Nørreådalen


Den vestlige af Viskumsøerne med kirken og hovedgården i baggrunden, 2. april 2006.

Beskrivelse
Landskabet
Nørreåen udspringer af Vedsø lidt syd for Viborg. Den løber nogenlunde stik øst, og munder ud i Gudenåen ved Fladbro sydvest for Randers.
På de første små 10 km er Nørreådalen temmelig smal; den vider sig dog ud til en bredde på over 2 km øst for Ø Bakker, men bliver igen smallere øst for Skjern Hovedgård. Grænsen til Århus Amt ligger godt 1 km øst for Hovedgården.
Caretakerområdet omfatter Nørreådalen mellem Bruunshåb og Skjern Hovedgård.

Nørreådalen udgør en broget landskabelig mosaik bestående af hævdede enge, braklagte enge, agre, rørskove, småsøer samt store partier med pilekrat og dertil lidt skov. Andelen af landbrugsmæssigt drevne enge med høslet og afgræsning er faldet en del indenfor de seneste årtier. Man har her kunnet følge, hvor hurtigt tilgroningen skrider frem – med store konsekvenser for flora og fauna. Heldigvis udgør friske og grønne enge stadig en stor del af Nørreådalen.
Begge sider af ådalen grænser de fleste steder op til skov og krat, hvoraf en ikke ubetydelig andel i nogen grad har præg af naturskov. Disse skove og krat har en stor fuglerigdom. Alt i alt er Nørreådalen et landskab, der er karakteriseret ved betydelig variation og skønhed.

Nørreådalen og fremtiden
I de senere år har Nørreådalen været genstand for stor og ofte ophedet og polariseret debat i lokalområdet. Siden midten af 1950-erne er der adskillige gange i løbet af sommerperioden foretaget grødeskær i Nørreåen for at fremme åens evne til at bortlede vand fra markarealer, enge og de utallige drænkanaler. Imidlertid er dette grødeskær foretaget i modstrid med lovgivningen. Det har dog af hensyn til landbruget gennem årene været skønnet nødvendigt at foretage dette grødeskær, fordi ådalen har ”sat sig”. Viborg Amt har i en årrække ønsket igen at lovliggøre forholdene. Amtets plan gik ud på, at grødeskæret over en flerårig periode gradvist skulle udfases. Imidlertid er amtets handlingsplan i denne vinter blevet fremskyndet af Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsen har bestemt, at udfasningen af grødeskæret skal påbegyndes nu – med virkning fra 2006. Der har været stor utilfredshed med denne beslutning i dele af lokalsamfundet, men en henvendelse til miljøministeren resulterede i, at hun erklærede sin støtte til Skov- og Naturstyrelsens afgørelse.

Fra et botanisk og ornitologisk synspunkt må den trufne afgørelse imødeses med spænding og vel nok også med nogen betænkelighed. Normalt glæder vi os over mere vand. Vi har i de senere år oplevet en lang række vellykkede naturgenopretninger – f.eks. Vorup Engsø, Årslev Engsø, Slivsø, Hindemaj, Bølling Sø og jo især den epokegørende genopretning af dele af Skjernådalen.
Men forholdene i Nørreådalen er anderledes. Vandstanden vil næppe mange steder stige så meget, at der opstår egentlige søer. Men mange steder vil konsekvensen måske blive, at ådalen netop bliver så våd, at driften af engene opgives. Bliver det tilfældet, da er resultatet givet: da vil store områder blive forvandlet til pilekrat, tynd rørskov og brakmarklignende arealer. En sådan udvikling er ikke forjættende. De ferske enge er i bund og grund et kulturlandskab, som vedvarende skal hævdes og plejes, ellers undergår de hurtigt en drastisk forvandling. Sådanne tilgroede og forsumpede områder udgør allerede nu en stor del af Nørreådalen.

Det bliver ikke mindst spændende at følge, hvordan de vidstrakte og lavtliggende enge i området mellem Øby, Årup og Skjern Hovedgård vil udvikle sig. Netop dette område har vist sig at være et af de jyske kerneområder for Sædgæs – primært af den grund blev Nørreådalen sidste forår udpeget som caretakerområde.
Opsummerende kan det siges, at mere vand ikke i sig selv gavner naturen – mere vand vil for Nørreådalens vedkommende kun være et gode, hvis det kombineres med en velgennemtænkt landskabspleje og et økonomisk incitament herfor, ellers vil endnu en stor del af ådalen forsumpe.





Fakta
Kommune: Viborg
Areal: 2795 hektar
Ejerforhold: Overvejende private.

De tre alvorligste trusler:
- Jagt
- Tilgroning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Jagtbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 62
Sidste måned: 116

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet