Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Arresø


Spurveugle, Hvidvinget måge og Sølvhejre: Foto Hvidvinget måge fra Ramløse er taget af Ivan Olsen fra vexø , Spurveugle fra Ullerup skov og Sølvhejre fra Solbjerg engsø er taget af KBN

Sidste nyt
17-02-2013: Ørnens dag 2013
blev traditionen tro afholdt ved Pøleå. Det blev et meget vellykket arrangement med ca 350 besøgende som ud over at kunne glæde sig over 3 havørne også havde fornøjelse af bl.a. blå kærhøg, rød glente, lille skallesluger, stor tornskade, isfugl og vandrikse. Sidstnævnte fouragerende frit fremme ved åudløbet.
Henrik Boeg


10-12-2012: Rastende fugle 2011:
De 8441 observationer i Arresøområdet i 2011 er nu bearbejdet. De bearbejdede tal kan findes under menupunktet optællingsresultater og fokusarter. Maksimuntallet for stor skallesluger i kalenderåret 2011 blev 1850 fugle, og arten nåede således for 2. år i træk ikke op over 1 % af verdensbestanden. Fiskeørn skuffede også i 2011 med maksimalt 2 fugle samtidig. Til gengæld nåede havørn op på 8 individer og vandrefalk er ved at blive regelmæssigt forekommende med op til 2 fugle i området.
Rastende grågæs kom op på 3000 i 2011, svarende til niveuet i 2010. Desuden skal nævnes at Arresøområdet i 2011 blev gæstet af sølvhejre, hvidvinget måge og spurveugle - se tidligere nyhed.
Henrik Boeg


10-12-2012: Ynglefugle 2012: De bearbejdede ynglefugletal for 2012 kan ses under menupunktet optællingsresultater og fokusarter. Rørdrum skraber fortsat bunden med kun en paukende han i området 1 2012. Rørhøgebestanden er stabil med 8 ynglende hunner. Områdets havørnepar opgav desværre at yngle iår pga. forstyrrelser. Naturstyrelsen Nordsjælland bør forbedre informationstavlerne og afspærringen omkring reden, for at forhindre, at det gentager sig. Isfugl er desværre ikke med sikkerhed konstateret ynglende i området iår. Atlingand er kun fundet med 1 par i Holløse Bredning.
Henrik Boeg


21-10-2012: Skarverne i Holløse Bredning

Antallet af ynglende skarver er faldet over de sidste 4 år (se tabel herunder).
I 2011 ynglede der 467 par skarver og i 2012 har der ynglet 385 par. På blot 1 år er antallet af ynglende skarver i Holløse Bredning således faldet med mere end 80 par.
I 2009 var antallet af ynglende skarver over 1000 par, men fældning af områdets piletræer i vinteren 2009/10 gjorde, at ynglevilkårene blev kraftigt forringet. Skarvmodstandere fældede (selvtægt), uden at nogen bemærkede noget, en betydelig del af pilebevoksningen i en lige linje på 30-40 m. fra øst til vest i søen.
Skarvkolonien i Holløse Bredning må nu betegnes som en åben koloni, spredt over den tilbagestående pilebevoksning i tre områder, idet fældningen af piletræerne i bogstaveligste forstand fik slået hul i den sammenhængende koloni. Synd og skam, at nogen kan tænke så grumt om naturen i disse år.
Helt uventet, men glædeligt har et antal skarver tilpasset sig og bygget rede på stubbene af piletræerne i den østlige del af søen.
Skarvkolonien i Holløse Bredning er en perle for Nordsjælland; en regional stolthed!
Allerede i det tidlige forår samles fuglene i kolonien og påbegynder ynglesæsonen. Deres knurrende lyde, når fuglene danner par og vælger redeplads i kolonien, er en unik og fantastisk oplevelse.
Det er også spændende at følge fuglene, når æggene klækkes, og der kommer unger i reden.
Trafikken af skarver til og fra Kattegat og til og fra Arresø er en betagende og enestående naturoplevelse. Vil man opleve dette naturfænomen, kan et ophold i fugleskjulet ultimo maj og i juni/julianbefales. Her vil man på tæt hold kunne følge forældrefuglenes færden til og fra kolonien med fisk til ungerne.
Når fugle yngler i kolonier, drager de fordel af det fælles forsvar, som de mange ynglepar i kolonien udgør. Dette kan andre fuglearter drage fordel af. Områdets få ynglende fiskehejrer (årligt 2+3 par) placerer deres reder i udkanten af kolonien, og har øjensynligt stor gavn af fællesskabet. Dette gør sig også gældende for den hvide vipstjert. Flere af parrene placerer deres rede enten i bunden af de største og ældste reder eller i resterne af de faldne piletræer, som naturligt bukker under i takt med at kolonien bliver ældre. På denne måde drager vipstjerterne fordel af den fælles beskyttelse over for rovfugle og over for skader og krager, der er interesseret i deres æg og unger.
I sommermånederne kan man ligeledes observere ænder med halvstore ællinger, som svømmer hurtigt ind under rederne (kolonien), hvis f.eks. en fouragerende rørhøg dukker op eller svartbagene bliver for nærgående.
Aldeles overraskende, og lidt ovre i den kuriøse afdeling, ynglede der et par alliker i en af de gamle reder i sommeren 2009. Dette ynglepar kunne observeres fra Bredningevej.
Spændende er det også at se, hvornår et par isfugle slår sig ned i kolonien. De udgåede og sammenfaldne piletræer, særligt de knækkede stammer, udgør en perfekt og potentiel yngleplads for denne art, men arten er endnu ikke konstateret som ynglefugl i bredningen, desværre. Isfugle ses typisk i området sidst på vinteren og først på foråret.
Når skarver etablerer en koloni i et område, starter der en naturlig aldring af den bevoksning, som kolonien placeres i, og på et tidspunkt vil bevoksningen falde så meget sammen at kolonien opløses, fordi bevoksningen ikke længere kan bruges som yngletræer. Skarverne vil flytte til et nyt sted og placere deres koloni der. Hvornår dette vil ske i Holløse Bredning er svært at sige, men det er forventeligt, at antallet af ynglende skarver vil falde i takt med at pilebevoksningen (yngletræerne) ældes.
Skarvkolonien er i høj grad med til at gøre Holløse Bredning til noget særligt, og koloniens størrelse, med sine 385 par, gør området til ét af artens vigtigste yngleområder i regionen.
Det er min vurdering, at man ikke bør undervurdere koloniens vigtighed for områdets ynglende fugle generelt. Det er også min vurdering, at områdets forholdsvise store artsfordeling, se dofbasen.dk, hænger sammen med den enkelte arts samspil med kolonien og det fælles forsvar, som ca. 1000 skarver kan give i sommermånederne.
Skarvkolonien i Holløse Bredning er Arresø-områdets uslebne diamant!

Antal ynglende par skarver i Holløse Bredning
2008: >1095
2009: 1095
2010: 521
2011: 457
2012: 385

Allan Nielsen / (Nyhed uploaded af Kjeld Bjarne Nielsen)




09-02-2012: Rastende fugle 2010
De rastende fugle i Arresøområdet i 2010 er nu bearbejdet og kan ses under menupunktet optællingsresultater og fukusarter. Pga isforholdene såvel forår som efterår nåede stor skallesluger kun op på maksimalt 1728 individer i kalenderåret 2010. Fiskeørn lå også en del under det sædvanlige med maksimalt 2 rastende, og havørn nåede ligeledes kun op på 5 fugle. Sidstnævnte kan måske også tilskrives isforholdene. Til gengæld kom grågås op på 2950 individer. Som noget usædvanligt rastede en skestork kortvarigt i foråret 2010.
Henrik Boeg


11-12-2011: Sølvhejre, Spurveugle og Hvidvinget Måge
Ualmindelige og sjældne gæster, kan lige nu ses i Arresø området.

Sølvhejre:
En Sølvhejre, først opdaget af Allan Nielsen fra Arresø caretakergruppen, har i længere tid været stationær ved Holløse Bredning
Det er sandsynligvis samme fugl som i september blev set ved Alsønderup enge og efter en kort tur til Solbjerg Engsø i begyndelsen af november er fuglen nu tilbage i Arresø området.
I vinteren 2009/10 var der op til 2 Sølvhejrer ved Holløse bredning men da vinteren dengang satte ind for alvor forsvandt de 2 smukke hvide fugle, det skal blive spændende at følge hvor længe denne vinters fugl vil opholde sig i området.

Spurveugle:
2011 er året med den nok hidtil største invasion af Spurveugler og også Arresø området er besøgt, idet
der i Auderød skov er observeret 2 Spurveugler.
De 2 Spurveugler blev opdaget den 21-11-2011 af en ornitolog fra Haslev og har været stedfaste i den sydøstlige del af skoven siden.

Hvidvinget Måge:
En større samling af biler og folk med kikkerter, har vækket nysgerrigheden hos lokale folk, der ikke kunne forstå hvad interessant der var ved en flok køer og nogle måger, ved et plørehul på en mark.
Beskeden - der er en Hvidvinget måge!! – giver ikke indtryk af afklaring og forståelse men snarer større undren, hvad! hvordan kan en måge dog få folk til at stå og fryse i timevis.

Det drejer sig om en første års fugl d.v.s en fugl med en dragt der ligner ung sølvmåge, men med
mere ensartet hvidbrun dragt, og helt uden mørke fjer på hale og vinge.

Fundet må siges at være usædvanligt, idet der tidligere (ifølge dofbasen) kun er set 3 Hvidvinget måge i Nordsjælland inden for de sidste 10år, ydermere er det højst usædvanligt at se denne art på en indlandslokalitet.

Fuglen blev fundet af Bo Johansen fra Arresø caretaker gruppen, der endelig fik valuta for sin ihærdige indsats, da han den 6 december stoppede ved en lille sø/eng ved Ramløse, her stod den Hvidvinget måge blandt Sølvmåger og Stormmåger, som den forreste.
Fuglen blev denne dag set af Bo, Per Bo Hansen og undertegnede, her blev den også observeret flyve mod Arresø til overnatning hvilket kvalificerer den til Arresøs artsliste.
Morgenen efter blev den genfundet samme sted, men den forlod tilsyneladende området ret tidligt, og blev trods ihærdig eftersøgning, ikke set de 3 efterfølgende dage, dette til ærgrelse for de mange tilrejsende.

Lørdag 10december er den igen meldt fra samme sted, så chancen er der måske stadig, for at se denne flotte måge.

Kjeld Bjarne Nielsen



30-11-2011: Ynglefuglestatus for Arresø mm 2011: Rørdrum, vandrikse, skægmejse og isfugl lider fortsat under de sidste par hårde vinte. Rørdrum, som udgør en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, yngler nu ikke længere i Arresø. Den holder dog stand i Holløse Bredning. De hårde vintre har afgjort betydning, men rødrummens tilbagegang var begyndt allerede inden, så andre forhold så som rørhøst og forstyrrelser i form af færdsel og sejlads, kan spille en rolle. Rørhøgen er gået lidt frem siden sidste år med 9 ynglende hunner i hele området (8 i søen og 1 par i Ellemosen), og opretholder dermed en stabil bestand. Hvinand er ny ynglefugl i Arresø iår med 2 par. Havørneparret har for 3. år i træk fået unger, ligesom sidste år 2 stk. Der er kun fundet 1 ynglepar af isfugl i området i 2011. Atlingand yngler i Holløse Bredning. Der foreligger ikke nogen oplysninger om atlingand fra Lille Lyngby Mose. Skægmejserne holder fortsat stand i Holløse Bredning, på Ryeng og den østlige del af søen. Arten er tilsyneladende forsvundet som ynglefugl fra Nørremosen, hvor de statsejede arealer har været udsat for meget hårdhændet rørhøst de senere år. Sivsanger har optrådt hyppigere i dette forår og har været ynglepar i både Holløse Bredning og på Hovgårds Pynt. Du kan få yderligere oplysninger i menuen til venstre, dels under dellokaliteter, dels under optællingsresultater og fokusarter.
Henrik Boeg


30-10-2010: Ynglesæsonen 2010.
Iår blev en række af de vigtigst ynglefuglebestande i Arresøområdet reduceret (se statusafsnittet). For vandrikse, isfugl og skægmejses vedkommende må det langt overvejende tilskrives den hårde forudgående vinter. Det er således tvivlsomt, om isfugl overhovedet har ynglet i området iår - i 2009 var der 3-4 par. Bestanden af vandrikse og skægmejse er ca halveret. Rørdrum er gået yderligere tilbage til blot 2 paukende hanner. Den hårde vinter har afgjort betydning, men det kan bestemt ikke udelukkes, at forstyrrelser har været medvirkende til at rødrummen er forsvundet fra Nørremosen og ikke er vendt tilbage til Lykkesholm, hvor den nu mangler for andet år i træk. Rørhøgens tilbagegang var derimod at forvente, fordi bestanden i 2009 var usædvanlig stor. Den er forsvundet som ynglefugl fra Alsønderup Enge og Holløse Brredning. I selve Arresø var der 3 ynglende hunner mindre i 2010. Skarvkolonien i Holløse Bredning er blevet reduceret som følge af den ulovlige fældning af redetræerne. Det er tvivlsomt om hvepsevåge overhovedet han ynglet i Arresøområdet i 2010. Til gengæld har havørneparret klaret sig godt og fået unger på vingerne for andet år i træk. Iår har de beriget den danske havørnebestand med 2 ungfugle.
Henrik Boeg


15-04-2010: Rastende fugle i Arresøområdet 2009.

Hjemmesidens statusafsnit er nu opdateret med max tal for rastende fugle i 2009. Caretakergruppen han gennemført en række totaltællinger i området, hvilket har gjort det muligt at vurdere forekomsten af en række fuglearter ud over fokusarterne. Der er ialt foretaget IBA-bearbejdning af 105 arter - altså væsentlig flere, end dem der fremgår af statusafsnittet. Såfremt du skulle ønske yderligere oplysninger om dette materiale, er du velkommen til at kontakte mig.

Henrik Boeg


22-03-2010: Skestork på kort visit i arresøområdet.

Lørdag den 20/3-2010 rastede en Skestork kortvarigt ved Arresø.
Skestorken blev først opdaget sammen med nogle Grågæs, på en mark øst for Ramløse, af Jørgen Munck(Lyngby) som meldte den ud på DofCall kl 1240
Noget efter forlod Skestorken dog marken ved Ramløse sammen med Grågæssene.

Skestorken blev herefter i silende regn eftersøgt af lokale fugleentusiaster heriblandt
den navnkundige toptwitcher Bo Johansen som fik den geniale ide at eftersøge fuglen
ved Hougaards-Eng via DalenborgVej og Bingo Bongo der stod den!
Undertegnede nåede at se fuglen fra Annisse-siden inden den endnu en gang fløj videre mod Vest .
Her ville de fleste sige tak for i dag men ikke Bo Johansen han mistænkte at den kunne være gået ned ved Lille Lyngby og resolut kørte han til Lille Lyngby, hvor han endnu engang genfandt Skestorken som her efterfølgende kunne beskues af flere tililende.

Dette er så vidt vides (Kilde: DofBasen) kun den anden observation af Skestork i Nordsjælland, første var 01-04-1980 Gilbjerg Hoved, så det må siges at være en meget sjælden Fugl der besøgte Arresø området.



Kjeld Bjarne Nielsen

Se alle nyheder fra Arresø




Fakta
Kommuner: Gribskov, Halsnæs, Hillerød
Areal: 5473 hektar
Ejerforhold: Næsten 100% statsejet

De tre alvorligste trusler:
- Motorbådssejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Mindsket gødskning & gyllespredning
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 156
Sidste måned: 237

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet