Vejle (12 i 2004), 25 i Tømmerby (32 i 2004) og 9 i Glombak (14 i 2004).
Ellers kan bestandene på de øvrige lokaliteter betegnes som stabile, hvor især Bygholm Nord skal fremhæves med 63 territorier (66 i 2004).

En sandsynlig årsag til årets bestandsnedgang kunne være det strenge vintervejr der satte ind i februar og marts, akkurat samtidig med de første fugle påbegyndte deres pauken.

I Selbjerg Vejle var vandstanden tillige relativ lav og har gjort rørskoven langs østbredden let tilgængelig for prædatorer via Selbjergdiget. Det kan formodes at eventuelle påbegyndte territorier er blevet opgivet, eller at denne del af området slet ikke har været attraktivt for Rørdrummerne. I det tilstødende Bygholm Nord, hvor vandstanden er høj og stabil, var bestanden som sagt stabil trods vintervejret, hvilket er bemærkelsesværdigt i sammenligning med Selbjerg Vejle.

Antallet af flyvende fugle gennem sommeren har været påfaldende lavt, hvilket kunne antyde en dårlig ynglesucces.



Pibeand Anas penelope

1 ynglepar

En hun blev trådt op under en enggennemgang af Vesløs Vejles vestbred. Fuglen opførte sig som om den havde rede idet den fløj lavt over vandfladen og opførte sig meget uroligt tæt på undertegnede. Den fløj desuden kort og fulgte opmærksomt med i mine bevægelser. Det lykkedes ikke at finde reden, men jeg brugte kun kort tid på det, for at forstyrre så lidt som overhovedet muligt. Vesløs Vejle har gennem de seneste år af feltstationsperioden været en tilbagevendende lokalitet for ynglende Pibeænder.



Knarand Anas strepera

34-38 ynglepar

Blev udelukkende fundet i – og omkring Bygholm Vejle, med følgende fordeling: Bygholmengen 20-23 par, Bygholm Vejle nord for Krapdiget 8 par, Kogleakssøen 3 par og Øster Landkanal Syd 3-4 par.
3 forskellige ungekuld blev set i Kogleakssøen.



Spidsand Anas acuta

6 ynglepar

Blev kortlagt med følgende fordeling: Bygholmengen 4 par, Bygholm Vejle nord for Krapdiget 1 par og Arup Vejle 1 par.



Atlingand Anas querquedula

12-13 ynglepar

Blev kortlagt med følgende fordeling: Kogleakssøen 1-2 par, Bygholmengen 5 par, Tømmerby Fjord 2 par, Vesløs Vejle 1 par, Læsvig 3 par.



Skeand Anas clypeata

44-45 ynglepar

Blev kortlagt med følgende fordeling: Bygholmengen 15 par, Bygholm Vejle nord for Krapdiget 3 par, Kogleakssøen 14-15 par, Vesløs Vejle 1 par, Arup Vejle 5 par, Østerild Fjord 5 par og Læsvig 1 par.



Rørhøg Circus aeroginosus

53 ynglepar

Første observationer skete medio marts, så fugle med yngleadfærd (se afsnittet om fjernkortlægninger) blev kortlagt løbende fra første arbejdsdag. 53 ynglepar er det hidtil højeste antal i Vejlerne. 52 ynglepar blev optalt i 2002 og 46 i 2003 (Rasmussen og Nielsen 2003).
Første udfløjne ungekuld sås 8/7, og det vurderes at arten har haft god ynglesucces. 14 kuld blev kortlagt, men denne aktivitet er meget tidskrævende for at få et tilstrækkeligt tilfredsstillende vurderingsgrundlag for ynglesuccesen, og det tillod tiden desværre ikke.



