|
Om lokaliteten |
|
|
Observationer |
|
| Vigtige arter | |
|
|
Store Vildmose
Sidste nyt 27-04-2011: Så er det blevet forår, også i Store Vildmose. Det mener jeg lidt i overført betydning, for det ser ud til at antal observationer fra området stiger. Det er dejligt at se, der er folk som besøger området og registrerer hvad de ser! Stor Tornskade, Svaleklire og en Blåhals, er da spændende fund og kan kun være med til, at gøre området til en vigtigere fuglelokalitet end jeg, og måske andre, før har troet.
Jeg vil i de kommende dage overveje, at tage initiativ til at lave en koordineret ynglefugletælling denne ynglesæson. Kære fuglevenner, - hold øje med siden her.
Svend Erik Mikkelsen
16-03-2011: Det er nu Store vildmose er et besøg vær. Der er mange Svaner, Gæs og Andefugle i området. Jeg besøgte områdets vestlige del i dag (se tallene for de fugle jeg nåede at tælle), men kunne ikke nå at komme hele området igennem. Derfor koncentrerede jeg mig om den vestlige del, - og kun om de store fugle.
Jeg kan se at PR har besøgt området i går og registreret mange flere arter. Jeg ser meget gerne flere af den slags besøg og optællinger.
Samtidig med jeg besøgte Vildmosen, kørte landmænd mod Rådhuspladsen, for at protestere med vandmiljø-planerne. Alt for mange landmænd har desværre ingen forståelse for naturen, som de ellers selv mener, de er de bedste til at forvalte. Alt for mange landmænd misrøgter den natur de har ansvar for. Der burde laves en mod-demonstration mod det landmændene gør i dag.
Nå det var en lille kommentar til en af dagens begivenheder. Alle os som holder af at komme ud og opleve naturen med dens spændende liv, må ud og registrere hvad der er for liv. Store Vildmose er et spændende besøg og en god oplevelse vær.
Svend Erik Mikkelsen
12-03-2011: Besøg Store Vildmose.
Efter en lang vinter, hvor der ikke har været mange fugle i området, sker der nu en masse igen. Jeg besøgte området i går 11-03-2011 sammen med 9310HCH og fandt masser af Svaner, Gæs og Ænder. (se i DOF-basen). Jeg regner med at komme igennem noget af området i morgen, men har ikke tid til at komme hele vejen rundt. Jeg besøger det nordlige og den østlige del af området i morgen. Derfor vil jeg igen opfordre folk til at kigge forbi og tælle nævnte arter. Der er brug for alle observationer, der er fra området!
Det er der bl.a. fordi, der er brug for at dokumentere fuglepopulationen i forbindelse med en kommentar til Narura 2000 planerne, som jeg er ved at skrive p.t.
Skulle nogen ligge inde med observationer, inden for dette årtusinde, som ikke er lagt ind i DOF-basen, vil jeg meget gerne modtage dem inden for de nærmeste 7 dage. Det selvfølgelig primært fokusarterne, men alle andre observationer er velkommen.
Svend Erik Mikkelsen
19-11-2010: Til fuglekiggere!
Jeg kan varmt anbefale at besøge Store Vildmose i disse dage. Der er mange fugle (Svaner, Gæs, Ænder Rovfugle m.m.) i området p.t.
Jeg kommer med den opfordring, da jeg ikke selv kan dække det, så meget som jeg har lyst til. Det er vigtigt at området dækkes så grundigt som muligt, for at dokumentere fuglelivet. Jeg har læst en artikel i Nordjyske Stiftstidende, om at der måske skal laves naturgenopretning omkring Ry-å. Derfor er det vigtigt at have så mange data som muligt fra områddet.
Den måde jeg har fundet/set fuglene på, er ved at undersøge markerne/engene langs Rå-s løb, samt ved Lindholm å. Men men men, fuglene flyver meget rundt i hele området så søg endelig andre steder.
Så kære fugle og naturinteresserede, tag på en, gerne flere, tur i Store Vildmose og registrere fuglene. God tur!!!
Svend Erik Mikkelsen
02-11-2010: Efter nu at have stået som ansvarlig for lokaliteten i nogle måneder uden at have foretaget noget skriftligt på denne, vil jeg i den kommende tid forsøge at beskrive lokaliteten, samt besøge området for at se hvad der er af fugle i området.
Jeg har besøgt området nogle gange her i efteråret. Der hvor jeg indtil videre har set flest fugle er på engene (Voldkær og Gammel Toftegård enge) øst for Pandrup. Besøget fandt sted tirsdag den 26 oktober. Ry-å var gået over sine breder, så der stod meget vand på tilgrænsende marker til åen. Der var dog ingen Sang eller Pibesvaner i området denne dag, derimod en del andefugle og Viber.
00-00-0000: Det er nu, der er mange Svaner og Gæs i Store Vildmoseområdet. Jeg besøgte området i lørdags og talte over 1000 Sangsvaner, samt over 200 Pibesvaner. Gæssene blev forstyrret af menneskelig aktivitet, samt en frit løbende hund. Det skal dog siges, at hunden ikke jagtede fuglene, men det påvirkede dem tydeligt.
De fleste fugle stod på markerne ved Gl. Vrå enge, men de fløj en del rundt på grund af nævnte forstyrrelser.
Se i øvrigt på DOF-Basen hvad der ses i området.
Svend Erik Mikkelsen
|
|
|