Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Hedearealer i Sdr. Feldborg Plantage

Fugleliv
Ynglefugle: De almindeligste nåleskovsarter træffes i skoven. I mere begrænset antal findes Rødstjert, Havesanger, Grønsisken, Gråsisken og Dompap.

I Lillesøområdet yngler Gravand, Gråand og Bynkefugl og i 2004 15 par Hættemåger. Umiddelbart øst for plantagen yngler flere par Hedelærker, der ofte høres synge.

En tur en lun forårsaften i maj/juni lige efter solnedgang kan byde på såvel Natravn, der snurrer, som Skovsneppe, der flyver omkring mellem trætoppene.

Duehøg, Spurvehøg og Musvåge yngler alle i skoven og ses jævnligt.

Trækfugle: I Lillesø træffes bl.a. Sangsvane, Krikand og Stor Skallesluger. Desuden ses jævnligt Stor Tornskade. Tinksmeden yngler ikke mere i området, men træffes årligt på træk nordpå til ynglepladserne i Thy eller Skandinavien.





Fakta
Kommune: Herning
Areal: 120 hektar
Ejerforhold: Miljøministeriet

De tre alvorligste trusler:
- Dræning
- Tilgroning
- Tilplantning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Rydning af nåleskov
- Vandstandshævning

Sidevisninger
Denne måned: 111
Sidste måned: 81

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet