Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Ederfugle ved Kragesand (foto Martin Jessen)
Beskrivelse
IBA-området Flensborg Fjord og Nybøl Nor dækker området fra Kobbermølle Bugt i bunden af Flensborg Fjord til Pøls Rev øst for Kegnæs. Dertil kommer så Nybøl Nor og en række mindre søer i tilknytning til området.
Den yderste halvdel af Flensborg Fjord (Flensborg Yderfjord) og Nybøl Nor er EF-Fuglebeskyttelsesområde.
Adgangsforhold
Der er gode adgangsforhold til det meste af området. Flere steder er der gode obs-poster direkte fra offentlig vej. Det er der bla. ved Sønderhav, Egernsund, Brunsnæs/Catrinesminde, Sønderborg og Sønderby på Kegnæs.
Desuden går Gendarmstien langs med kysten, hele vejen fra Padborg til Høruphav, så der er rige muligheder for at gå i området.
Pga. området størrelse er det ofte en fordel at have en scope med. Især i de yderste områder i Sønderborg Bugt og omkring Kegnæs.