Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Svaleklire (Tringa ochropus)

Midtvejsstatus 1998-2003
Af My Størup og redaktionen
Der foreligger følgende meldinger fra artens traditionelle yngleområder, hvoriblandt Bornholm dog glimrer ved sit fravær: Frederiksborg Amt: 14 sikre/sandsynlige ynglepar – heraf fire kuld med unger - samt to mulige ynglepar, Københavns Amt: Ét muligt ynglepar, Vestsjællands Amt: Ét sandsynligt ynglepar og Århus Amt: Ét sandsynligt + tre mulige ynglepar. I alt 16-22 par, men da arten kun er blevet målrettet eftersøgt enkelte steder, er der tale om et minimumstal. Fra Jægerspris Nordskov i Frederiksborg Amt meldes det at området tidligere har været kendt for en lille bestand af ynglende Svaleklire, men at 20–50 egnede vandhuller i de seneste år er undersøgt uden resultater. Formodentlig skyldes tilbagegangen mangel på reder, da Sangdroslen er gået tilbage i området.

Svaleklire kom først med i DATSY fra og med 2001, netop i erkendelse af ringe viden om dens bestandsstørrelse og –udvikling. Der blev dog heller ikke i disse år foretaget målrettet eftersøgning, og det indkomne materiale, der ligeledes må opfattes som minimumstal, fordelte sig på 6-20 ynglepar i de samme områder som i 2003, se ovenfor.

Der bør i DATSY’s fase II gås anderledes ambitiøst til værks med optællinger i yngleområderne, da det foreliggende materiale fra 2001-2003 ikke er tilstrækkeligt til at kunne kaldes en overvågning.


Årets første på Skagen 3 april 2011



Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY\'s midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.


© Poul Reib

Fakta
Vingefang: 41-46 cm.
Længde: 23 cm.
Vægt: 70-90 g.
Kuldstørrelse: 4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 20-23 dage
Ungetid: 28 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2018: 52
Udvikling 1990-2000: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: EN
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 28
Sidste måned: 30

Forrige artLink til denne sideNæste art