Arreskov Sø

Arreskov gods og sø, foto af Carsten Poulsen.

Beskrivelse
Søen der er Fyns største er på over 3 kvadratkilometer, den er forholdsvis lavvandet, med en gennemsnitsdybde på bare 1,9 meter. Der er rundt langs kanten en forholdsvis smal rørbræmme, som langt de fleste steder går direkte over i sumpskov, men enkelte steder er der græsningsenge helt ud til søkanten. Disse kan gæssene bruge som fourageringsområde, for de ca 100 gæslinger der hvert år kommer til verden i søen. I søens nærområde er der meget skov og store engarealer, disse forsøges udvidet ved amtets hjælp, så større arealer bliver til eng i stedet for dyrkede marker. Vest for søen er der en del tørvegrave, der indeholder mange spændende planter, fugle og insekter.
Den største del af søen ejes af Arreskov Gods der ligger ved søens nordøstlige side. Godset er det tredie gods, de to tidligere er nu kun forhøjninger i landskabet, den ene forhøjning passerer man på vejen mellem Øster Hæsinge og Korinth, lige når man er kommet over den å, der afvander søen.
Søens vandspejl er gennem tiderne sænket med over 3 meter, hvorfor søen i stenalderen var over 6 kvadratkilometer stor, så de flade områder vest for søen er gammel søbund.
Da søen specielt i perioden 1950-1985 fik tilledt store mængder urenset spildevand fra Korinth by, og en mængde næringsstoffer fra dyrkede marker i søens opland, er vandet ofte om sommeren dækket af et ildelugtende lag grønalger. Tilstanden ser dog ud til at forbedres, eftersom søen nolge år kan være helt klarvandet, og vandplanter spreder sig ud over hele søen. Disse ændringer af søens kvalitet ses tydeligt på fuglenes antal og artssammensætning. I de år hvor søen er klarvandet, kan der ligge flere hundrede svaner og flere tusinde blishøns, der fouragerer på de mange vandplanter. Andre år hvor fredfiskene dominerer, kan her fouragere flere hundrede skarver.
Området indeholder mange rødlistede plantearter, heraf 9 arter orkideer, hvor der et enkelt år er talt næsten 10.000 majgøgeurter. På engen lige nord for fugletårnet kan man hvert forår se et par hundreder, - husk de er fredede og må ikke plukkes men gerne fotograferes og nydes!
Af insekter er der også mange forskellige. Nogle sommeraftner ser enkelte af skovene ud til at brænde, der står i hvert fald skyer over dem, det er millioner af dansemyg der prøver at lokke hunner til sig. Tusinder af guldsmede af mange forskellige arter patruljerer hele sommeren efter føde, rivaler og partnere. Sommerfuglene er repræsenteret med mindst 33 arter hvoraf de mest spektakulære er Iris, Sørgekåbe, Nældefugl, Engperlemorssommerfugl og mange andre.

Adgangsforhold
Hvis man blot ønsker et overblik over søen, findes der en lille parkeringsplads på vejen mellem Fåborg og Brobyværk, blot få hundrede meter efter at man har forladt vejen mod Odense. Hvis man vil se fugle, er det bedst at vandre ned til fugletårnet ved Søens vestside. Man finder lettest markvejen til fugletårnet, ved at forlade Odense-Fåborg vejen og køre ned mod Korinth langs søens sydlige del. Fra en lille parkeringsplads i højskoven går der en markeret rute ned til fugletårnet. Herfra er der en fin udsigt mod Arreskov Slot, og der er udsigt til en stor del af søen. Den markerede rute deler sig ved fugletårnet, og man kan herfra komme til Korinth, og op til Odense landevejen, to meget flotte ture.
I Korinth er der også en flot udsigt over søen, fra de små vænger i byens nordøstlige del der hedder Søboparken.
God fornøjelse

Udnyttelse
Lodsejerne langs søen har dannet et fiskerikonsortium der udlejer fiskeriet i søen, hvorfor en erhvervsfisker sætter og røgter ruser på søen. Fangsten af specielt ål varierer gennem året rigtigt meget, men ligger i de sidste 10 år på mellem og tons pr. år. Her ud over fanges der en del gedder som også sælges til konsumfisk. I vintermånederne kan der i tilløbene og afløbet fra søen stå i tonsvis af små fredfisk og aborrer. I 1992 blev der således opfisket 10 tons fredfisk og små aborrer i udløbet fra søen.
Biomanipulation:
Opfiskning af fredfisk og udsætning af gedder er biomanipulation der har til formål at gøre søen mere klarvandet. Des færre fredfisk, des flere cyklops og vandlopper – disse æder alger, des færre alger – des større sigtedybde, så bundplanter igen kan trives i søen.
Den samme effekt har fouragerende skarver og toppede lappedykkere!
I 1992 har jeg beregnet at skarverne fra kolonien i Brændegård Sø fangede mellem 30 og 45 tons fredfisk i søen i løbet af året, den største del af fiskene blev dog fanget i løbet af en måned.
I søens nærmeste opland er der en del opfedning af kvæg, nogen korndyrkning og en del småskove hvoraf den største del af træet bruges til brænde.
I isvintre dyrkes der en del issejlads på søen, og ellers er området meget benyttet som udflugtsmål, her er det statsskovens ejendom Sollerup, der er udgangspunkt for langt de fleste ture.
Der er et mindre rørskærsområde i søens sydveswtlige del.
Jagt:
Der er på landarealet et ret stort jagttryk, langs søbredden i den sydlige del af søen, er der ligeledes ret intens jagt, medens søfladen og den yderste bred i den nordlige ende af søen er vildtreservat. Der jages mest efter rådyr, hvor der er en ret tæt bestand, grågås, svømmeænder og fasaner.