Maribosøerne

Søholt-engen ved sydkysten af Maribo Søndersø afgræsses af kreaturer. Her ses ofte store fugleflokke, og tit kan man se en eller flere havørne der sidder på udkig i et træ eller flyver henover området

Beskrivelse
Caretakere søges til Maribosøerne! Er du interesseret, kontakt DOF eller se kontaktadresse under linket -Caretakere-

Maribosøerne består af fire søer: Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø sydøst for Maribo by og den mindre Nørresø, der ligger nordvest for byen og er delt af en motorvejsdæmning.

Søerne ligger blandt marker og skov i et typisk herregårdslandskab, som er lidt mere bakket end det ellers flade og intensivt dyrkede Lolland. Landskabet blev dannet af smeltende dødis efter den sidste istid. Dette har formet søerne, der har en meget bugtet kystlinie med vige og næs, og Maribo Søndersø er desuden Danmarks ø-rigeste sø. Ved bredderne ses omfattende rørsumpe, græssede enge, og skov.
For nogle år siden resulterede en sø-restaurering, i form af manipulering af fiskebestanden, i at vandet i Søndersø blev klarvandet, efter at have været meget brunt og grumset. Indtil da var det Røgbølle Sø der var renest, og som havde den mest spændende ynglefuglefauna. Nu er denne rolle overgået til Søndersø.


Fugle:
Ynglefugle:
Havørne har fået unger ved Maribøsøerne hvert år siden 1997. Det menes at den nuværende hun i det lokale par er 15 år gammel, hannen er født i Holsten i 1991 og er altså over 18 år gammel. Redeområdet ligger et stykke fra fast vej og der er ikke offentlig adgang hertil, men havørnene kan nemt observeres fra vejene ved søerne hele året rundt.

På Askø og Lindø i Søndersø er der blandede kolonier af skarv (ca. 1400 par) og fiskehejre (200-300 ynglepar). Ved søerne finder man ynglende toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, gråand, skeand, taffeland og troldand. Der er en stor ynglebestand af grågås, og søerne har landets største bestand af knarand. Rødhovedet And har ynglet ved søerne med få par siden 2003 og kan træffes det meste af året, ofte 2-3 stykker ad gangen i de store flokke af andre ænder. Rørdrum yngler i rørskoven og man kan høre den pauke det meste af foråret. Rørhøg yngler ligeledes i rørskoven. Om sommeren er rørskovene fyldt med fuglesang, bl.a. rørsanger og rørspurv.

Træk- og rastefugle:
Maribosøerne er en vigtig rasteplads for mange gæs og ænder. Grågæs ses her hele året rundt i store flokke. Om vinteren ses andre arter i gåseflokkene, så som sædgæs, blisgæs og bramgæs. Ofte ses store andeflokke af især taffeland og troldand, med flere tusinde fugle. Stor og lille skallesluger raster også i store tal om vinteren, de senere år især lille skallesluger. Blishøns ses tit i store flokke.

Fiskeørn kan i træktiderne forår og efterår ofte ses jage over søerne. Mere sjældne fugle der kan træffes er hvidvinget terne, som er truffet hvert forår i de senere år, sølvhejre, savisanger, drosselrørsanger med flere.

Adgangsforhold
Fra motorvej E4 mellem Sakskøbing og Rødbyhavn drejer man af ved udkørsel 47 og følger skiltene mod Maribo. Fra byen strækker søerne sig i sydlig retning. Der er kun adgang til søerne ad skovvejene men på de omgivende veje er der flere steder hvorfra man kan se over vandarealet. Følgende steder er let tilgængelige:

1. Naturskolen på den vestlige bred af Søndersø er et af de nemmeste steder at komme ned til søen, da det er statsejet. Her er en P-plads, men man kan også nå derhen på en gå-/cykelsti fra Maribo.
2. Vest for Søholt Gods, der ligger syd for Søndersø, er engene nord og syd for vejen om efteråret rasteplads for grågæs.
3. Ved den sydlige ende af Røgbølle Sø, på vejen mellem Bøsserup og Sørup, er der et fugletårn med udsigt over søen.
4. Ved Hejrede Sø, hvor vejen passerer mellem denne sø og den østlige ende af Søndersø, er der ligeledes et fugletårn.

Det er også muligt at komme tæt på søen ad en af skovvejene. De fleste skove er dog privatejede og reglerne for adgang på private områder skal derfor respekteres.