Sønder Ådal

Der ryddes grøfter med direkte udløb i Sønderå.

Idefase
Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007: Område nr. 101 Sønder Ådal


Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Sønderjylland har med stor interesse læst høringsmate-rialet og basisanalysen. Foreningen lægger stor vægt på, at den kommende naturplan for området bliver en effektiv køreplan for den eller de myndigheder, der i årene fremover skal sikre, at fuglene og naturen i området bevares og forbedres i overensstemmelse med de internationale og nationale forpligtelser der gælder for området. Dette arbejde er naturligvis betinget af et godt samarbejde med lodsejere og interesseorganisationer, og dette arbejde deltager DOF gerne i.


STATUS
I basisanalyserne er sammenstillet et omfattende materiale fra navnlig amterne, og heri findes et godt grundlag for det videre arbejde.
Vi er enige i at de tiltag, der er iværksat i Sønderådalen i den østlige del fra St. Jyndevad til Egge-bæk, har medført en væsentlig ændring af naturtilstanden. Ophør af grødeskæring og tilstopning af dræn og grøfter har medført mange våde enge i dette område. Denne naturgenopretning er sandsyn-ligvis årsagen til at Rørhøg igen indvandret som ynglefugl i området ved møllesøen i St. Jyndevad.
Anderledes ser det ud i de vestlige delområder af fuglebeskyttelsesområdet omkring Gammelå og Sønderåen fra Rens til Vindtvedkanalen. I de sidste år er der sket en oppløjning og tilsåning af gam-le engdrag. Muligvis forårsaget af ændrede tilskudsordninger til udnyttelse af arealer i omdrift.
For at ændre hydrologien i disse terrænmæssigt meget jævne, flade og lavtliggende arealer er der mange steder sket en opgravning af grøfter i markskel, med deraf følgende sænkning af den gene-relle vandstand både i vinter og sommerperioden. Denne tendens til ændring af områdets driftsform i de førhen meget fugtige engdrag er især iagttaget vest for Lydersholm. Ændring af driftsform - fra nærmest vedvarende græsenge til marker med kornafgrøder i omdrift - vil kunne ændre forholdene for bl. a. Sønderåens fysiske og kemiske tilstand, idet den vil modtage større mængde udvasket næ-ringsalte og okker. Ligeledes vil der kunne ske tilstrømning partikler af sand og jord til åen. Den ændrede driftsform vil sandsynligvis også påvirke vandkvaliteten negativt nedstrøms i Vidå syste-met og ud i Vadehavet, der som bekendt alle er beskyttede naturområder.
Endelig vil vilkårene for områdets udpegningsarter ændres til ugunst fordi vigtige mulige yngle- og fourageringsterritorier, her tænkes især på forekomster af Hedehøg, Rørdrum, Hedehøg, Mosehorn-ugle og Hvid stork, vil forringes betydeligt.

Men DOF skal venligst gøre opmærksom på, at der, specielt hvad fuglene angår, savnes oplysninger om følgende væsentlige og værdifulde forekomster i områder:

Med hensyn til registrering af ynglefund af arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, vil vi nævne at Rørhøg er konstateret ynglende i området ved Store Jyndevad med sikkerhed i 2007, hvor redebyg-ningsadfærd er observeret, og med stor sandsynlighed også i 2006, hvor fuglearten er iagttaget i yngleperioden.
Med hensyn til potentielle levesteder så er der flere meldinger om fugle i 2006 og 2007 af Hedehøg i DOF-basen. Fuglene ses ofte i den vestlige del af Sønder Ådal i engområderne langs Sønderå og Gammelå. Området må anses for at rumme mindst et muligt ynglepar, muligvis kan redestedet ligge på den tyske side af grænsen. Sønder Ådal er dog under alle omstændigheder et meget vigtigt fou-rageringsområde for arten. Arten kan flyve op til 15 km fra redestedet på fourageringstogter.
Der savnes tiltag indenfor området, der tilstræber forbedrede livsvilkår for udpegningsartene Rør-drum, Sortterne og Mosehornugle. Vi savner en undersøgelse og udredning af årsagerne til arternes tilbagegang indenfor området, og om muligt tiltag til forbedring af forholdene for disse arters fort-satte tilstedeværelse i fuglebeskyttelsesområdet.

Det er vigtigt for DOF at understrege, at selv om arterne på udpegningsgrundlaget er særligt vigtigt at forvalte optimalt i området, så er Danmark, dvs. myndigheder, ejere og borgere, tillige forpligtet til at tage forsvarligt vare på andre naturbeskyttelsesmæssige interesser og værdier i området. Hvis dette skal lykkes, så er det af overordentlig stor betydning, at alle disse interesser nævnes i basis-analysen. Hvis ikke det fremgår af naturplanen for området, at der i området findes væsentlige fore-komster af fx rødlistede arter eller tilsvarende værdier, så er der meget stor risiko for, at disse inte-resser tilsidesættes af myndigheder og ejere i den videre proces.


TRUSLER
Som supplement til de trusler, der er nævnt i basisanalysen, skal DOF navnlig fremhæve følgende væsentlige trusler imod de arter og de naturtyper, som der skal tages særlig vare på i området:


Der kan nævnes følgende trusler mod naturens udvikling i området:
1. Oppløjning af lavtliggende ferske enge i den vestlige del af fuglebeskyttelsesområdet.
2. Øget dræning ved opgravning og uddybning af gamle grøfter.
3. Sejlads ad åen fra St. Jyndevad til Tønder med kano i sommerperioden 15. juni til 15. nov.
4. Tilførsel af luftbåren kvælstof.
5. Dyrkning af arealer næsten ud til kanten af åen.


TILTAG
I basisanalysen vil vi meget gerne pege på nogle forslag til tiltag, som for alvor kan forbedre leve-vilkårene for de relevante arter og levesteder i området. Her skal DOF navnlig pege på følgende forslag:


1 Sikre at oprensning af grøfter og kanaler samt dræning sker uden at udtørre engdragene.
2. Mindske dyreholdet i oplandet til området.
3. Hæve vandstande i engene i området langs Sønderå og Gammelå især i området omkring Lyders-holm, hvor der er mange lavtliggende engdrag. Evt. at genetablere gamle åvandingssystemer med høje vintervandstande omkring Gammelå, disse gamle bevandingssystemer har også betydelige kulturgeografisk interesser.
4. Regulere færdslen på Sønderåen.
5. Sikre at vandstanden ikke sænkes i Sønderåsystemet i forbindelse med Snæbelprojektet, hvor der er planlagt at etablere omløb ved opstemningen ved St. Jyndevad og Rens.
6. Etablere bredere dyrkningsfrie bræmmer langs åen, hvor man mange steder har arealer i omdrift nærmest ud til åbrinken.