Nordhavnstippen

Sanglærke, Nordhavnstippen. Foto: Mogens Hansen

Fugleliv
Områdets størrelse samt dets lysåbne karakter præget af lav vegetation, krat og småsøer, tiltrækker især rastende småfugle, men tilbyder også gode forhold for ynglende småfugle. På grund af Nordhavnstippens placering ud til vandet, samt det faktum at den østsjællandske kyststrækning fungerer som trækledelinie, giver det yderligere gode betingelser for observationer på Nordhavnstippen. Områdets ”ø-effekt”, en grøn plet i et ellers udpræget industri/bylandskab, medvirker sandsynligvis også til en koncentration af småfugle.

Som helhed gør de nævnte forhold Nordhavnstippen til en unik lokalitet inden for Københavns Kommune, både som raste- og ynglefuglelokalitet for småfugle, men også som trækfuglelokalitet.
Eneste anden lokalitet i Københavns Kommune, der habitat- og fuglemæssigt kan minde om Nordhavnstippen, er Sydhavnstippen.

På trods af områdets udseende, som bærer præg af dets historie og anvendelse, tilbyder Nordhavnstippen mange naturoplevelser, som det er muligt at få glæde af uden at skulle på en større rejse. Dette nærhedskriterium betyder meget, især i et nær-by-rekreativt perspektiv. Nordhavnstippen har igennem de senere år vist sit store potentiale som fuglelokalitet. Lokalitetens placering og indhold taget i betragtning – et pt. ubenyttet industriområde tæt på byen – er det imponerende mange fugle, der er set i området. Inden for Københavns Kommune er det kun Utterslev Mose, der som lokalitet kan fremvise en længere artsliste end Nordhavnstippen (ca. 240 arter mod Nordhavnstippens 201 arter pr. 1 juni 2006 – se Fugleiagttagelser 2000-2005 under Links). Og for Utterslev Mose er det vel at mærke en artsliste, der går tilbage til 1970’erne. Ud over Utterslev Mose er det i det nær-københavnske kun lokaliteter som Vestamager og Sydvestpynten, der overgår Nordhavnstippen i artsdiversitet og antal af fugle.

Et lille udpluk af observationerne fra Nordhavnstippen kan ses nedenfor. For yderlige informationer henvises til Status samt rapporten som kan ses under Links.

Følgende er udpluk af maksimum rasttal per dag for nogle af de mere regelmæssige småfuglearter:

Sanglærke 85 rst. (efterår)
Engpiber 400 rst. (efterår)
Gul Vipstjert 150 rst. (forår)
Rødstjert 6 rst. (efterår)
Bynkefugl 14 rst. (forår)
Stenpikker 36 rst. (efterår), 29 rst. (forår)
Sangdrossel 60 rst. (efterår)
Tornsanger 25 rst. (forår)
Løvsanger 85 rst. (forår)
Grå Flusnapper 7 rst. (forår)
Rødrygget Tornskade 6 rst. (forår)
Rørspurv 50 rst. (efterår)
Rødhals 40 rst. (efterår)

Hvad angår rastefugle i vintermånederne (inklusiv det sene efterår og tidlige forår), der ses årligt/næsten årligt, skal følgende nævnes (dagsmax):

Blå Kærhøg: Op til 5 rst. Ca. 2 rst. hver vinter.
Sortgrå Ryle: op til 17 rst.
Mosehornugle: op til 3 rst.
Skærpiber: op til 7 rst.
Bjergirisk: op til 210 rst.
Gråsisken (nordlig): op til 120 rst.
Hvidsisken: op til 2 rst.

For nogle af de mere uregelmæssige arter der forekommer årligt/næsten årligt skal nævnes:

Fiskeørn
Rød Glente
Lærkefalk
Vandrefalk
Trane
Skovsneppe
Kaspisk Måge
Bjerglærke
Rødstrubet Piber
Bjergvipstjert
Ringdrossel
Stor Tornskade
Laplandsværling
Hortulan

For de mere sjældne arter skal nævnes:

Sule 2 fund
Silkehejre 1 fund
Skestork 1 fund
Sortbuget Knortegås 1 fund
Nilgås 1 fund
Havørn 2 fund
Sort Glente 1 fund
Damklire 1 fund
Storkjove 1 fund
Søkonge 7 fund
Tejst 2 fund
Turteldue 1 fund
Natravn 2 fund
Korttået Lærke 1 fund
Storpiber 2 fund
Markpiber 1 fund
Bjergpiber 2-3 fund
Sortrygget Hvid Vipstjert 1 fund
Blåhals 1 fund
Sortstrubet Bynkefugl 1 fund
Hvidbrynet løvsanger 1 fund
Rødtoppet Fuglekonge 2 fund
Rosenstær 1 fund