Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Skove ved Vemmetofte

Sidste nyt
18-10-2014: VEMMETOFTE STRANDSKOV I 2014

OPSÆTNING AF REDEKASSER I MARTS

I det tidlige forår gik DOF og de fire kommuner Guldborgsund, Vordingborg, Faxe og Stevns sammen om opsætning af nye redekasser til Stor Skallesluger langs kysten fra Korselitzeskovene på Falster i syd til Bøgeskoven på Stevns i nord. Faxe kommune havde bevilget 20 kasser, og da der var hængt op i Strandegård Dyrehave og på Feddet, blev der 11 kasser tilbage til Vemmetofte Strandskov.
Torsdag den 6.marts 2013 kom et opsætterhold til Vemmetofte for at bistå den lokale caretaker med praktiske hjælp. Det var skovfoged Henning Juul fra Falster sammen med to praktikanter i gang med uddannelsen til skov- og naturtekniker.
Vi startede arbejdet ved otte-tiden og var færdig omkring klokken tre. Der hang 17 gamle kasser, hvoraf 7 var så ødelagte, at de blev taget ned, men kun få blev byttet ud i det samme træ. Det var på forhånd skønnet, at de hang for tæt på stien langs kysten, der i dag er langt mere befærdet, end da man for mange år siden hængte de første kasser op. De fleste blev derfor hængt lidt længere inde i skoven, især satsede vi på yderligere ophængning langs skovengene tæt på kysten og ved vandløb; men der kom også 3 nye kasser op tæt ved strandkanten et par steder, hvor trafikken er meget begrænset. De nye kasser blev under bunden mærket VEM01 til VEM11 og hænger alle i 5-6 meters højde. Åbningen vender forskelligt, da der er taget mest hensyn til fri indflyvning, men det er naturligvis oftest mod havet.

MANGE RUGENDE ST. SKALLESLUGERE OG UNGER I STRANDSKOVEN

Der hænger herefter 20 redekasser til Stor Skallesluger i Strandskoven langs med vandet og ved kanten af skovengene, og forårets gennemgang af kasserne viste, at der blev ruget 8 steder.
I år har det været nemt at se ned i kasserne, da DOF-Storstrøm har anskaffet nye kameraer, der kan sættes på en teleskopstang og løftes ind gennem åbningen og derfra sende trådløst til en lille monitor, der holdes i hånden. Observationerne blev udført den 22.5 og 31.5.
Kameraerne afslørede, at der lå rugende Skalleslugere i 6 kasser, og selv om fuglene hvæsede lidt, blev de alle liggende. I endnu en kasse lå 6-8 æg eller måske æggeskaller blandet med hele æg, og desuden så vi ned i en kasse kun fyldt med æggeskaller. Kassen sad over åbrinken, og her kom vi til at forstyrre 12 små ællinger og deres mor nede i åen, da vi uforberedt på mødet kom masende med vores grej.
Endelig afslørede kameraet en sovende, voksen ugle, der ikke lod sig forstyrre, men fortsatte sin søvn i en af de nye kasser.
Af de 8 kasser med rugende skalleslugere eller æg, var 4 nyopsatte. Den ene erstattede en kasse, der også var beboet sidste år, men gået til i vinterstormen, og en anden ny kasse med rugende fugl var opsat lige ved siden af en beboet gl. kasse, der også var i brug sidste år. Den sidste ny kasse med fugl hang på et enligt bøgetræ i en lysning i skoven nær kystskrænten.

Der har naturligvis hele foråret været masser af Store Skalleslugere både hanner og hunner i vandet og på sandbankerne langs kysten ud for Strandskoven. Mine optællinger er alle gjort på en kort strækning fra molen og ca. 1 km mod SV for at kunne sammenligne tallene. Det er også på den strækning, der har været flest tørre sandrevler ved daglig vande, og derfor også mange hvilende fugle. Jeg har aldrig set dem søge føde på det meget lave vand, selv om nogle fugle naturligvis befinder sig svømmende i vandet.
Observationerne er foretaget med en alm. feltkikkert, stående på molen og gående langs skovkanten i formiddagstimerne ved 9 -10 tiden. Den korte strækning har - ud over Stor Skallesluger - også været et yndet opholdssted for mange gravænder – op til 26, men også gråænder og en lille flok svaner.
I modsætning til sidste år har der jo ikke været is på vandet, og allerede i slutningen af februar (23/2) observerede jeg 2 par Store Skalleslugere, mens der en måned senere (25/3) var 16 hunner og 18 hanner, hvor de fleste lå sammen i par. Den 8/4 var der kun 3 hunner og 8 hanner, men to dage senere (10/4) blev talt 11 hunner og 21 hanner, og der foregik en kraftig indflyvning over skoven af især hannerne. Den 13. og 15. april var der 8 hanner til henholdsvis 5 og 2 hunner, og alle hunnerne lå ved siden af en han.
Desværre gik der en måned, inden jeg kunne besøge stranden igen, og nu lå der (16/5) 18 hunner og 23 hanner, mange i par. Desuden havde en af hunnerne følgeskab af 6 små dununger.
Fire dage senere (20/5) var der færre fugle, 11 og 5, og to af de 11 hunner var ungeførende med henholdsvis 3 og 12 dununger. Formodentlig er hunnen og de 12 unger de samme, så vi så to dage senere inde i åløbet, da vi tjekker kasser. Var hunnen med de 3 unger mon fra den kasse, hvor der både var skaller og hele æg?
Den 31/5, 2/6 og 3/6 var der slet ingen unger at se, men 6, 9 og 8 hunner, samt 7, 3 og 1 hanner. Hannerne er måske ved at trække væk til fældningspladserne, for den 9/6 var der 22 hunner og ikke en eneste han. 3 af hunnerne følges af hver sin flok unger på henholdsvis 9, 6 og 2.
Den 14/6 ligger der 9 hunner, og de 2 følges af 7 og 5 unger. Den 20/6 ses ingen unger og kun 6 hunner og 3 hanner. Da jeg kommer tilbage en uge efter, er stranden og vandet ryddet helt for fugle, både skalleslugere, gravænder, svaner og alle andre arter med undtagelse af få måger. Ferien er begyndt, og campingplads tæt ved har fyldt stranden med badegæster og en hel del hunde.

ANDRE ANDEFUGLE

Der har hele tiden været voksne gråænder imellem gravænderne og de Store Skalleslugere. Flest ved første optælling i februar, hvor der lå 25 hanner og 20 hunner. De næste måneder var antallet mere begrænset, men der lå dog 27 fugle den 20. juni, inden stranden og vandet blev overtaget af badegæster.
Der ses stort set ikke andre andearter på. Dog har jeg i år observeret to svømmende edderfuglehunner fulgt af tre mindre unger. Hvis ikke de alle dykkede, ville jeg have troet, det var en forveksling med gråænder, da jeg ellers aldrig har set edderfugle ud for Strandskoven.
Gravænderne har til gengæld været talrige på den korte 1 km’s optællings-strækning, mens der kun er set et par grågæs to gange. Af og til kunne der ligge en lille flok svaner, men de fleste har som reglen furageret længere væk.
På min første observationsdag i 2014, den 23.2, lå der 20 gravænder på og omkring de smalle sandbanker på den ene kilometer, og da jeg vendte tilbage en måned senere var der omtrent sammen antal. Nu var der kraftig kurmageri og jagt på konkurrenter, hvilket stort set fortsatte i hele april måned, mens antallet af fugle svingede lidt og nåede 26 individer den 10. april, samtidig med at jeg den dag yderligere talte16 gravænder inde på marken ved landevejen mellem Strandskoven og Vemmetofte Kloster, hvor der ligger et lille vandhul omgivet af beplantning. Det var ikke første gang, jeg inde på marken observerede de mange gravænder; de havde været der nogle dage, men det var det største antal. Lokale skovfolk mener, at gravænderne ruger i huller i de store gamle stengærder omkring Strandskoven ind mod marken, men jeg har ikke undersøgt det nærmere.
Der var stadig mange gravænder at se nede i strandkanten i hele maj og juni måned, f.eks. talte jeg 23 og 16 stykker den 14. og 20. juni, og på denne min sidste optællingsdag så jeg det eneste observerede ungeførende par med 10 unger.
Omkring vandhullet på marken var der i april 6-12 grågæs, hvoraf 2 par fik unger, og i lang tid græssede familierne på kornmarken bag vandhullet, indtil kornet blev for højt og stridt.


Livet i VOLDGRAVEN OMKRING VEMMETOFTE KLOSTER i 2014

Voldgraven forsynes med vand fra Ko-kæret, Vemmetoftes gamle gadekær, der får sit vand fra de omkringliggende jorde, og gadekæret er med rør er forbundet til voldgravens sydvestlige hjørne. Voldgravens overskudsvand løber gennem 2 store riste og rør i det modsatte nordøstlige hjørne videre ud i Kildeåen, der udmunder 2 km væk nede på stranden.
Især voldgraven er plaget af andemad, der driver rundt for vinden, men vandet er også hjemsted for måske 50-100 store karper, hvis forfædre formodes at være udsat i begyndelsen af 1700 årene.
De ret stejle skråninger ned til vandet er delvis bevokset med buske, skræpper og høj vegetation, der yder nogen beskyttelse for rugende vandfugle.
Desuden findes et par store gamle træer med naturlige redehuller for Stor Skallesluger, der da også i mange år har benyttet et af dem. Sidste år blev et kuld på 10 udruget, og mor og dununger forlod voldgraven efter et døgn, og har formodentlig taget turen ned ad Kildeåen til havet. I år er der ikke observeret rugende hunner, men som i de andre år besøges voldgraven fra det tidligste forår indtil sommer dagligt af små flokke af Store Skalleslugere fra 2 til15 fugle, og nogle af dem er formodentlig på stedet i længere tid. Der er altid flest hanner, og de slås voldsomt om hunnerne, men i år har dog ikke ligget en død han tilbage.
Ko-kæret med siv er hvert år tilholdssted for en rugende blishøne, der forsøger at holde gråænderne bort, og der sås også en blishønsefamilie i voldgraven. Her benyttede hunnen en meget tæt og stor nedhængende gren i vandoverfladen som underlag for reden, der husede 7 unger. En grønbenet rørhøne med få unger er også observeret.
2 par gråænder har ligeledes fundet sig tilrette i voldgraven, og hunnerne har overlevet at ruge på skrænterne, der jo er tilgængelige for ræve. Ungfuglene er i år blevet på stedet og holder stadig sammen i en lille flok.
I voldgravens nordøstre hjørne er en kunstig lille ø, kraftig bevokset med buske og et lille træ foruden bregner og anden vegetation. Sidste år rugede et par grågæs på øen, men de forsvandt sammen med de 6 unger få dage efter klækningen. I år har et par knopsvaner hele foråret vist stor interesse for øen, hvor de har hvilet og sovet, mens de færdedes i både voldgraven og Ko-kæret om dagen. Desværre lagde hunnen ingen æg, og efter godt tre måneder forsvandt parret igen. Måske var de blot for unge til at få afkom, så vi håber at se dem igen næste år.
Af og til kan man fra nordbroen over voldgraven være heldig at se et blåt glimt af isfuglen, og hele sommeren har en fiskehejre forsynet sig af voldgravens karpe-yngel. Formodentlig kommer den fra en lille hejrekoloni i Madevig, Strandskovens østlige ende.
Skrevet af Marianne Zenius Kreutzmann






26-06-2013: Observationer fra januar - juni 2013.
STOR SKALLESLUGER I VEMMETOFTE STRANDSKOV OG KLOSTRETS VOLDGRAV

Redekasser i Strandskoven
I vinterens løb er forsøgt at finde og fotografere alle opsatte redekasser i Strandskoven og registrere deres tilstand.
Ifølge et ældre kort med angivelse af kassernes placering skulle der være 21 stykker med meget forskellig nummerering, der formodentlig betyder, at de er opsat på mindst tre forskellige tidspunkter, hvilket også svarer til kasserne lidt forskellige udseende og nuværende tilstand.
Ved en optælling i april 2006 blev fundet i alt 16 kasser, 15 funktionsdygtige og en defekt.
Nu i marts 2013 blev fundet 17 kasser, hvoraf de 10 var i god stand, 3 var halvdårlige og 4 helt ubrugelige, da enten tag eller bund manglede.
14 af kasserne, her i blandt de 7 defekte, er anbragt i træer helt tæt på strandkanten, men derfor også klods op ad den meget befærdede skovvej og sti, hvor antallet af gående, løbende og cyklende i forårsmånederne kan være ret stort. Der er da heller ikke observeret rugeaktivitet i nogle af disse redekasser.
Tilbagetrukket fra stranden og stierne er 3 + 1 kasse anbragt lidt inde i skoven tæt ved skovengene, og på 2 af kasserne er observeret dun den 7.5 og 18.5. Desuden er iagttaget hunner kredsende ind over de to områder.

Par og unger ud for stranden
Tæt på kysten i vandet el. på sandrevlerne har der været observeret Stor Skallesluger ved hvert eneste besøg i marts-juni, men i meget varierende antal fra 2 til 35. Observationerne er gjort med en alm. feltkikkert 8 x 42, så optællingerne er foretaget ret tæt på land.
Mest tydelig pardannelse blev observeret den 10.5, hvor der blev talt 17 par samt 1 hun med en enkelt unge, og de to blev observeret flere gange senere.
Den 18.5 optaltes 22 hanner, men kun 6 hunner foruden den ungeførende hun.
Godt tre uger senere den 12.6 er der ikke en eneste han i sigte, men 14 hunner, hvoraf de fleste ligger i en stor flok på en sandrevle. Desuden ses i vandet lige omkring molen 1 hun med 6 unger, samt en lille enlig unge, der helt tydelig ikke hører til i det store kuld, men den er også for lille til at være den tidligere observerede unge sammen med sin mor.
Den 26.6 ses atter en hun med 6 store unger, som kan være de tidligere observerede, selv om de er trukket længere mod NØ.

Årets resultat må derfor siges at være beskedent: 2 sikre rugninger, der har ført til henholdsvis 1 unge (obs. første gang den 10.5) og 6 unger (obs. første gang 12.6). Og så er den lille enlige unge, der kun er set den ene gang.

Vemmetofte Kloster
Voldgraven omkring klosterbygningen har ifølge andre, der har færdedes på stedet i mange år, og egne observationer siden 2011 været regelmæssigt besøgt af Stor Skallesluger fra det tidlige forår, og antallet af fugle på en gang har varieret fra et par stykker til en lille flok på 8-10 stykker.
Voldgraven er rig på store karper og ikke mindst deres yngel i forårsmånederne, men jeg har aldrig set, at Stor Skallesluger har fourageret, kun rastet.
Det konstant skiftende antal og variationer i forholdet mellem hanner og hunner fra dag til dag viser formodentligt, at der ikke er tale om en fast flok. Der er stort set altid for få hunner i forhold til hanner, og det førte i både 2011 og 2012 til forårskampe mellem hannerne, og begge år drev en død han derefter rundt i voldgraven. Det er dog ikke sket i 2013, hvor voldgraven også var dækket af is indtil den anden uge i april. Den 19.4 blev observeret de første 5 hanner. Resten af foråret og stadig her i juni har man næsten dagligt kunnet se Stor Skallesluger (juni kun hunner) i voldgraven.

Rugning og unger
I første del af maj sås ofte et par og i slutningen af maj er flere gange observeret en hun på vej til eller fra et af parkens gamle træer med et naturligt redehul, som også blev benyttet de tidligere år. Der findes to træer i parken, der ifølge oplysninger har været benyttet af Stor Skallesluger i mange år.

Den 14.6 viste resultatet af rugningen sig. Ved aftenstide i voldgraven observeredes en hun med 10 unger, der tydeligt søgte at finde et sted, hvor hun kunne få dem op på land. Næste dag var flokken forsvundet.
Det samme var sket de to forrige år (henholdsvis 6 og 1 unge) og det har også været det normale tidligere, ifølge meddelere. Man har altid kun set hunnen med unger 1 eller 2 dage i voldgraven, og ingen har nogensinde observeret, hvad der så sker.
Men formodningen på stedet er, at hunnen, når hun har fået ungerne på land, fører dem det korte stykke vej over parkens græsplæne og ned i Kildebækken. Åen har en stor vandføring og et forløb ind over markerne og ned til stranden en kilometer borte. Det er dog ikke i år senere lykkedes at observere en hun med 10 unger ud for udløbet eller langs kysten til begge sider.
26.6.13. MZK




07-08-2006: På tællingerne 26. juli og 7. august blev der set Rødrygget Tornskade på mulig ynglebiotyp i østenden af Standskov.

Endnu nogle observationer af Hvepsevåge synes at bekræfte, at der i hvert fald har ynglet 1 par i Vesterskov.


12-06-2006: Ved dagens optællinger blev der bl.a. hørt syngende Pirol i vestdelen af Vesterskov. Desuden blev der set Hvepsevåge flyvende lavt over Stubberup Skov.

27-05-2006: Første halvdel af maj-juni optællingen blev udført 27. maj.

Hos Stor Skallesluger var ungerne kommet ud af nogle af kasserne, mens der fortsat blev ruget i andre.

I hejrekolonien i østenden af Strandskov var der store unger i omkring 5 reder.

En enkelt Hvepsevåge blev set flyvende lavt i Vemmetofte Dyrehave.



11-04-2006: IBA-tælling 10. og 11. april
Målet med tællingen var:
• At lære lokaliteten at kende
• At finde kasser til Stor Skallesluger og registrere mulige ynglepar
• At finde store rovfuglereder af Musvågetypen i store løvtræer

Der blev fundet 15 funktionsdygtige og 1 defekt kasse i Strandskov i træerne lang Fakse Bugt. Ud for 6 af disse lå et par Stor Skallesluger eller de sås flyve runder ind omkring kassen.

Der blev fundet i alt 7 reder af "Musvågetypen". Ved den ene fløj der en Musvåge fra reden. Ved en gruppe på tre reder kredsede der tre Musvåger over skoven. Og ved en tredje parrede et par Musvåger sig i nærheden.


02-04-2006: Vær med i Caretaker gruppen!

Arbejdet med overvågningen af lokaliteten er så småt ved at gå i gang. Det vil være hyggeligt og godt, hvis vi kan være flere om det. Selv bor jeg i Nordsjælland og vil derfor kun kunne besøge området ret få gange i løbet af året.

Hvis du bor tættere på og har lyst til at være med, vil jeg derfor meget gerne høre fra dig.

Med venlig hilsen
Bo Kayser
Tlf. 45 41 49 41
E-mail bkayser@mail.dk





Fakta
Kommune: Faxe
Areal: 1855 hektar
Ejerforhold: Vemmetofte Kloster. Kontor Vemmetoftevej 42.

De tre alvorligste trusler:
- Fasanopdræt

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Stop for fasanopdræt

Sidevisninger
Denne måned: 105
Sidste måned: 132

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet