Perleugle (Aegolius funereus)
Generelt om perleugle
Denne charmerende lille ugle, der er kendt for sit “overraskede” udtryk, har lige så stille etableret sig som dansk ynglefugl. Den ynglede første gang på Bornholm i 1979, hvor den få undtagelser har ynglet lige siden. De sidste par år er nogle få par ligeledes observeret i jyske plantager. En forbedret overvågning af denne art vil muligvis resultere i endnu flere fund af ynglepar - især i de jyske plantager. Perleuglen yngler normalt i gamle sortspættehuller. Fordi bestanden af sortspætter er i tilbagegang, og slet ikke yngler på Bornholm mere, kan det blive svært for perleuglen at etablere og udbrede sig. Dette selvom klimamodeller forudser, at forholdene i Danmark i fremtiden bliver bedre for arten. Da der er mangel på naturlige redehuller, kan den lille ugle hjælpes med redekasser. Denne hjælp er allerede i gang, og på landsplan er der på nuværende tidspunkt opsat omkring 200 kasser. Fra disse kasser er der i øjeblikket ”kun” klækket ni kuld. En vigtig del af Projekt Fokuseret fugleforvaltning er, at få analyseret hvordan disse kasser skal sættes op for at hjælpe uglen mest muligt.
Mål for Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Målet er at øge den samlede danske ynglebestand af perleugle samt at hjælpe arten med at brede sig fra deres nuværende yngleområder.
Det gør DOF
Erfaringer med redekasser til perleuglen er endnu relativ sparsom i Danmark. En vigtig del af Projekt Fokuseret fugleforvaltning er derfor at lave en analyse af, hvordan og hvor redekasserne skal sættes op for at hjælpe arten bedst muligt.
Opsætning af redekasser
Målet er at opsætte i alt 30 redekasser til perleugle i de bedst egnede områder.
Årlige bestandsopgørelser
Alle arter i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning bliver overvåget, så vi kan finde ud af, hvor stor bestanden er. Overvågningen står en gruppe af frivillige trænede ornitologer for, og resultaterne bliver indtastet i DOFbasen (link). Desuden bliver der samlet store mængder data ind på hvilke naturtyper/områder og hvilke reder fuglene vælger. De data kan bruges i fremtidige analyser. Størrelsen af bestanden bliver hvert år opgjort i en detaljeret rapport. Denne type data er vigtig for det videnskabelige arbejde.