Klyde Recurvirostra avosetta

233 ynglepar

Den høje vandstand på Bygholmengen begunstigede helt sikkert de ynglende Klyder i dette område. Bestanden blev fjernkortlagt 3/5 og blev senere kontrolleret 18/5. Desuden blev enkelte isolerede par kortlagt på enggennemgangen 12/5.
3/5 lød bestanden på 183 par (rugende fugle), men ved kontrollen 18/5 var yderligere 32 par kommet til, så den samlede bestand lyder altså på 218 par på Bygholmengen.
I de Vestlige Vejler fandtes 15 ynglepar på Melsig i Arup Vejle (Poul Hald pers. medd.).
Udviklingen på Bygholmengen viste stabilitet mellem de to grundige kortlægninger af rugende fugle, således havde blot 9 par opgivet, men til gengæld var der, som sagt, kommet 32 til mellem de to datoer.
Arten var påfaldende fåtallig på den vestlige halvdel af Bygholmengen. Det kan måske hænge sammen med at de koncentrerede sig omkring de største tætheder af øvrige vadefugle, måger og terner der tillige var meget fåtallige på Vestengen.
I løbet af juni (især medio-ultimo) opgav Klyderne deres yngel i stort tal og op til 660 taltes 2/7 i især Midt- og Vestsøen.
Ynglesuccesen var som følge deraf meget lav. Første tre pullus sås 5/7, hvilket er meget sent. Efterfølgende sås maksimalt op til 5 flyvefærdige juvenile Klyder på Bygholmengen. I Arup Vejle fik de tilsyneladende ikke flyvefærdige unger.



Stylteløber Himantopus himantopus

1 ynglepar gjorde yngleforsøg

24/5 dukkede 2 Stylteløbere op på Bygholmengen ved Krapdiget. Det drejede sig om en han og hun, men da begge havde brunt tonede rygge kunne det konkluderes at det ikke var helt udfarvede fugle og sandsynligvis drejede det sig om fugle i 3. kalenderår.
Fuglene sås hele tiden sammen i den første uges tid, men derefter blev observationerne af især hunnen mere sjældne. Det blev ved gentagne tilfælde imidlertid observeret hvordan begge fugle fløj op i meget aggressive angreb efter bl.a. Gråkrage og Rørhøg. Ved alle tilfælde vendte den ene fugl tilbage til nøjagtig samme lille område ved en pande på det nordligste parcel. Der var tydeligvis tale om et forsvar af en rede og adfærden sås frem til 7/6, hvorefter begge fugle sås gå sammen igen et stykke fra redeområdet, og det skulle vise sig at yngleforsøget var opgivet. 9/6 sås fuglene for sidste gang.
Fundet repræsenterer det det andet yngleforsøg i Danmark.



Vibe Vanellus vanellus

251 ynglepar på Bygholmengen

251 territorier blev kortlagt på Bygholmengen 12/5.
Dette er en væsentlig tilbagegang i forhold til perioden 2000-2003, hvor der blev kortlagt henholdsvis 341 i 2000, 401 i 2001, 399 i 2002 samt 391 i 2003 (Rasmussen og Nielsen 2003).



Almindelig Ryle Calidris alpina schinzii

46 ynglepar

Med blot 46 registrerede par er der tale om et af de dårligste år nogensinde. Bestanden på Bygholmengen var højere end i 2004, hvilket formentlig kan tilskrives vandstandsforholdene der var væsentligt bedre i år.
Et betydeligt problem er tilgroning af tagrør i store dele af artens yngleområder. Især skal bemærkes tilgroningen i det sydligste parcel på Bygholmengens østlige del, der tidligere var et kerneområde for ynglende Almindelig Ryle. For bemærkninger om tilgroning henvises i øvrigt til dette særskilte afsnit.
I de Vestlige Vejler var engområderne meget tørre. Kun i nærheden af endnu fugtige pander fandtes ynglende Almindelige Ryler, men blot 5 territorier er foruroligende lavt. Her vil jeg vurdere at tilgroningen af engene med tagrør udgør endnu et væsentligt problem, ligesom prædation fra nok især Ræv.



Brushane Philomachus pugnax

13-20 ynglepar

Blot 13-19 urolige hunner på Bygholmengen 11/6 repræsenterer et meget lavt yngletal. I alt 4 forskellige dansepladser blev kortlagt på Bygholmengen i juni måned, hvor i alt 24 forskellige hanner blev registreret.
I de Vestlige Vejler sås blot en hun på østbredden af Østerild Fjord, men denne er regnet for usikker da den blot fløj væk uden at varsle eller på anden måde antyde yngel.
Flere af de ungevarslende hunner fandtes i den tagrørstilgroede del på de nordligste parceller på Bygholmengen.



Stor Kobbersneppe Limosa limosa

122 ynglepar på Bygholmengen

Med blot 122 territorier på Bygholmengen er der tale om en væsentlig nedgang i forhold til perioden 2000-2003, hvor der optaltes henholdsvis 184 i 2000, 194 i 2001, 185 i 2002 og 197 i 2003 (Rasmussen og Nielsen 2003). Især er situationen på den vestlige halvdel af Bygholmengen bemærkelsesværdig med blot 26 territorier.
Med blot 6 territorier i de Vestlige Vejler er der tale om den lavest registrerede bestand i mange år (nogensinde?). Den omfattende tilgroning af tagrør, den lave vandstand og prædation har sandsynligvis været udslagsgivende for den meget lave bestand.



Rødben Tringa totanus

229 ynglepar på Bygholmengen
52 ynglepar i Vesløs-Arup Vejle
18 ynglepar på østbredden af Østerild Fjord

Der er tale om en betydelig tilbagegang i hele området. På Bygholmengen skal det ses i det perspektiv at der optaltes 407 par i 2003, og i Vesløs-Arup Vejle taltes 96 i 2003 (Rasmussen og Nielsen 2003).
Den omfattende tilgroning af engområderne er givetvis en meget væsentlig faktor for bestandsnedgangen, men de tørre forhold i de Vestlige Vejler samt prædation er ligeledes af stor betydning.



Dværgmåge Larus minutus

1 ynglepar

Ankomsten af Dværgmåge skete 20/4, hvor en adult fugl i sommerdragt lå på Lund Fjords vandflade og snappede insekter. Allerede 30/4 sås 2 par i Kogleakssøen bestående af henholdsvis 2 adulte og 1 adult + 1 3K der fløj parvis, ivrigt kaldende og i synkronflugt. Dette sås i flere tilfælde frem til 17/5, hvor et af parrene (den adulte og 3K-fuglen) gik ned i Hættemågekolonien. Mest af alt virkede det som en inspektion af en oplagt redeplads, men desværre sås ikke siden nogen adfærd der tydede på yngel i Kogleakssøen.
17/5 sås imidlertid et redebyggende par (begge adulte) i Hættemågekolonien i rørsumpen nord for Krapdiget. Dette par sås næsten dagligt derefter med tydelig yngleadfærd, bl.a. afløsning ved reden 27/5, hvorfor de meget sikkert har haft en rede med æg.
11/6 hang en adult fugl der varslede over hovedet på en ynglefugletæller der var i gang med engennemgang på Bygholmengens nordligste parceller, men efter denne dato sås parret ikke mere, trods hyppige kontroller af området. Ingen ungfugle sås efterfølgende og det må konkluderes at ynglen blev opgivet.



Hættemåge Larus ridibundus

3111 ynglepar

Samtlige kolonier blev optalt og kortlagt 3/5 og 6/5. Kolonierne havde følgende fordeling: 38 par Bygholmengen, 2261 par Bygholm Vejle nord for Krapdiget, 210 par Kogleakssøen og 602 par Tømmmerby Fjord.
Kolonierne nord for Krapdiget og i Tømmerby Fjord havde en udmærket ynglesæson med god succes. En stikprøvetælling nord for Krapdiget 5/7 gav 1050 Hættemåger, hvoraf 540 var juvenile.
Desværre opgav kolonien i Kogleakssøen medio juni, uvist af hvilken grund.
Desuden var der bemærkelsesværdigt få par på Bygholmengen, trods gode vandstandforhold.
Årets bestand er blot en lille tilbagegang i forhold til 2003, hvor 3170 par blev opgjort (Rasmussen og Nielsen 2003).



Stormmåge Larus canus

65 ynglepar på Bygholmengen

3/5 blev der fjernkortlagt 65 par på Bygholmengen, hvilket er en betydelig tilbagegang i forhold til 2003 hvor 108 par blev kortlagt (Rasmussen og Nielsen 2003).



Fjordterne Sterna hirundo

32 ynglepar

Fjordternerne rykkede ind på Bygholmengen medio maj med 2 par 12/5 og 18 par 14/5, men 25 rugende taltes 26/6. 1 par ynglede i Midtsøen, mens de 24 øvrige ynglede i Vestsøen.
5 par ynglede på Ferdinands Ø i Tømmerby Fjord (Poul Hald pers. med.) og 2 par ynglede på østbredden af Vesløs Vejle.



Havterne Sterna arctica

89 ynglepar

Havternen yngler udelukkende på Bygholmengen i Vejlerne. Bestanden blev kortlagt henholdsvis 3/5 og 12/5. 89 par vidner om et lille fald i bestanden idet der kortlagdes 72 par i 2000, 79 par i 2001, 93 par i 2002 samt 102 par i 2003 (Rasmussen og Nielsen 2003).



Sortterne Chlidonias niger

35-36 ynglepar

De første Sortterner ankom 30/4 (4 fugle i Han Vejle og Lund Fjord). Først fra ca. 10/5 sås en egentlig etablering af ynglefuglene i den centrale del af Kogleakssøen fordelt på to delkolonier.
17/5 taltes 62 fugle, hvilket burde svare til 31 par. Dette passer fint ind i 28 opflyvende (og dermed rugende) fugle efter en Rørhøg 3/6 og 28-31 opflyvende efter Rørhøg 5/6. Imidlertid taltes 70 fugle 2/7, heraf 36 opflyvende efter Rørhøg. Derfor lyder den endelige bestandsopgørelse på 35-36 par.
Det kan ikke udelukkes at der er kommet nye fugle til sent på sæsonen, da der også var stor spredning i tidspunkterne for udfløjne ungfugle (se nedenfor).
2/7 sås de første flyvende ungfugle (6). Herefter noteredes nyudfløjne rundvingede ungfugle, løbende resten af juli måned. Således 4 nye 8/7, 3 nye 16/7 og 4 nye 19/7, hvilket gav 17 ungfugle. Dette passer meget flot ind i den egentlige maksimumtælling af ungfugle 22/7, hvor 13 sås i Lund Fjord og 4 i Kogleakssøen. Dertil kom at der, samme dag, pludselig lettede 10 helt nye, friske og rundvingede ungfugle fra kolonien, hvilket dermed bragte totalen op på 27 ungfugle. 30/7 sås tillige 4 helt nye ungfugle der endnu blev fodret og hvor en af dem ikke var flyvefærdig, idet den svømmede et stykke på vandfladen under en heftig regnbyge.
Det endelige antal ungfugle endte altså på 31, hvilket er et meget flot resultat og luner meget i forhold til nedgangen fra 45 par i 2004 (pers. obs.).



Plettet Rørvagtel Porzana porzana

9 piftende fugle

Med blot 9 piftende fugle var der tale om et decideret bundår. Flere faktorer kan tænkes at have spillet ind på det dårlige resultat, men en lav vandstand i flere af kerneområderne som Selbjerg Syd og Vesløs Vejle er en af de mest oplagte muligheder.
Første piftende fugle hørtes 15/4. Stationære fugle blev hørt ved Vesløs Vejle og Selbjerg Vejle i april og juni, men flere af de registerede fugle kan have været stationære. Stemmeaktiviteten var meget lav i maj og enkelte nye fugle dukkede givetvis op medio juni i området omkring dykkerslusen og i Selbjerg Vejle. Sidste fugl hørtes 9/7 ved Kraptårnet.



