Ulvedybet & Nibe Bredning

Beskrivelse
Nibe-Gjøl Bredninger Vildtreservat er cirka 100 kvadratkilometer stort.
Reservatet er et varieret fjordområde med 5-10 meter dybe sejlrender, lave grunde, revler, muslingebanker og de to op imod 3-4 meter dybe bredninger.
Alt sammen omkranset af mere eller mindre velbevarede strandenge og kilometerlange diger, der tydeligst kommer til udtryk i form af den knap 10 kilometer lange Øland-Attrup-dæmning på nordbredden.
Staun-Barmer-Valsted Enge hører til de sidste salte enge i den østlige del af Limfjorden, der er bevaret med en landskabelig dybde.
Nibe-Gjøl Bredninger Vildtreservat blev af Miljøministeriet oprettet 1. august 1993 med henblik på at beskytte fuglelivet. Der er kun jagtforbud i et cirka 20 kvadratkilometer stort område i Gjøl Bredning syd og vest for landevejsdæmningen, der skiller Ulvedybet ved Gjøl fra Limfjorden.
Der er forbud mod at drive jagt fra motorbåd i hele området. Fartbegrænsningen uden for sejlrenderne lyder på 8 knob. Desuden er der forbud mod brætsejlads i det lavvandede område med ålegræs mellem Vår Holm, Klosterholm, Nibe Havn og Rønholm.
Af hensyn til ynglefuglene er det forbudt at færdes på de syv navngivne holme fra 1. april til 15. juli.
Holmene og småøerne i Nibe-Gjøl Bredninger Vildtreservat huser nogle af Danmarks største bestande af måger. Flere end 5.000 par sølvmåger, et par tusinde stormmåger og cirka 1.000 par sildemåger har deres reder på øerne. I 1980'erne ynglede Europas største koloni af hættemåger på Klosterholm ved Nibe, men den koloni er forsvundet.
Øerne huser kolonier af havterner (Ca. 150 par), klyder (Ca. 100 par) og skarver (Ca. 800 par). Enkelte par af den truede engryle yngler på holmene, der har en samlet bestand af strandskader på rundt regnet 150 par.
Danmarks største koloni af skestorke, der i 2004 talte 16 par, findes i vildtreservatet. De sjældne ibiser har ynglet i området siden 1996.
En voksende bestand af grågæs (Ca. 20 par) har etableret sig på øerne, der også er ved at få en fast ynglebestand af edderfugle (Min. 10 par).
Af rastende fugle kan antallet af pibeænder i vildtreservatet være bemærkelsesværdigt. Fuglene fouragerer primært på ålegræs, som de i perioder med lavvande kan nå. I oktober/november 1993 blev der talt 25.000 pibeænder i området. Udbredelsen af ålegræsset er på grund af belastning med kvælstof og fosfor blevet reduceret markant de seneste år. I takt med ålegræssets forsvinden er antallet af rastende pibeænder gået ned til få tusinde fugle.
Siden begyndelsen af 1990'erne har der i vinterhalvåret holdt lysbugede knortegæs, der yngler på Svalbard, til i vildtreservatet. Svalbard-bestanden af lysbugede knortegæs er en af de mest sårbare og truede gåsebestande i verden.
I vinteren 1998/1999 blev der talt 3.200 lysbugede knortegæs ud for Nibe Havn. Med andre ord holdt mere end halvdelen af Svalbard-bestanden til i én flok i Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat.
De seneste år har knortegæssene spredt sig mere og mere i Limfjorden, så flokkene i reglen tæller færre individer.
Også Svalbards kortnæbbede gæs benytter Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat som et vigtigt rasteområde. I marts-april er der talt 8.000 kortnæbbede gæs i reservatet, hvilket er cirka en fjerdedel af Svalbards bestand.
Nibe/Gjøl Bredning kan i vinterhalvåret i perioder huse flere tusinde hvinænder og op imod 1.000 toppede skalleslugere og hvert år lige så mange store skalleslugere.
Sydpå i Halkær Bredning kan der ses koncentrationer på cirka 5.000 troldænder og op imod 1.000 taffelænder.
I yngletiden udgør færdsel på holmene en trussel for de sårbare og sjældne arter. Tidligere blev der samlet mågeæg på øerne, men den tradition er stort set døet ud med den ældste generation af fjordfolk.
Ulovlig jagt på lysbugede knortegæs er konstateret gentagne gange i reservatet. Blandt andet har DMU i kraft af røntgenfotograferinger dokumenteret, at 8 procent af de totalfredede gæs flyver omkring med hagl i kroppen.
Skarverne i vildtreservatet bliver som følge af et ønske fra lodsejerne bekæmpet. I 2004 fik 650 par skarver oversprøjtet deres æg med paraffin-olie, så yngelen mislykkedes.
Yngleøerne er ejet af rundt regnet 100 lodsejere, der primært har jagtlige interesser i holmene. Udlejning af jagt er almindeligt blandt lodsejerne.
Der bliver i perioder drevet en intensiv jagt i reservatet. I november og december er det primært jagt fra skydepram, hvor byttet er dykænder. Fra 1. september og november ud bliver jagten primært drevet fra skjul i engene eller på øerne, hvor den gælder svømmeænder og gæs.
Indtil 2004 har Nibe-Gjøl Bredninger vildtreservatet administrativt sorteret under Buderupholm Statsskovdistrikt, Skov-og Naturstyrelsen. Nu sorterer reservatet under Thy Statsskovdistrikt.
Nibe-Gjøl Bredninger Vildtreservat er et EU-fuglebeskyttelsesområde. Desuden hører det hjemme i kategorien af Ramsar-områder, hvor der skal tages et særligt hensyn til vandfugle.





Ulvedybet er oprettet som reservat i 1930 med et søterritorie på 605 ha. og et landareal på 217 ha., i alt et område på 822 ha.

Ulvedybet er et EF-fuglebeskyttelsesområde og er en del af RAMSAR område nr. 7.

Området er en tidligere fjordarm, der nu fremtræder som en lavvandet braksø. På vest og nordsiden er Ulvedybet omgivet af diger, der er opført i forbindelse med tørlægning af randarealerne. Vanddybden er overalt ringe, ca. 1 – 1,5 meter og varierer meget afhængig af nedbør og vindretning. Det er delvist omgivet af tagrørsbræmmer og engarealer, hvor der flere steder findes smådamme og sumpede områder. En del af engene kreaturgræsses, men generelt er reservatet under stærk tilgroning. I de senere år har der været afgræsset med får.

Området ud til fjordsiden hører naturligt økologisk sammen med det lavvandede område ved Knudegårde og er en del af Nibe bredning. Som reservat er Ulvedybet et af Nordjyllands vigtigste vandfuglelokaliteter for rastende ande- og vadefugle. Området er af international betydning for Knopsvane, Sangsvane, Pibesvane m.fl.

Randområderne er også et vigtigt raste- og fourageringsområde for rovfugle, vadefugle med mere, blandt andet Musvåge, Fjeldvåge, Blå Kærhøg, Hjejle og Vibe.

Ulvedybet er de sidste rester af et stort mose- og engområde, der strakte sig langt mod nord, helt op til Brovst. Området blev årligt oversvømmet af vandet fra Limfjorden, og således var det en perle for vand- og vadefugle.

22. december 1930 blev Ulvedybet oprettet, og i 1969 opførtes pumpehuset, som pumper vand fra markdræningen mod nord ind i området. Allerede i 1930´erne og 1940´erne var der afvandingsplaner for området, men først i 1961 blev det rigtig alvor. Da indstillede Statens Landvindingsudvalg et omfattende tørlægningsprogram for hele området samt en plan for afvanding af de tilstødende randområder. Dette blev heldigvis ikke til noget. I 1974 udvidedes reservatet med en 100 meter bred zone ud i Limfjorden, så Ulvedybet har den grænse, som vi kender i dag.

Ulvedybet kan i øvrigt beskrives som et bynært rekreativt område.

Adgangsforhold
Selve reservatet er lukket for offenlig adgang. Hovedparten af området kan dog overskues fra offentlig vej, Bjerget samt fugletårnet i Perlen.