Toplærken i Danmark 2006
Af Anders Østerby.
Med en vis forsinkelse i forhold til de forrige år, er der nu endelig dukket toplærke-kuld op i artens bastion i Hirtshals. Et par, der holder til omkring Hirtshals Station og havnearealet nedenfor, er set med 1 unge sidst i juni, og et par dage efter har et par fremvist 2 unger i området omkring Nordsøcentret og Hotel Skaga i den østlige ende af havnen. Denne foreløbige status matcher 2005, hvor der ligeledes blev fundet 3 unger.
Til gengæld synes arten at være forsvundet fra de øvrige byer i Vendsyssel. Således er der kun set en enkelt fugl i den vestlige ende af Frederikshavn.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Anders Østerby
Status for Toplærken år 2003 er meget overskuelig, idet arten kun er registreret ynglende i Hirtshals. Der blev i foråret og sommeren iagttaget fire territoriehævdende par, hvoraf ét par blev observeret med én unge. Ved en totaloptælling i byen i marts blev der registreret 11-12 fugle. Desuden blev der i 2003 iagttaget fugle (antal i parentes) i Hjørring (én), Løkken (to), Skagen (1-2), Frederikshavn (1-2), Skejby ved Århus (én), Næstved (én) og Stensbæk Plantage, Gram (Sønderjylland) (én) – i alle tilfælde uden nogen sikre tegn på yngel. Lokale observatører har løbende indsendt observationer til både DOFbasen og artskoordinatoren, så chancen for at ynglepar skulle være overset i de traditionelle ”toplærke-byer”, er nok forsvindende lille.

Siden 1998 er arten forsvundet som ynglefugl fra Århus, Aalborg, Skagen og Løkken. Desuden er det sidste sikre ynglefund i Frederikshavn fra 2001. Et enkeltstående fund fra Rønne, hvor et par fik en unge i 1999, er ikke blevet fulgt succesfuldt op. Fundet vidner dog om at arten stadig kan dukke op som ynglefugl på uventede lokaliteter.

Påståede fund af syngende fugle i Hanstholm i 1999 virker ikke særligt troværdige set i lyset af at der ikke ellers er angivet observationer af arten fra de mange ornitologer, der kommer rundt i området året rundt.

Toplærken indvandrede til Danmark i 1800-tallet. Da den under sin udbredelse mod nord i 1860’serne var nået frem til Vendsyssel, spåede ornitologen J.C.H. Fischer (her citeret efter Løppenthin 1967) at ”…den efter kortere eller længere Tid igjen [ville] forsvinde og indskrænke sig til sit gamle sydlige Hjem”. Løppenthin anfører at denne forudsigelse endnu 100 år efter ikke holder stik, om end arten siden 1950 synes at være aftaget i København. Bestandsudviklingen siden da ser dog ud til inden længe at give Fischer ret i hans 135 år gamle forudsigelse. Alt tyder på at arten er helt uddød som dansk ynglefugl om ganske få år.

Det er forholdsvis enkelt at registrere de territoriehævdende par, idet fuglene er både synlige og hørbare i det tidlige forår. Til gengæld kræver det et større eftersøgningsarbejde at finde reder og unger. Erfaringer med optællingerne i Hirtshals antyder at arten kunne være mere sårbar overfor prædatorer end angivet i litteraturen – både kat og mink er set inden for lærkernes territorier.