Sortspætte unge Tisvilde Hegn

Sidste nyt
11-05-2013: Lille Gråsisken 25 YF. B

16-04-2012: Total fugleliste Tisvilde Hegn, Tisvildekysten, Tisvilde hegn/Asserbo Plantage, Asserbo Strand, Asserbo Slotsruin, Asserbo Plantage, Liseleje Plantage, Tibirke Bakker og Melby Overdrev.

En registrant udarbejdet af Bo Thyge Johansen, Caretakergruppen for Tisvilde Hegn, Melby Overdrev m.v. April 2012

I alt 252 påtrufne fuglearter. I perioden 1893 – 2012. Baseret på udtræk fra DOFbasen (9 DOFbase lokaliteter)+ mit eget datamateriale (1976 - 2012)+ flere arter baseret på ældre litteratur + mundtlige oplysninger. SU rapporter og Årsrapporter gennemgået for supplerende arter.

Samtlige ynglende(=92), rastende(=113), og trækkende fuglearter(=47) er registreret på (eller set fra) DOFbaselokaliteterne. Trækkende fugle set over havet er således medtaget i denne opgørelse.

y=ynglefugle, r= rastende fugle, t= trækkende fugle, sjældne fugle (49) i kursiv. Årstal efter sjældne fugle angiver hvilket år de (første gang) er påtruffet. Sjældne fugle includerer regionalt og lokalt sjældne arter.

Arter der forekommer som ynglende=y, kan også være r eller t. Ikke-ynglende arter markeret med r, kan også være t. Men for at forenkle kode-anvendelsen, er der kun anvendt én af disse 3 koder. Prioriteringen er i rækkefølge: y, r, t,

(y)=ikke konstateret ynglende i 2011, men tidligere år (i alt 21 arter).

I nogle tilfælde (13) er anført et årstal efter en ynglende art. Dette angiver første år arten har ynglet i området, hhv. sidste år (markeret i en parantes) arten har ynglet i området. F.eks Stor Hornugle y (1893), betyder sidste gang den ynglede var i 1893.

Rødstrubet lom r
Sortstrubet lom r
Islom r 2000
Hvidnæbbet lom r 2000
Nordisk Lappedykker r
Sorthalset Lappedykker r
Lille lappedykker y
Toppet Lappedykker r
Gråstrubet lappedykker r
Mallemuk r
Storskråpe t 2010
Almindelig Skråpe t 1997
Sodfarvet Skråpe t
Balearskråpe t 2007
Stor Stormsvale t 2004
Sule r
Skarv r
Fiskehejre r
Sølvhejre t 2010
Knopsvane r
Sangsvane r
Pibesvane t
Sædgås t
Blisgås t
Grågås r
Canadagås r
Bramgås t
Knortegås t
Gravand r
Rustand r 1971
Nilgås t
Gråand y
Knarand t
Spidsand t
Skeand t
Pibeand r
Krikand r
Taffeland t
Troldand (y)
Bjergand r
Ederfugl r
Kongeederfugl r 2004
Stellersand r 1995
Sortand r
Amerikansk Sortand r 2008
Brilleand r 1993
Fløjlsand r
Havlit r
Hvinand r
Lille Skallesluger t
Stor Skallesluger r
Toppet Skallesluger r
Havørn r
Fiskeørn r
Kongeørn t 1977
Stor Skrigeørn t 1979
Rød Glente t
Sort Glente t
Rørhøg r
Blå Kærhøg r
Hedehøg r
Steppehøg t 2011
Fjeldvåge r
Musvåge y
Hvepsevåge y
Spurvehøg y
Duehøg y
Tårnfalk y
Aftenfalk t 1994
Lærkefalk (y) (1961)
Vandrefalk t
Dværgfalk t
Fasan y
Vandrikse (y)
Grønbenet Rørhøne (y)
Blishøne (y)
Trane t
Strandskade r
Lille Præstekrave r
Stor Præstekrave (y)
Hvidbrystet Præstekrave r 1970
Strandhjejle r
Pomeransfugl r 2011
Hjejle r
Vibe r
Islandsk Ryle r
Sandløber r
Sortgrå Ryle r
Stenvender r
Almindelig Ryle (y)
Krumnæbbet Ryle r
Temmincksryle t
Dværgryle r
Tinksmed r
Svaleklire r
Mudderklire r
Rødben r
Sortklire t
Hvidklire t
Lille Kobbersneppe r
Storspove r
Småspove r
Skovsneppe y
Dobbeltbekkasin r
Enkeltbekkasin r
Thorshane t 1999
Odinshane t 1974
Brushane t
Storkjove t
Mellemkjove t
Almindelig Kjove t
Lille Kjove t
Hættemåge r
Stormmåge r
Sorthovedet Måge r 1976
Sølvmåge r
Kaspisk Måge t
Sildemåge r
Svartbag r
Dværgmåge r
Ride r
Sabinemåge t 1998
Gråmåge t 1977
Dværgterne t 1972
Splitterne r
Fjordterne r
Havterne r
Rovterne t 2005
Sortterne t
Søkonge r
Lunde r
Tejst t
Lomvie r
Alk r
Klippedue/tamdue r
Huldue y 1978
Ringdue y
Tyrkerdue y
Turteldue r 1969
Gøg y
Natugle y
Stor Hornugle ( y) (1893)
Høgeugle r 1983
Spurveugle r 1999
Skovhornugle (y)
Mosehornugle r
Natravn y
Mursejler t
Hærfugl r 2004
Biæder t 1975
Isfugl r
Sortspætte y 1966
Grønspætte( y) (1902)
Stor Flagspætte y
Lille Flagspætte y
Vendehals (y) 1971
Sanglærke y
Hedelærke y
Bjerglærke r
Digesvale t
Landsvale (y)
Bysvale (y)
Markpiber ( y) (1996)
Storpiber r 1972
Bjergpiber r
Skærpiber r
Engpiber r
Skovpiber y
Hvid Vipstjert y
Gul Vipstjert r
Bjergvipstjert r
Gærdesmutte y
Silkehale r
Jernspurv y
Rødhals y
Nattergal r
Blåhals r 1996
Rødstjert y
Husrødstjert r
Stenpikker y
Bynkefugl y
Sortstrubet Bynkefugl y 1999
Sangdrossel y
Vindrossel (y) (2003)
Misteldrossel y
Sjagger (y)
Solsort y
Ringdrossel r
Havesanger y
Munk y
Gærdesanger y
Tornsanger y
Asiasisk Ørkensanger r 1994
Græshoppesanger r
Rørsanger r
Kærsanger r
Gulbug (y)
Løvsanger y
Skovsanger y
Gransanger y
Fuglekonge y
Rødtoppet Fuglekonge y
Grå Fluesnapper y
Lille Fluesnapper r 1986
Broget Fluesnapper y
Hvidhalset Fluesnapper r 1983
Musvit y
Sortmejse y
Blåmejse y
Sumpmejse y
Halemejse y
Skægmejse r
Spætmejse y
Træløber y
Korttået Træløber (y)
Rødrygget Tornskade y
Stor Tornskade r
Husskade y
Skovskade y
Nøddekrige( y) 1986
Allike y
Råge r
Gråkrage y
Sortkrage r
Ravn y
Stær y
Pirol r 2003
Gråspurv y
Skovspurv y
Bogfinke y
Kvækerfinke r
Tornirisk y
Bjergirisk r
Lille Gråsisken y 1971
Stor Gråsisken r
Stillits y
Grønirisk y
Grønsisken y
Gulirisk r 2011
Dompap y
Krognæb r 1958
Kernebider y
Lille Korsnæb y
Stor Korsnæb ( y) 2010
Hvidvinget Korsnæb r 1991
Karmindompap (y) (1987)
Rørspurv y
Snespurv r
Lapværling r 1994
Hortulan t 1994
Gulspurv y
Bomlærke (y


14-02-2012: Ved caretakermøde d 14 februar 2012 vedtog vi at droppe udvidelsen af Caretakerområdet 2 km ud i havet. De næste 3 år skal tællinger af vinterfuglene på havet optælles. Derefter skal havområdet vurderes udfra tællingerne.

December 2011.
Caretakerområdet er vi nu enige om skal indholde havområdet ud for lokaliteten og række 2 km ud i havet. Max. tal for området 2009/2010 og 2010/2011: Sortand 1500, Fløjland 1000, Edderfugl 3-5000 stk rastende.

14-12-2011: 1 Sølvhejre har opholdt sig ved Holløse bredning i det senere efterår. Sidste obs . 14-12-2011

01-12-2011: Selvom Tisvilde Hegn og Melby Overdrev ikke er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, rummer det en række fuglearter som er fåtalligt forekommende – ikke mindst efter østdansk målestok. DOF mener derfor, at Natura 2000-område nr.135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev bør udpeges som fuglebeskyttelsesområde i henhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette kan ske enten ved at området udpeges som et selvstændigt fuglebeskyttelsesområde, eller ved en udvidelse af fuglebeskyttelsesområde F106, Arresøområdet, som det grænser op til.


2. Fåtallige arter omfattet af EU-fuglebeskyttelse og national beskyttelse
Følgende 5 af områdets fåtallige arter er omfattet af EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, og kunne indgå i et udpegningsgrundlag for et selvstændigt fuglebeskyttelsesområde:


Natravn. Er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Sortspætte. Er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Hedelærke. Er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien næsten truet, og er på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.
Markpiber. Yngler ikke mere på Melby Overdrev, men kan måske genindvandre. Markpiber er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien kritisk truet, og er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Rødrygget Tornskade. Er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Lærkefalk. Arten har formodentlig ynglet på Melby Overdrev i 2010, og måske tidligere, men ikke i 2011.Er ikke omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, men er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien truet.

Lille Flagspætte. Er ikke omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, men er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien næsten truet.

Rødtoppet Fuglekonge. Er ikke omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, men er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien næsten truet.

Sortstrubet Bynkefugl. Er ikke omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, men er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien næsten truet.

Gulirisk. Er ikke omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, men er på den danske rødliste over truede fuglearter i kategorien sårbar art.

Ynglefugle opgørelse 2011

Ved opgørelsen af antal ynglepar er benyttet følgende intervalopgørelse: sikre+sandsynlige ynglepar – sikre+sandsynlige+mulige ynglepar.
Det skal forstås således, eksemplificeret ved sortspætte: 6-7 ynglepar. Der er 6 sikre+sandsynlige ynglepar, og 1 usikkert, men muligt ynglepar.

Musvåge: 7-11 par
Hvepsevåge: 1-2 par
Spurvehøg: 2-3 par
Duehøg: 1-2 par
Tårnfalk: 1-2 par
Lærkefalk: 0-1 par
Skovsneppe: 3 par
Huldue: 26 par
Skovhornugle: 0-2 par
Natravn: 1 par
Sortspætte: 6-7 par
Grønspætte: 0 par
Lille Flagspætte: 1 par
Vendehals: 0-1 par
Hedelærke: 12-14 par
Markpiber: 0 par
Skovpiber: 8 par
Rødstjert: 29 par
Bynkefugl: 1 par
Sortstrubet Bynkefugl: 4 par
Stenpikker: 0-1 par
Misteldrossel: 14 par
Munk: 52 par
Tornsanger: 18 par
Løvsanger: 51 par
Skovsanger: 40 par
Gransanger: 64 par
Rødtoppet Fuglekonge: 0-1 par
Grå Fluesnapper: 3-4 par
Broget Fluesnapper: 3-4 par
Rødrygget Tornskade: 6 par
Stor Tornskade: 0-1 par
Ravn: 1 par
Lille Gråsisken: 9 par
Grønsisken: 3 par
Gulirisk: 0-1 par
Lille Korsnæb: 10-11 par
Stor Korsnæb: 0-1 par
Dompap: 4-5 par
Kernebider: 7-8 par