Rungstedlund

Beskyttelse
Hele Rungstedlund blev naturfredet 12. juni 1973. Af fredningskendelsen kan fremhæves: ”Arealerne fredes således, at tilstanden på dem ikke må ændres, og således at de udelukkende benyttes som hidtil, fortrinsvis som have-, skov- og græsningsarealer, herunder fuglereservat.”
For at fastholde disse tanker har Rungstedlund Fonden fået udarbejdet en egentlig ”Plejeplan for fuglereservatet Rungstedlund” af forstkandidat Peter Friis Møller, der omfatter de overordnede målsætninger for hele Rungstedlund samt de mere specifikke mål for de enkelte delområder(2005-2009). Plejeplanen indeholder endvidere tiltag på langt sigt for skoven (2010-2100).

Det vigtigste enkelttiltag i de kommende år er ønsket om at få Karen Blixen’s yndlingsfugl - nattergalen - tilbage som ynglefugl på Rungstedlund. I den forbindelse er der plantet mere end 500 gråpil i to af vådområderne. Endnu mangler pilekrattet nogle år, før det er tæt og stort nok, og så er der kun at håbe, at nattergalen ’genopdager’ sit tidligere ynglested.

Grundlag
Siden 1940’erne er hovedlinierne i planerne fastlagt af Karen Blixen støttet af bl.a. landskabsarkitekt og professor ved Landbohøjskolen Georg Boye fra midt i 1940’erne og efter Rungstedlund Fondens oprettelse har mange gode rådgivere bistået: forstander dr.argo C. Syrach Larsen, havearkitekterne Morten Klint, Agnete Muusfeldt og Andreas Bruun samt forstkandidat Peter Friis Møller.
En plan er ikke statisk, f.eks. har elmesygen der nåede til Rungstedlund i 1993, nødvendiggjort en revision af driftsplanen. Planerne følges løbende op på ½-årlige parkvandringer, hvor alle involverede rådgivere og gartnere deltager. På denne måde sikres at Karen Blixen’s tanker om fuglereservatet på Rungstedlund fastholdes for de kommende generationer.