Borris Hede

Fuglelivet i området
I det følgende gennemgås fuglelivet på henholdsvis hederne, i vådområderne og i skov og krat. Oplysningerne er dels baseret på Skov- og Naturstyrelsens egne registreringer, dels publikationen fra 1988 “ Fugle på Borristerrænet før og nu” af J. Hedegaard Christensen og dels oplysninger fra personel i Borrislejren.

Fuglelivet på heden

Karakterfuglen på de store hedeflader er Sanglærken, som forekommer overalt. Det vurderes, at bestanden udgør over 200-300 ynglepar. En anden karakterfugl på heden er Engpiber. Det vurderes på baggrund af optællingen at bestanden af denne art udgør ialt 180-200 par. Engpiber er gået meget tilbage på landsplan på indlandslokaliteter, og Borris Hede rummer nok en af landets største indlandsbestande. Tornirisk er også knyttet til de åbne arealer, hvor den forekommer spredt.

Tårnfalk yngler med ca. 6 par. Den er knyttet til den åbne hedeflade, hvor den søger efter mus. Den yngler i ophængte kasser ved Gravlvej og Østerigevej, på transformatortårnet, kulissebygninger eller i gamle kragereder og lign. Bestanden er generelt gået tilbage. I 1969 var den på 15 par, i 1971 10 par, i 1978 10 par og i 1983 2-4 par, og i 1994 altså med 6 par.

Agerhøne forekommer sparsomt på terrænet. I 1994 blev der konstateret 4-5 par på hedefladen, men ingen med kyllinger. I 1995 sås ingen Agerhøns.

Borris Hede var et af de sidste større, danske hedearealer, bortset fra Vindområdet, med mange Urfugle. I 1968 var der op til 75 spillende kokke, i 1971 50 og herefter gik tilbagegangen meget stærkt de følgende 10 år. I 1974 var der 15 kokke, 1975 5-7, 1976 3, 1977 2 og 1978 3. I 1981 blev den sidste kok fundet død. Siden har der været sporadiske rapporter om urfugl på Borris Hede, bl.a. sås en kok den 23. april 1989, og senest i marts 1998, hvor en høne blev set i Borrislejren nær Skjern Åen af cafeteriabestyrer T. Nørgaard. Den er altså endnu ikke helt forsvundet, men må i 1998 betragtes som værende på randen af sin uddøen i Danmark.
Den meget voldsomme tilbagegang har ikke kunnet forklares med hedens tilstand, idet jævnlige brande gav heden et meget varieret præg.
De vigtigste spille- og opholdspladser for urfuglene på Borris Hede var Store Blæsbjerg, Galgen, Sortekro, området nordvest for Ishuset, Benzintanken, Rabæk Skole, området nord for Foldager, St. Engmose samt de østlige dele af terrænet.

I 1994 blev en af Danmarks sjældneste ynglefugle, Hjejle, genfundet på Borris Hede, hvorfra den havde været forsvundet siden 1954. Under Skov- og Naturstyrelsens registrering blev der påvist ét sikkert ynglepar med én unge, og det vurderedes, at der var yderligere 1-2 par. Hjejlerne blev fundet på hede med kort vegetation, hvor der havde været brand året tidligere. Hjejlerne favoriseres altså indirekte af de småbrande som opstår som følge af den militære skydeaktivitet.
I 1995 blev der registreret 4 ængstelige og stedfaste fugle, så det blev anslået, at der var tale om 4 par.
Den samlede landsbestand er på blot 5-10 par.

På en afbrændt hedeflade vest for Hvolligvej ud for det gule bindingsværkshus sås i dagene 22., 23. og 24. maj 1995 4 rastende Pomeransfugle. Det er en sjælden trækfugl på vej mod ynglepladserne i nord, og den er ikke tidligere truffet på Borris Hede.

Fuglen i bomærket for Borrislejren, den Store Regnspove, er en typisk hedefugl, knyttet til de store hedeflader. I maj 1995 foretog Skov- og Naturstyrelsen en grundig optælling, og nåede frem til 14-18 par Store Regnspover. Yngleparrenes territorier er jævnt fordelt over hedefladen, med 4 par på Gundesbøl Hede og 10-14 par på Borris Sønderland. De fleste ynglepar er knyttet til fugtige hedepartier, men der forekommer også ynglepar på helt tør hede. De ynglende regnspover ses ofte søge føde på dyrkede marker lige uden for skydeterrænet. Tidligere var bestanden væsentlig højere. Ifølge tidligere skovfoged og jagtofficer Johannes Frydenlund var der tidligere op til 40 par, men efter 1979 faldt bestanden til 18 par.

Stor Tornskade er en af landets sjældneste ynglefugle, med en totalbestand på 25-30 par. Den er knyttet til store hedeflader med spredte nåletræer. Stor Tornskade blev af Skov- og Naturstyrelsen i 1994 fundet med 7-8 par på Borris Hede, som er den absolut vigtigste lokalitet for arten i Danmark. En enkelt af den sjældne Hedelærke blev den 15. august 1997 set ved Foldager af biolog Ib Krag Petersen, men det er uvist om det var en ynglefugl.

Hvid Vipstjert forekommer med spredte par på heden, og yngler ofte i kulissebygninger. Desuden yngler den i en redekasse under Gravl Bro, samt i Borrislejren.

Heden danner rasteplads for en række fuglearter i træktiden. Blandt andet kan der ofte ses Stenpikkere i maj måned. 22. maj 1995 sås ialt ca. 65 stenpikkere jævnt fordelt over hele hedefladen. Om vinteren er de store hedeflader rasteplads for bl.a. Fjeldvåge og Blå Kærhøg.

Fuglelivet i vådområderne

Kvindly og de fleste af de mindre hedesøer og -moser på hedefladen er ynglested for en del typiske hedemosefugle, herunder flere sjældne. Omme Ådal er et mere næringsrigt vådområde, hvor der findes en række andre arter af ynglende og rastende sump- og vandfugle.

Lille Lappedykker blev fundet ynglende med 1 par i Kovflod i 1995, og den er også kendt som ynglefugl i Omme Å, bl.a. i søen ved Vestbroen. Om vinteren ses der jævnligt op til 15 i Omme Å. Den sjældne ynglefugl Sorthalset Lappedykker blev i 1994 fundet med 2 par og i 1995 med 4-5 par i Kvindly , hvor de nyder beskyttelse af hættemågekolonien. Arten blev fundet ynglende her med 1 par for første gang i 1984 af J. Hedegaard Christensen, så der er tale om en klar bestandsfremgang. Enkelte tilflyvende Skarver ses i Skidenkær, Hvollig Sø og Omme Ådal. Ifølge Kaptajn P. Vang, Borrislejren, gjorde et enkelt par yngleforsøg i nogle træer ved sprængningsområdet syd for åen i ca. 1996, dog uden held. Skovfoged Johannes Frydenlund oplyser desuden, at skarven har gjort yngleforsøg i de udgåede træer i St. Hvollig søen, også uden held. Fiskehejre yngler ikke på terrænet, men raster i Omme Ådal hele året rundt med op til 100 om vinteren og ca.50 om sommeren. Den sjældne Rørdrum blev hørt pauke i den vestlige del af Omme Ådal den 25. maj 1994. Knopsvane yngler med 2-3 par, heraf 1 par i Skidenkær, og 1-2 par i ådalen. Om vinteren er ådalen en kendt rasteplads for Sangsvaner. De kan ses i et imponerende antal på op til 100-200 fugle. Om vinteren ses også småflokke af rastende Stor og Lille Skallesluger samt Hvinænder i Omme Å. Enkelte Grågæs ses af og til i ådalen.

Gravand yngler med 8-10 par. Den typiske hedemosefugl Krikand blev i 1994 og 1995 registreret med 8-10 ynglepar, fordelt på lokaliteterne Kvindly , Langdam, Hvollig Frødam, søen i St. Engmose, ådalen ved Udkigget, Komosen og Skidenkær. Den sjældne Atlingand blev registreret i Kvindly i 1995. Gråand er den talrigste andefugl, med en anslået samlet bestand på 20-25 par. Den fåtallige ynglefugl Taffeland ynglede formentlig i Kovflod i 1995.

Rørhøg ynglede i ådalen med 2 par, både i 1994 og 1995. Her fandtes også i begge år et ynglepar ved rede af den meget sjældne ynglefugl Blå Kærhøg. Landsbestanden af denne art er kun på 3-4 par. Interessant nok er den blå kærhøg tidligere truffet i sommerperioden på Borris Hede, bl.a. i juli 1979 af J. Hedegaard Christensen, så måske er der tale om en gammel ynglelokalitet? Hvert år oversomrer der Fiskeørn på skydeterrænet. Den fisker i ådalen, specielt er dambruget populært, og den ses ofte sidde på K1 masten ved Kovflodvej. Om vinteren raster der Havørn i Omme Ådal. I vinteren 1997/98 sås ikke mindre end 3 rastende havørne.

Grønbenet Rørhøne blev fundet med blot et enkelt par i 1994 i ådalen, mens Blishøne er mere udbredt i vådområderne. Bestanden blev anslået til ca. 12 par. Af og til får Borris Hede besøg af Traner. I 1980’erne opholdt der sig næsten årligt 2-3 fugle i en enkelt eller få dage på terrænet. I 1998 dukkede der atter traner op, idet der ifølge seniorsergent L. Storm Rasmussen, Borrislejren opholdt sig 3 fugle i ca. 14 dage i juli måned i hedemoser nord for St. Hvollig. Måske vil der være mulighed for at denne store fugl kan indvandre som ynglefugl på Borris Hede.

Af vadefugle blev der udover stor regnspove og hjejle registreret et formodet ynglepar af Lille Præstekrave i 1994 ved Kovflod, måske i tilknytning til mudderbanker eller et brandbælte. Vibe blev fundet med 10-12 ynglepar, bl.a. ved Langdam, Kvindly og især i ådalen. Dobbeltbekkasin er talrigste vadefugl, med en anslået ynglebestand på 18-20 par. Den er registreret i Fuglemose, Omme Ådal, Hvollig Frødam, Komose, Langdam, St. Engmose og Kvindly . Rødben ynglede med 1 par i Kvindly og 1 par i ådalen i 1995.

Hedemoserne på Borris Hede udgør en særlig vigtig ynglelokalitet for den rødlistede vadefugl Tinksmed. Landsbestanden skønnes til ca. 60 par. I 1994 registrerede Skov- og Naturstyrelsen 5-6 par og i 1995 7 par på skydeterrænet. De fandtes i følgende hedemoser: Hvollig Frødam, Langdam, Kvindly (2-3 par), mose mellem Østerigevej og Hvolligvej ved skydestilling, St. Engmose sø, Kildesø og Kovflod. I 1996 fandt den lokale ornitolog Egon Østergaard mindst 5 par.

Rastende vadefugle ses også under trækket på Borris Hede. En Odinshane blev set 15. august 1997 i den nyopstemmede Keldbæk Mose af biolog Ib Krag Petersen. Her sås også 5-6 Svaleklirer, og i ådalen ses ofte rastende Hvidklirer.

Kvindly huser en koloni af Hættemåge på ca. 150 par, og blandt disse yngler også 2 par Stormmåger. Ikke-ynglende Sølvmåger holder fast til ved dambruget ved Vestbroen, op til 20-30 fugle.

Gøg er almindeligt udbredt overalt på terrænet i hedemoser og i fugtige krat.

I 1996 fandt Kaptajn P.Vang, Borrislejren ikke mindre end 2 par ynglende Mosehornugler i to mosepartier på sydsiden af Omme Ådal, nærmere betegnet i et fugtigt hedeparti øst for svinget på Hvolligvej samt i den nyopstemmede Keldbæk Mose. Mosehornugle er en rødlistet ynglefugl i Danmark som fluktuerer meget i takt med gnaverbestanden, men landsbestanden overstiger næppe 30-50 par i gode år, og normalt kun 5-20 par. Isfugl ynglede muligvis med et enkelt par ved Torsbækken i 1994, ifølge Storm, Borrislejren, og ifølge Skovfoged J. Frydenlund har den ynglet regelmæssigt i skrænten i egekrattet ved Østbroen op mod dambruget.I mosepartier i vestenden af Omme Ådal, ved Kovflod og i Kvindly findes anslået 3 ynglepar af den fåtallige Gul Vipstjert. I fugtige eng- og moseområder ses Bynkefugl (9 par), Sivsanger (5 syngende i ådalen), Rørsanger (i rørskove langs Omme Å og Torsbækken) samt Rørspurv. I ådalen ved Udkigget kan der høres 2-3 syngende Nattergale. Landsvaler ses ofte fange insekter over terrænets vådområder. De yngler på tilgrænsende gårde og i Borrislejren. Også enkelte Digesvaler ses, men der findes ingen kolonier. Floke af udfløjne Stære raster i ådalen.

Fuglelivet i skov- og krat

Bestanden af Musvåge på skydeterrænet blev talt op i 1994 og 1995, og den blev anslået til 10-12 par, fordelt på territorier i plantagerne langs ringvejen. Musvågerne benytter de åbne flader som fødesøgningsområde i jagten på mus. I 1994 blev den sjældne Hvepsevåge registreret som mulig ynglefugl, idet et par sås i begyndelsen af juli flyve parringsflugt over Gravl plantage. Hvepsevågen er normalt ikke kendt som ynglefugl i Vestjylland.

Spurvehøg yngler med 5-8 par på Borris Hede, og Duehøg med 2-3 par, nærmere betegnet i Østerrige, Lovlund og Blåbjerg Plantager.

I 1994 fandtes 1 par med unger af Skovhornugle i Odderskær Plantage ved Nordre Ringvej. I 1980’erne blev bestanden opgjort til 10-20 par, afhængigt af om det var museår eller ej.

Den sjældne Vendehals dukkede op som ynglefugl i 1970 på Borris Hede i forbindelse med opsætning af 200 redekasser, foretaget af Jens Hedegaard Christensen. Bestanden voksede fra 1 par i redekasse i 1970 til 12 par i kasse i 1975, og Borris Hede har gennem hele perioden været amtet vigtigste ynglelokalitet for Vendehals. Bestanden på ca. 10-12 par holdt sig frem til 1987, hvorefter den faldt til gennemsnitligt 5 par årligt. Senest blev der i 1998 registreret 5 ynglepar i kasser.

Grønspætten fandtes tidligere på Borris Hede med 8-10 par. Ifølge skovfoged J. Frydenlund forsvandt den imidlertid totalt fra området, men dukkede atter op fra begyndelsen af 1980’erne. Der findes nu en lille bestand på ca. 3-4 par, som bl.a. ses ved Østerige Plantage, Store Hvollig Plantage, Egekrattet og i Borrislejren.

Den meget sjældne Hærfugl blev i sommeren 1996 set med udfløjne unger af oversergent L.K. Nielsen, Borrislejren, på de gamle marker ved Kildebakker. Muligvis har den ynglet et sted på skydeterrænet. Fundet blev bekræftet af tidligere skovfoged J. Frydenlund.

I 1970 fandt overlærer J. Hedegaard Christensen et par ynglende hærfugle i et hul i en stor, gammel poppel 1,5 km nordøst for terrængrænsen, hvilket var det første registrerede ynglefund i Danmark på denne side af år 1900.

Spætmejsen er yderst fåtalligt forekommende i Vestjylland. Interessant var det derfor, at der af Skov- og Naturstyrelsen i 1994 blev registreret en syngende Spætmejse i Egekrattet ved Torsbækken, muligvis en ynglefugl.

Træløber er en meget fåtallig ynglefugl. Den ynglede i Skovfoged Frydenlunds have på Engholm både i 1997 og 1998.

Af almindelige ynglefuglearter i krat og skov findes Fasan, Ringdue, Skovpiber, Løvsanger, Gransanger, Tornsanger, Munk, Havesanger, Solsort, Gærdesmutte, Jernspurv, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Stær, Gråkrage, Skovskade, Husskade, Gulspurv, Bogfinke og Gråsisken.

Hedegaard Christensens redekasseprojekt er fulgt op årligt i form af registrering af beboede kasser, senest i perioden 1995-1996 af seniorsergent L. Storm Rasmussen, Borrislejren. Resultaterne gennem årene viser , at der årligt yngler ca. 90-120 par musvitter, 15-25 par blåmejser, 10-27 par sortmejser, 2-7 par sumpmejser, 1-3 par topmejser, 10-20 par stære og som nævnt 5 par vendehalse. Desuden enkelte par Hvid Vipstjert, og i enkelte år Stor Flagspætte, Rødstjert, Rødhals, Grå Fluesnapper, Broget Fluesnapper, Allike og Skovspurv. Normalt er 3/4 af de ca. 190 kasser således besat.

Fra 1997 er optællingerne videreført af lokalafdelingen af Dansk Ornitologisk Forening i Ringkøbing amt. Foreningen vil fra 1999 forbedre redekasserne og øge antallet, med henblik på bl.a. at gavne den sjældne vendehals.

Af mere spredt forekommende arter i både løv- og nåleskov findes Stor Flagspætte (ca. 5 par), Sangdrossel (12 par), Misteldrossel (anslået 20-30 par), Rødstjert (3-4 par), Rødhals (4 par), Gærdesanger (3 par), Gulbug (1 par), Fuglekonge (5-10 par), Grå Fluesnapper (6 par), Topmejse (6-7 par), Sumpmejse (5-7 par i Borrislejren, i ådalen og langs Torsbækken), Rødrygget Tornskade (21-23 par i 1994), Stillits (1 par i Borrislejren), Grønsisken (3 par), Grønirisk (1 par), Kærnebider (2 par), Dompap (4 par) og Lille Korsnæb (4-5 par).

Fuglelivet i Borrislejren

Borrislejren er meget fuglerig. De mange gamle træer, løvkrat og bygninger giver læ, og lejren fungerer derfor nærmest som en lille oase for sangfugle, drosler, fluesnappere, mejser og finker, bl.a. Grå Fluesnapper, Rødstjert, Sumpmejse og Sangdrossel. En art som Stillits er kun truffet her, hvor den yngler. Det samme gælder fugle som er knyttet til menneskelig beboelse, så som Tyrkerdue, Allike, Gråspurv og Skovspurv.

Afnittet om fuglelivet er skrevet af Erling Krabbe, Skov- og Naturstyrelsen, og er et uddrag af "Borris Skydeterræn - Drifts- og Plejeplan 1998-2012", udgivet af Hærens Operative Kommando og Skov- og Naturstyrelsen i 1998.

Af Tage Madsen, Tarm

(Tekst og kort er fra "Fugle og natur - en guide til Vestjylland", 1992 udgivet af DOF-Ringkøbing Amt)