Store Vildmose

Ved Gammel Toftegård hvor Svaner og Gæs af mange slags fouragerer.

Beskrivelse
Det er vanskeligt at beskrive Store Vildmoses areal, da det er et meget stort og forskelligartet område, med vidt forskellige biotoper. Hvis man starter med at beskrive området i det store perspektiv - de store linjer - kan man sige, at Store Vildmose er omkranset af Ryås løb, startende hvor den krydser den gamle hovedvej (vej 190) syd for Brønderslev. Herfra følger man engene/markerne langs Ryå i sit løb mod nordvest til Manne og i det videre løb sydvest og syd over, mod Åbybro. Fra Åbybro strækker området sig lige nord om byerne Biersted og Nørrehalne, til hvor motorvejen til Hjørring forløber mod nord. Her fortsætter moseområdet vest om byerne Sulsted og Tylstrup tilbage til Ryå, hvor vi startede syd for Brønderslev.

Inden for dette store område findes det egentlige moseområde. Den del, som er bevaret gennem fredninger. Den danner en halvcirkel, der strækker sig fra Grishøjgård Krat i nordøst, vest over til Rysengrav mod nordvest og sydvest over til Sandels Bjerg og Åby mose. Halvcirklen afsluttes af højmosestrækningen mod sydøst, som ender nord for Biersted.

Inden for de fredede områder ligger de store fenne - områder. Fra syd Damfenner, Sandels fenner og mod nord Ørnefenner og Lunefenner, samt mod øst Gammel Vrå enge og enge/marker omkring Lindholm å og Milbakken. Centrum af dette store område er ved rundkørselen ved Luneborg.

Det meget flade landskab røber at Store Vildmose ligger på en gammel havbund. Da isen trak sig tilbage fra Vendsyssel for 15.000 år siden trængte Yoldiahavet ind over området. En stor landhævning for ca 10.000 år siden (fastlandstiden) tørlagde dog hele området frem til for ca 8.000 år siden, hvor Littorinahavet opstod over området. Højdedragene omkring området (Thise Bakke, Højdedraget Brønderslev, Jyske ås, Hammer Bakker og Biersted bakke) lå som øer i dette hav.

For ca. 4.000 år siden hævede landskabet sig så meget, at der opstod en fugtig sandslette, hvorpå mosedannelsen begyndte. Mosedannelsen fortsatte frem til nutiden. Tørvegravning og anden udnyttelse af mosens råstoffer, som tog vældig fart i 1900tallet, førte frem til det udseende mosen har i dag.