Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY\'s midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Jesper Tofft
I 2003 foreligger der oplysninger om ti sikre og tre mulige par. Næsten alle er fra de efterhånden traditionelle ynglepladser i den sydligste del af landet: Fem sikre og to mulige par på Als/Sundeved, ét muligt par på Langeland, ét par på Lolland og tre par på Bornholm. I år er der ingen sikre oplysninger fra Sjælland. Helt uden for dette traditionelle område er der fundet et par i Lille Vildmose. Af de ti par er der noteret fire med ynglesucces, ét uden ynglesucces og fem par med ukendt yngleresultat.

Dermed er det kendte mønster fra de seneste år bekræftet. Kun i Sønderjylland overvåges de kendte par nøje, og der har siden 2000 været 4-5 sikre par årligt samt flere mulige par, som sandsynliggør en reel bestand i området omkring Als og Sundeved på 6-8 par årligt. De indkomne oplysninger fra det øvrige land peger på en årlig yngleplads på Lolland, nogle få par på Midt- og Sydsjælland samt 1-3 par årligt på Bornholm. Kun ret undtagelsesvis er der ynglefund nordligere i Jylland. Fyn ser ud til at være uden regelmæssigt ynglende Lærkefalke. Der har i DATSY-perioden været et stigende antal rapporterede par (figur 4), men bortset fra Sønderjylland, hvor en reel stigning fra 1-2 par midt i 1990’erne til nu formentlig 6-8 par årligt er konstateret, tyder det på, at denne stigning skyldes en øget opmærksomhed om Lærkefalken.

Under hensyntagen til fuglens meget skjulte levevis i yngletiden samt valg af ofte uanseelige ynglelokaliteter, som sjældent besøges af ornitologer, er der ingen tvivl om, at den er overset. Det vurderes at landsbestanden i årene 2000-2003 har ligget på mindst 20 par årligt, hvoraf langt de fleste findes syd for en linje Esbjerg-København. Der er ikke i undersøgelsen konstateret specifikke/konkrete menneskelige trusler mod arten.

Lærkefalken er en meget vanskelig art at registrere som ynglefugl, da den lever meget skjult på ynglepladserne og kun hævder territorium i en snæver radius omkring redestedet. Til gengæld er den trofast overfor ynglestedet, og når det først én gang er fundet, kan man ofte finde arten på stedet år efter år. En forbedret overvågning bør derfor bestå i meget nøje at eftersøge arten på potentielle ynglesteder med iagttagelser i maj-juni for at finde frem til selve redeområdet (men ikke nødvendigvis selve reden). Det vil for de kommende år være ønskeligt at opnå kendskab til flere ynglepladser – især på øerne (Fyn/Langeland, Lolland-Falster, Sjælland og Bornholm), og at få lokale folk til at overvåge ynglepladserne regelmæssigt gennem ynglesæsonen, som strækker sig helt frem til slutningen af september.

Denne undersøgelse i regi af DATSY-projektet har resulteret i en række nye oplysninger om bl.a. ynglebiologi, som ikke tidligere har været undersøgt i Danmark. Det forventes, at der senere kan publiceres en større artikel herom. Parantallet for årene 1998-2003 i figur 4 passer ikke helt sammen med de publicerede årsberetninger for projektet, da der i flere tilfælde er indgået yderligere oplysninger efter deadline til årsberetningerne.