Nørreådalen

Den østlige af de to søer ved Viskum, 23. april 2006.

Lokaliteter
To vigtige fugleområder
Overalt i Nørreådalen er der chancer for gode oplevelser med fuglene, dog er der to områder af ådalen, der i særlig grad skiller sig ud, nemlig søerne og engene ved Viskum samt Nørreådalen mellem Ø, Årup og Skjern. Disse to områder skal her præsenteres lidt nærmere.

Søerne og engene ved Viskum
De to søer, der ligger umiddelbart syd og øst for Viskum kirke og Viskum Hovedgård er opstået, fordi lodsejeren har undladt at genetablere de gamle dræn, efter at de var bukket under for tidens tand. Hvad der i særlig grad har begunstiget området, er den omstændighed, at ejeren har et betydeligt kvæghold. De mange dyr græsser i engene omkring søerne, og faktisk har man her været vidne til et mønstereksempel på naturgenopretning – endda foretaget helt på privat initiativ.

Flg. opremsning giver et indtryk af områdets muligheder – tal efter arterne angiver lokalitetsmaksimum:
Pibesvane 28, Sangsvane 276, Grågås 550, Gravand 100, Pibeand 400, Krikand 700, Gråand 310, Rørhøg 6, Musvåge 10, Lille Præstekrave 10, Stor Præstekrave 25, Hjejle 300, Vibe 1800, Temmincksryle 74, Brushane 87, Dobbeltbekkasin 160, Sortklire 12, Hvidklire 93, Tinksmed 358, Nordlig Gul Vipstjert 25.

Forekomsterne af vadefugle afhænger meget af vandstanden i søerne. Er vandstanden lav, så der er blotlagte mudderflader på nøgletidspunkterne – da kan alt ske.

I alt rummer DOFbasen oplysninger om mere end 150 fuglearter registreret ved Viskum, det er dog givet, at det reelle antal er væsentligt højere.

Af mere specielle eller sjældne fuglearter, der er truffet ved Viskum, kan nævnes:
Rødstrubet Lom, Sort Stork, Hvid Stork, Tundrasædgås, Blisgås, Indisk Gås, Nilgås, Mandarinand, Knarand, Fiskeørn, Havørn, Lærkefalk, Vandrefalk, Plettet Rørvagtel, Trane, Stylteløber, Dværgryle, Kærløber, Dværgmåge og Sortterne.

Af ynglefugle kan nævnes: Lille Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, Sorthalset Lappedykker, Grågås, Atlingand, Krikand, Skeand, Taffeland, Rørhøg, Lille Præstekrave, Vibe (stor bestand), Rødben, Hættemåge, Græshoppesanger, Kærsanger, Bjergvipstjert og Nattergal.
Imidlertid har området ikke helt den styrke som ynglefuglelokalitet, som man kunne forvente; de mange ræve, der fouragerer i området, er nok en væsentlig del af forklaringen herpå.

Nørreådalen mellem Ø, Årup og Skjern
En stor del af dette område udgøres af lavtliggende enge. Disse enge er vidtstrakte og øde. Der er ingen veje udover nogle få brøstfældige markveje. Der er ikke megen menneskelig færdsel, dog er der nogen jagt i vinterperioden – næsten udelukkende i weekenderne. Man kan passere tæt forbi ad de nærliggende større veje uden på nogen måde at komme på sporet af den kendsgerning, at området i store dele af vinterhalvåret er spisekammer for betydelige antal af Sædgæs. Deres antal varierer formentlig noget fra år til år, ligesom der sikkert er forskel på, hvor stor en del af vinteren, de holder til i Nørreådalen. Den netop overståede vinter 2005-06 har i disse henseender været optimal: engene husede Sædgæs uafbrudt fra primo december og frem til de sidste dage i marts. Kun perioder med frost og tykt dække af sne og is har kunnet fordrive de fleste af fuglene midlertidigt. Maksimumtallet blev på hele 1100 fugle optalt i midten af januar. Bestanden lå i øvrigt mellem 200 og 700 vinteren igennem.
Det skal pointeres, at man kan overse alle eller mange af fuglene, hvis ikke man investerer en del tid i optællingerne, og det vil ofte være nødvendigt at benytte flere observationsposter, hvis man vil opnå en god dækning. Bl.a. af disse grunde har områdets betydning for Sædgæssene indtil for nylig været stærkt undervurderet, om ikke simpelthen uerkendt.
Det er uden tvivl de samme Sædgæs, der optræder i Tjeleområdet. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at gæssene meget ofte, når de forgæves er blevet eftersøgt (eller er blevet opgivet) ved Tjele, har gået i hundredvis – godt skjult, glade og veltilpasse, få km syd herfor og guffet læssevis af deres foretrukne enggræsser i sig…
Det er også givet, at det helt eller delvist er den samme stamme af gæs, der holder til i Lille Vildmose. De tal, der findes i DOFbasen, synes at vise, at gæssene i vinteren 2004-05 overvejende hældede mod Vildmosen, hvorimod Tjele og navnlig Nørreådalen havde klar førsteprioritet i vinteren 2005-06.

Sangsvanen er en anden af områdets karakterfugle. De ses dog nok så meget på de højere beliggende vintersædsmarker. Maksimumtal for området er 700, men den normale bestand er på 4-500, hvilket er langt den største del af hele Nørreådalens vinterbestand.

Maksimumtal for en række arter:
Pibesvane 123, Sangsvane 700, Sædgås 1100, Blisgås 125, Bramgås 45, Blå Kærhøg 3, Musvåge 18, Hjejle 6000, Stor Tornskade 3, Snespurv 250, Bjergirisk 50.

Maksimumtallene for Pibesvane, Sædgås, Blisgås og Bramgås er dog ikke normale. Pibesvanetallet er fra 1994, også på den tid et meget stort antal – i de senere år er der dog regelmæssigt set op til 31. Tallene for Blisgås og Bramgås er fra den netop overståede vinter, som var meget usædvanlig mht. gæs. De tidligere maksimumtal for Sædgås er på 7-800 – tal, der er registreret i flere vintre.

En række ynglefugle: Lille Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker (lejlighedsvis), Krikand (måske), Vandrikse, Lille Præstekrave, Vibe (i våde forår en stor bestand), Dobbeltbekkasin, Skovhornugle, Isfugl, Bjergvipstjert, Græshoppesanger, Kærsanger, Nattergal, Bynkefugl, Husrødstjert og Rødrygget Tornskade.

Generelt har området størst ornitologiske interesse i vintersæsonen.


Andre fugleobservationer i Nørreådalen
Af øvrige bemærkelsesværdige observationer, der er gjort i Nørreådalen i årenes løb, kan nævnes: paukende Rørdrum ved Tapdrup; 5 Plettede Rørvagtler mellem Bruunshåb og Vejrum på én aften; 5 Hvide Storke, der holdt til ved Skjern Hovedgård i næsten 14 dage af juni 2004; Røde Glenter, der ynglede i kanten af ådalen i 1990-erne; redebyggende Pungmejser flere steder i pilekrattene, også indenfor de allerseneste år; fløjtende Karmindompapper, flere observationer af Hvidsisken. Og området mellem Bruunshåb og Skjern har en normal vinterbestand af Stor Tornskade på ca. 8 stk.

Ja, man kunne blive ved at fremhæve spændende fugleforekomster fra Nørreådalen.