Stadil & Vest Stadil Fjorde

Historie
Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord har gennem tiden levet en omskiftelig tilværelse. Oprindelig var de to ”fjorde” en del af Ringkøbing fjord-systemet med forgreninger ud i området. Rundt i dette sandsynligvis meget spændende vådområde lå øer som Stadilø, Hindø (som stadig er en rigtig ø) Næsø m.m.
I slutningen af 1800- tallet red afvandings- og inddæmningsbølgen hen over landet, og fjordområdet her gik heller ikke fri. Diger, kanaler og dæmninger skød op alle steder, og eng efter eng blev afvandet og opdyrket. Hele området blev afsnøret fra Ringkøbing Fjord og blev selvstændige vand – og sumparealer. Der er i dag kun ganske få og små engområder tilbage i hele området.
Med Vest Stadil Fjord gik det i første omgang sådan, at afvandingsplanerne pga. manglende teknik måtte opgives. Mellem de første dæmninger og kanaler opstod der et fantastisk fugleområde med eng, store rørskove og vandflader, hvor Rørdrum, Hedehøg, Rørhøg og mange andre vandfugle kunne trives. Dette liv er fint beskrevet i Jens Bjerg-Thomsens bog ”Fugle fra Fjorden” og i filmen om Vest Stadil Fjord.
I 1950-erne lykkedes inddæmningen og afvandingen og dermed ødelæggelsen af dette fremragende naturområde. Tilbage lå enkelte vandområder af ringe betydning for ynglefugle. – kun enkelte par at Rørhøg og få andefugle ynglede – senere indfandt Rørdrummen sig dog igen. Vandkvaliteten var meget dårlig. Især okkerudfældning var et stort problem. Området blev i stedet en god rasteplads for en stor del af bestanden af Kortnæbbet Gås. Der var føde i efteråret på de mange stubmarker, og om foråret græs på nogle arealer. Også Viber, Hjejler, gulnæbbede svaner, småfugle og rovfugle benyttede området som rasteplads og vinterkvarter.
I 1997 blev Vest Stadil Fjord opkøbt af staten. Formålet var at naturgenoprette området. Vandstanden blev i den nordlige del – nord for Skelmosevej – hævet ca 1 meter. Dette gav omgående bonus. 4 arter lappedykkere indfandt sig straks, flere ynglende andefugle – incl. Grågås.
Rørhøg og Rørdrum forøgede bestanden, og Hættemågekoloni og ynglende Klyder var også at finde. Derimog kneb det med at få genskabt de våde enge, hvor eks. Alm. Ryle, Stor Kobbersneppe og Brushane kunne finde sig til rette. Man forsøger med oversvømmelser af bestemte områder, kreaturafgræsning og ”bekkasinskrab” i håb om, at de truede engfugle skal indfinde sig. Endvidere var det et krav, at områdets betydning som rasteplads for gæs blev opretholdt, dvs. store dyrkede arealer.
I det naturområde man nu ser ved Vest Stadil Fjord, er der elementer af de naturtyper, der var engang. Hvis man vil have en fornemmelse af, hvordan området har set ud, må man tage litteraturen, filmen og især fantasien til hjælp.