Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Kongeørn (Aquila chrysaetos)

Generelt
Kongeørnens latinske navn betyder: den gyldne ørn, hvilket hentyder til ørnens bleggule-orange farvede fjer på hovedet.
Kongeørnen er en stor og velproportioneret ørn med lange vinger og lang hale.
De gamle syner ofte ensfarvede brune, men på nært hold ses også lyse partier på vingernes overside. Unge fugle har markante hvide felter på både over- og underside af vingerne, samt hvid hale med et bredt sort bånd yderst.
Danmark har i dag to ynglepar, et par der endnu ikke yngler og en stationær enlig ørn, alle i den nordlige del af Jylland.
Derudover ses der nogle om efteråret og i vinterperioden, især på Sjælland samt på træk om foråret, især ved Skagen.


Kongeørn ad. Høstemark Skov. Foto: Flemming Ahlmann.

Udbredelse
Kongeørnen er vidt udbredt på den nordlige halvkugle, og er tilpasset mange typer af habitater.
I vor del af verdenen yngler den hovedsagligt i bjergegne, men hvor befolkningstætheden er ringe og forstyrrelserne derfor få, kan den også yngle i lavland (f.eks. i Rusland, Sverige, Finland og Danmark).
I nogle af landene nær Danmark er der pæne bestande: Norge 862-1042 par, Sverige 600 par, Storbritannien 422 par og Tyskland 300-310 par. Den samlede bestand i Europa udgøres dog blot af 6.500-7.500 par. (Gensbøl B.: Europæisk status for Aquila-ørne. Fugle i felten 3-2004: 11-15).


Ung kongeørn og ravn. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 190-227 cm.
Længde: 80 cm.
Vægt: 2.850-4.500 g.
Vægt (hun): 3.850-6.700 g.
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 43-45 dage
Ungetid: 65-70 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2023: 4
Udvikling 1990-2000: Fremgang
Ændring: 10-100 %

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: CR
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 204
Sidste måned: 329

Forrige artLink til denne sideNæste art