Odense Fjord


Udsigt mod syd fra Vigelsø

Beskrivelse
Odense Fjord er med sine 60 km2 vandflade og 40 km2 tilliggende landarealer et af Fyns største naturområder. Fjorden er overordentlig lavvandet. Kun ca. 1/3 af arealet er over 2 meter dyb. Af arealet under 2 meters dybde, er 350-450 hektar egentlig vade, dvs. arealer der tørlægges ved de daglige lavvande, eller tørlægges jævnligt.

De største lavvandede partier i fjorden er i Seden Strand, ca. 1.100 hektar. Arealer i Egensedybet, 1.000 hektar. Fladvandet mellem Gersø/Sohoved/ Galtehoved og Roholm, ca. 500 hektar og endvidere farvandet ud lor Dræby Fed og arealer i Bregnør Bugt.

I disse lavvandede partier findes også vaderne, ved Hofmansgave/Enebærodde, Sohovedbugt, Dørholmbugt, langs Seden Strands østside, ved Vigelsø, ud for Dræby Fed og i den sydøstlige del af Bregnør Bugt.

De største dybder findes i tilknytning til sejlrenden og i den centrale del af Yderfjorden.

1. Enebærodde og kysterne langs Egensedybet
Kysterne langs Egensedybet spænder lige fra digekyst over lave strandenge til Enebæroddes fattige jorder. Enebærodde består af strandvolde der er opbygget af sten, ral, grus og sand, alle karrige vækstmiljøer, bevokset med hedeplanter som lyng, klokkelyng, revling og enebær. Enebærodde er Fyns største hedeområde og derfor fredet. Enebærodde er et af Fyns værdifuldeste og mest besøgte naturområder.

Ved foden af odden afløses skoven og heden af smalle, men langstrakte, smukke strandenge, der strækker sig helt over forbi Hofmansgave.

Gården Hofmansgave, i dag gulkalket med røde teglsten, ligger malerisk omgivet af den smukke park og skov med udsigt over Odense Fjord.

2. Fjordmarken
Syd for Hofmansgave ligger resterne af den store fjord "Egense Fjord", som indtil 1818 skar sig kilometervidt ind i landet. Nu er her blot lidt vådområde tilbage bag diget, kun ca. 4 % af det oprindelige vådområde. Resten er som sagt under plov. I dag kaldes området Fjordmarken

3. Lammesø til Klintebjerg
Kysterne fra Lammesø til Klintebjerg er også præget af store diger. Der er to større bugter med fladvand - Sohovedbugten og Dørholmbugten.

Landet bag digerne er landbrugslandet, der holdes kunstigt tørt ved hjælp af afvandingskanaler og elektriske pumper. Der er næsten ingen bebyggelser ved kysten før Gersø. Efter dæmningen ved Dørholm er det rigtig gammelt kystland, eller rettere sagt ø-land, for Klintebjerg var tidligere en ø.

4. Vigelsø
Vigelsø på 132 hektar er fjordens største ø, og ligger lige øst for Klintebjerg. Vigelsø var oprindelig ca. 66 hektar stor, men blev i 1873 forbundet til småøerne Lille- og Store Ægholm ved dæmninger. Moræneøen dyrkedes i omdrift, mens inddæmningen lå hen som græsningsland. Inddæmningen stod delvis under vand hvert år.
Inddæmningen blev effektivt afvandet i 1968. Indtil da var inddæmningen fjordens vigtigste yngle-og rasteplads for vandfugle. Med afvandingen af Vigelsøs inddæmning svandt fuglelivet her ind til næsten Ingenting, og flere fuglearter forsvandt dermed helt fra fjordområdet I de senere år er der lavet et større naturgenopretningsprojekt på Vigelsø

5 Seden Strand
Halvøen Stige Ø er kunstigt skabt. Oprindelig var halvøen kun en smal tange, skabt af materialer fra kanalgravningen, men senere er flere materialer tilført. Nu nar materialerne stabiliseret sig, og er blevet til fugtige strandenge. Disse strandenge er fyldt med liv. Syd for strandengene på Stige Ø Nord ligger de maleriske Sortehuse, som er jæger- og fiskehytter.

Nordøst før Seden Strandby strækker et bælte af strandenge og tagrørskove sig i varierende bredde helt op tif Dræby Fed. Det er først og fremmest fugle- og græsningsland for kreaturer. Næsten for foden af Dræby Fed ligger den lille ø Tornø.

5. Dræby Fed til Bregnør
Sydsiden af Dræby Fed er lav morænejord med en del gårde liggende på toppen af morænen. Nordsiden af feddet var oprindeligt en fliget fjordarm med 9 øer - en ren øgård. Nu er området desværre inddæmmet, således at kysterne er digekyst uden forland. På indersiden af digerne ligger resterne af de store gamle græsningsarealer, et 5 hektar stort vådområde - ellers er hele feddet opdyrket.

Fjorden er kontrasternes fjord. Det understreger Lindøværftet tydeligt. Et gigantskibsværft med en af Fyns største arbejdspladser. Ved siden af Lindøværftet har Odense bygget sin havneterminal.

6. Kysten fra Bregnør til Gabet
Bregnør er en lille landsby, bestående af en klynge huse ud til fjorden. Fra Bregnør og nordover går terrænet hurtigt over i lave strandenge ved Flam mosegård. Her græsser heste og kreaturer.

Inderst i det sydlige hjørne af Bregnør Bugten ligger en dæmning som vidne om inddæmningen af Tamp Strand. Førhen skar stranden sig kilometer-vidt ind i landet men nu er a!t inddæmmet og her er kun kornmarker.
Efter dæmningen går landet over i lav morænejord med smal forsirand. Denne afiøses af Vestermade, som er hævet havbund. Vestermade er i dag vidtstrakte strandenge.

Efter Vestermade går landet igen over i lav moræne med smal forstrand, der er meget stenet. Hele strækningen til Gabet er ubebygget, bortset fra gårdene, som ligger lidt tilbagetrukket fra kysterne.

Fra Gabet har man en meget fin udsigt ind i fjorden, specielt, hvis man ulejliger sig op på den lave bakke. Herfra ses også Enebæroddes smukke fyrtårn.


Adgangsforhold
Adgangsforhold:





Fakta
Kommuner: Kerteminde, Nordfyns, Odense
Areal: 6998 hektar
Ejerforhold:

De tre alvorligste trusler:
- Færdsel
- Inddæmning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Mindsket gødskning & gyllespredning
- Stop for jagt
- Vådområderetablering

Sidevisninger
Denne måned: 102
Sidste måned: 192

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet