Rungstedlund

Plejeplan og redekasser
Rungstedlunds målsætning, fraværet af økonomiske krav til driften samt den tilstedeværende arbejdskraft giver nogle helt enestående muligheder for at tilgodese fuglelivet.
Navnlig sammenlignet med landets forstligt-økonomisk drevne skove, har Rungstedlunds naturarealer, deres lidenhed til trods, en række meget store kvaliteter.
Sammenfattende kan nævnes:
· Stor artsrigdom. Skoven er en frodig blandskov af en lang række løvtræer og buske. Dette giver et stort og varieret udbud af føde og levesteder. Træarterne prioriteres i viste orden: eg>bøg>røn>løn>kirsebær>ask>birk>ær>hestekastanje>elm>nåletræ.
· Stort aldersspænd, fra helt unge til 2-300årig. Giver stor afveksling samt kontinuitet i levestederne og muligheder for arter som er knyttet til gamle træer.
· Tæt opvækst og underskov. Giver muligheder for en række arter og for mere naturlig kontinuitet i træbestanden.
· Døde træer og mange gamle træer med råd og redehuller. Giver gode muligheder for hulrugende fugle som spætter, mejser, fluesnappere, ugler, Allike og Huldue.
· Dødt ved og kvas på skovbunden giver føde og levesteder for bl.a. gærdesmutte, rødhals og jernspurv.
· Mange indre og ydre rande, hegn og bryn. En lang række arter er knyttet til rande bl.a. stillits og tornirisk.
· Veludviklede skovbryn – rige på bærbærende træer og buske. Af stor betydning for såvel ynglefugle som trækfugle bl.a. drosler.
· Græsningsarealer. Flere arter bl.a. stær er afhængig af afgræssede områder til fødesøgning.
· Vådområder. Øget vandstand er til stor fordel for en lang række fuglearter ved at give bade og drikkemuligheder ikke mindst i tørkeår.

Mange faktorer har indvirkning på fuglelivet og de aktuelle bestandsstørrelser. En del af disse kan vi ikke påvirke: bl.a. klimaet samt forhold under trækket og i vinterkvarteret, men nogle faktorer afhænger i højeste grad af stedlige forhold som er nævnt ovenfor. Desuden er der gennem en længere årrække gjort en stor indsats med redekasseophængning og vinterfodring.

Fra gammel tid har der været opsat stærekasser på bygningerne, mens de mere systematiske kasseophængninger i skoven har været foretaget siden 1961. Antallet af kasser har varieret gennem årene i takt med indsats, hærværk, tyveri og forfald. I starten var der ophængt knap 100 redekasser i skoven, i tiden 1976-92 lå antallet på 53-80 og fra 1994 er antallet øget til 170, hvoraf en del er specialkasser for bl.a. Træløber, Fluesnappere, Vendehals og Huldue.
Skiftende grupper af DOF-medlemmer har ydet et stort frivilligt arbejde med vedligeholdelse og renovering af redekasserne ligesom samtlige kasser 3 gange i ynglesæsonen er registreret (træart, kassens højde, fugleart, æg, unger mm).
Takket være bl.a. redekasserne er fugletætheden særdeles høj på Rungstedlund. Beregnet på skovareal ligger tætheden alene af hulrugere på omkring 10 par/ha, hvortil kommer antallet af ikke-hulrugende arter som f.eks. Bogfinke, Solsort, Gærdesmutte og Rødhals.

Se linket med "Årsrapport for 2005" for mere detaljerede oplysninger om redekasseoptællingerne.





Fakta
Kommune: Hørsholm
Areal: 15 hektar
Ejerforhold: Rungstedlundfonden

Sidevisninger
Denne måned: 8040
Sidste måned: 12702

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet