Mørke Kær

Udsigt mod sydøst over den største af mosesøerne

Beskrivelse
Mørke Kær er resterne af et større mosekompleks på i alt ca. 500 ha. Det tilbageværende moseområde er på ca. 120 ha, hvoraf knap halvdelen er gamle, vandfyldte tørvegrave. Den største grav er på godt 25 ha.

Fuglelivet i søerne er karakteriseret af arter af vandfugle, bl.a. Toppet Lappedykker, Grågås, Knopsvane og forskellige andefugle. Nattergal, Rørsanger, Kærsanger og andre sangfugle er tilknyttet rørskoven eller de omkringliggende krat. Indtil slutningen af 1990'erne var der en større hættemågekoloni i Mørke Kær, men den er nu forsvundet. Til gengæld er Grågåsen så indvandret som ynglefugl.

Der findes ingen vidtstrakte rørskove i mosen. De største rørskovsområder findes centralt i mosen. Mosen er omgivet af enge og opdyrkede marker. Kreaturgræsning af engene foregår i et mindre omfang. En del af græsarealerne bliver høstet årligt.

Mørke Kær har tilløb af vandløbene Mørke Bæk og Hornslet Bæk. Hornslet Bæk har i et par årtier været ført uden om den største af mosesøerne, men for få år siden blev bækken lagt tilbage i sit gamle leje og løber nu igen ind i søen. Mørke Kær har afløb til Alling Å, der løber ud i Grund Fjord og videre til Randers Fjord.

Adgangsforhold
Den største af tørvegravene kan overskues fra landevejen mellem Termestrup og Rosenholm.

Desuden er der adgang til mosen via markvej der går mellem Gl. Mørkevej og Lykkenvej. Ad denne vej kan man gå tværs gennem mosen.

En anden mulighed er at køre fra Mørke til enden af Lykkenvej, ved den nu nedlagte jernbaneoverskæring. Her er der adgang til en grusvej langs med banen, hvor der er en glimrende udsigt ud over det meste af moseområdet.

Århus Amt har opført et fugletårn ved en af de mindste søer, Vresningen. Tårnet nås til fods fra Lykkenvej.

Færdsel i mosen iøvrigt er kun tilladt efter naturbeskyttelseslovens regler. Færdsel udenfor stierne bør undgås i fuglenes yngletid.

Udnyttelse
En del af området udnyttes til landbrugsmæssige formål.

Der foregår desuden jagt i området. Der er fundet en større opdræts- og foderplads i den sydlige del af mosen. Her opdrættes der gråænder og fasaner i store indhegninger. I vandkanten udlægges foder til ænderne. Det betyder, at der i mosen findes et større antal opdrættede ænder. Fodring og udsætning kan forringe forholdene for mosens vilde fugle, og kan desuden forværre vandkvaliteten.

Herudover er der ekstensiv færdsel og lystfiskeri i mosen, herunder sejlads med robåde, der kan virke forstyrrende for fuglene, særligt i de mindre søer.