Trane Grus grus

3 ynglepar

Aktiv yngleadfærd sås fra første arbejdsdag idet der 13/4 gik et par i Kogleakssøen og trompeterede. Fuglene var i yngledragt med brune rygge og hvor hannen (større fugl) havde meget rødt i issen. Fuglene fløj efter et stykke tid ned i rørskoven i Bygholm Nord. Denne adfærd gentog sig bl.a. 18/4 og ved flere tilfælde hørtes trompeterende fugle fra det begrænsede område i Bygholm Nord, hvor parret var set gå ned i flere tilfælde.
Et andet par hørtes tillige trompetere fra et andet område i Bygholm Nord gennem ultimo april og maj og jeg vurderer at der var tale om 2 forskellige ynglepar i Bygholm Nord.
14/5 sås et par der tilsyneladende var ungeførende akkurat nord for Krapdiget. Fuglene luskede rundt og så ængstelige og meget opmærksomme ud. På et tidspunkt optrådte de meget aggresivt overfor et par Krager der landede i rørskoven meget tæt på dem. På et tidspunkt sprang begge forældrefugle målrettet rundt efter dem på samlede ben, således at de ville ramme dem med fødderne.
17/5 sås et par luske rundt, meget opmærksomt, i den lave rørskov nord for Krapdiget. Den ene fugl lettede på et tidspunkt og fløj i et sving henover mig. Den holdt øjenkontakt med mig og udbrød en ”knurrende” lyd. Dette par vurderes at være ungeførende.
Samme dag sås i den nordlige del af Bygholm Nord to ængstelige par der virkede meget territoriale idet de på et tidspunkt var oppe at slås med hinanden med højlydt trompeteren.
Billedet forvirres dog af et antal oversomrende ikke-ynglende Traner (op til 17) og jeg vurderer at der var tale om to ikke-ynglende fugle der havde bevæget sig ind på Bygholm Nords allernordligste pars territorium.
12/5 lettede en fugl fra Glombaks nordlige rørskov og kaldte ængsteligt over en ynglefugletællers hoved på den nordvestlige del af Bygholmengen. Samtidig svarede en fugl fra rørskoven, hvorfor dette også er talt som et sikkert ynglepar. 23/6 sås en adult fugl lette fra samme område i rørskoven.
Hvor vidt de tre ynglepar havde fået flyvefærdige unger var længe meget usikkert, da det er særdeles vanskeligt at danne et tilstrækkeligt overblik i de høje rørskovsområder. Sommeren igennem er der imidlertid regelmæssigt set eller hørt Traner på alle kortlagte ynglelokaliteter i rørskovene.
6/8 sås imidlertid tre par gå parvis fremme. 2 af parrene gik på Bygholmengen med henholdsvis 2 og 0 unger, mens det tredje par gik nord for Krapdiget med 2 unger. Parrene med unger var ængstelige og trompeterede højlydt efter mig.
Denne dag var der helikopterflyvning over området og jeg er overbevist om at det er Vejlernes ynglefugle der er blevet forstyrret til at flyve ud af rørskovene.



Savisanger Locustella luscinioides

1 syngende

1 syngende fugl blev hørt 14/6 i Selbjerg Vejle i et område akkurat nord for Revlen. Fuglen sad så langt ude at det kun var ved helt optimale lyttebetingelser at det kunne lade sig gøre at høre den. Selvom fuglen kun blev registreret på en dato kan den meget vel have været stationær og territoriehævdende gennem en lang periode.



Græshoppesanger Locustella naevia

3 syngende

2 syngende blev registeret på Øster Landkanal Tax 8/6. Desuden sang en fugl nær Dykkerslusen i randområdet til Østerild Fjord i perioden 11/6 – 23/6.





Fakta
Kommuner: Jammerbugt, Thisted
Areal: 4838 hektar
Ejerforhold: Aage V. Jensens Fonde

De tre alvorligste trusler:
- Mink
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Minkbekæmpelse
- Vandtsnadshævning
- Øget høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 73
Sidste måned: 70

Forrige lokalitetLink til denne side